Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager opfølgningen til efterretning.

Økonomi

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagsfremstilling

Opfølgningen tager udgangspunkt i seneste status på målet på området suppleret med oplæg ved fagkonsulent Sophia Shabro om de indsatser, som sigter mod at sikre målopfyldelsen. I forlængelse af deltagelsen i projekt Integrations- og beskæftigelsesambassadør er fokus rettet mod kvinderne i målgruppen, da beskæftigelsen for kvinderne ligger langt under beskæftigelsen for mændene.


Der blev opstillet følgende mål for området, som netop er taget fra projektet:


  • Mål: 30 % af målgruppen har ordinære, lønnede arbejdstimer ved udgangen af 2021.


Figuren herunder viser udviklingen fra december 2017 frem til den seneste opgørelse fra august 2021.


Kilde: Jobindsats.dk


Det fremgår af figuren, at Rebild i december 2017 havde 15,7 % af målgruppen i beskæftigelse, hvilket var lidt under landsgennemsnittet og lidt over gennemsnittet i Region Nordjylland. Efter at Rebild i slutningen af 2018 havde en højere andel af målgruppen i beskæftigelse, er niveauet efterfølgende igen faldet og har siden december 2019 ligget under gennemsnittet i både regionen og hele landet.


Ved seneste opgørelse fra august 2021 ligger Rebild med 27,4 % fortsat et stykke under både landsgennemsnittet (34,9 %) og nivauet i Regionen (35,9 %). Tendensen er dog stigende og det virker sandsynligt at nå målet på 30 %. Niveauet i resten af landet giver dog en indikation på, at beskæftigelsesgraden kan øges yderligere.



Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget


Som det fremgår af planen for opfølgning på målene i Beskæftigelsesplan 2021, som Arbejdsmarkedsudvalget godkendte i februar, er temaet for opfølgningen på dette møde flere selvforsørgende flygtninge og familiesammenførte.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter udkastet til Beskæftigelsesplan 2022 og sender den til udtalelse i Det lokale Arbejdsmarkedsråd.

Økonomi

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagsfremstilling

Jobcenteret skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, som fastlægger mål og strategi for det kommende års beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesministeren har valgt at fastholde 2021-målene i 2022.


1. Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling

2. Flere ledige skal opkvalificeres

3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende

4. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse

5. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft


Arbejdsmarkedsudvalget har på møde den 28. september 2021 besluttet, at der i Beskæftigelsesplan 2022 tages udgangspunkt i ministerens mål. Samtidig fasholdes tilgang og fokusområder fra Beskæftigelsesplan 2021. Beskæftigelsesplan 2022 er således i hovedtræk en videreførelse af Beskæftigelsesplan 2021.


Af ændringer fra Beskæftigelsesplan 2021 skal der dog nævnes, at det kommunale mål for unges søgning til erhvervsuddannelserne direkte efter grundskolen ikke længere er at finde i Beskæftigelsesplanen. Målet for de unges søgning behandles i forbindelse med udarbejdelsen af den lovpligtige kvalitetsrapport på området.


Derudover er målet omkring at reducere ledigheden for fleksjobbere justeret fra 13% i 2021 til 10% i 2022. Selvom der er sket en betydelig stigning i tilgangen til fleksjobordningen, er det lykkedes at nedbringe ledigheden markant i løbet af 2021. Ambitionen er at fastholde den gode udvikling i 2022.


Endelig er målet omkring at flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende justeret. Tidligere har Rebild Kommune gennem integrations- og beskæftigelsesambassadørprojektet haft det primære fokus på kvindernes beskæftigelsesgrad. Men da projektet afsluttes ved udgangen af 2021 anbefaler forvaltningen, at fokus i 2022 igen udbredes til hele målgruppen - altså både mænd og kvinder og uanset forsørgelse. Målsætningen er på den baggrund ændret fra et mål om at 30% af kvinderne skulle være i beskæftigelse ved udgangen af 2021, til at den samlede beskæftigelse for både mænd og kvinder ved udgangen af 2022 er mindst 50%.

Tids-og procesplan

Som det fremgår af tidsplan herunder for den videre proces, skal planen efter drøftelse i Arbejdsmarkedsudvalget til udtalelse i Det lokale Arbejdsmarkedsråd (LAR), hvorefter AMU sender den til endelig vedtagelse i Byrådet.


Hvornår

Hvem

Hvad

2. november 2021

AMU

Godkender forslag til beskæftigelsesplanen og sender planen til udtalelse i LAR


18. november 2021

LAR

Forslag til beskæftigelsesplan 2022 behandles og kommenteres


19. november 2021

Forvaltningen

Modtager og bearbejder udtalelser fra LAR og udarbejder udkast til endelig godkendelse


30. november 2021

AMU

Behandler forslag til beskæftigelsesplan 2022. AMU sender planen videre til ØK og Byrådet


8. december 2021

ØK

Behandler forslag til beskæftigelsesplan 2022 og sender planen til endelig godkendelse i Byrådet


16. december 2021

Byrådet

Godkender forslag til beskæftigelsesplan 2022


18. december 2021

Forvaltningen

Beskæftigelsesplan 2022 fremsendes til orientering i RAR og offentliggøres



Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0