Baggrund
Coronakrisen har sat sit tydelige præg på hele samfundet og også på skolerne, hvor nødundervisning og sundhedsmæssige retningslinjer har forandret elevernes hverdag og undervisning. På trods af at alle elever er vendt fysisk tilbage på skolerne, og at der overalt er gjort en stor indsats for, at give dem en god afslutning på sidste skoleår, må det forventes, at nogle elever starter det nye skoleår med et fagligt efterslæb. Derfor er Regeringen og aftalepartierne enige om en opsamlende indsats i efteråret 2021. Indsatsen er en forlængelse af den betydelige investering, der blev lavet med Aftale om håndtering af faglige udfordringer og indsatser for at styrke trivsel hos elever og kursister i grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelser frem mod sommeren 2021, fra 18. februar 2021, som var til orientering på Børne- og Familieudvalgsmødet d. 14. april. Ud over de 600 mio. kr. som blev afsat med aftalen - afsættes nu en ramme på yderligere 295 mio. kr. til at understøtte indsatser på skoler og uddannelsesinstitutioner. Midlerne kan anvendes til indsatser, som sikrer et fagligt løft for de elever, som har størst behov samt til indsatser, der kan bidrage til at genstarte gode fællesskaber og styrke trivslen, som er en forudsætning for læring (se evt. bilag 1, Aftaletekst fra 1. juni 2021). Med aftalen videreføres også en række af de særlige frihedsgrader, som skolerne har haft i indeværende skoleår til også at gælde i det kommende.
Udvidede frihedsgrader i skoleåret 2021/22
Aftalepartierne er enige om, at skolerne i den forgangne periode har udvist stor kreativitet og omstillingsparathed, og at de har leveret undervisning af høj kvalitet under vanskelige betingelser. Aftalepartierne har derfor også stor tillid til, at skolerne kan håndtere de faglige udfordringer, som eleverne måtte have, hvis de får de rette rammer, og at det bedste afsæt for et fagligt løft er, at eleverne hurtigst muligt kommer tilbage til en så normal skoledag som muligt. De almindelige lovgivninger giver skolerne vide rammer for at tilrettelægge undervisningen, og skolerne opfordres til at udnytte disse frihedsgrader og finde lokale løsninger, så de kan imødekomme elevernes faglige udfordringer. Derudover får folkeskoler og kommuner mulighed for at gøre brug af udvidede frihedsgrader i skoleåret 2021/22, som indebærer, at kommunalbestyrelserne, hhv. skolelederne, kan træffe beslutning om at fravige nogle af folkeskolelovens bestemmelser fra 1. august 2021. Frihedsgraderne giver mulighed for:
- Ikke at udarbejde elevplaner
- Ikke at udarbejde kvalitetsrapport
- at fravige målsætningen om, at lærerne skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i
- at konvertere al understøttende undervisning med henblik på at tilrettelægge andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, fx to-lærerordning, flere fagtimer, holddeling m.m.
Det understreges i aftalen, at der er en klar forventning om, at kommuner og skoler fortsat løbende forholder sig til elevernes faglige udvikling og trivsel, og at "denne systematiske vurdering er om muligt endnu vigtigere nu grundet det seneste års nedlukninger og perioder med nødundervisning."
Elevplaner
Iflg. Folkeskolelovens §13 skal alle elever i folkeskolen have en elevplan. Formålet med elevplaner er at forbedre elevens udbytte af undervisningen gennem systematisk evaluering og opfølgning. Iflg. Folkeskoleloven kan kommunalbestyrelsen fastlægge mål og rammer for skolens anvendelse af elevplaner, mens skolebestyrelsen kan fastsætte principper herfor. Grundet de særlige omstændigheder er det i kommende skoleår muligt at fravige kravet om udarbejdelse af elevplaner og herved frigive tid til til at hjælpe de elever, som har størst behov.
Forvaltningen foreslår på den baggrund, at skolerne træffer beslutning om udarbejdelse af elevplaner i kommende skoleår på baggrund af skolebestyrelsernes drøftelser af principper for elevplaner og anvendelse heraf, således at der tages højde for lokal praksis, men samtidig med en klar forventning om, at mål, status og opfølgning fortsat skal stå centralt i arbejdet med elevernes læring og udvikling. Skolerne skal orientere forvaltningen om deres beslutning.
Kvalitetsrapport
Folkeskolernes kvalitetsrapport udarbejdes hvert andet år i lige kalenderår - og altså i marts 2022. Kvalitetsrapporten skal omfatte det skoleår, som afsluttes året før, og danner grundlag for en vurdering af folkeskolernes resultater og faglige niveau. Formålet er at vise kommunalbestyrelsen, hvordan kommunen og dens skoler lever op til de politiske mål. Kvalitetsrapporten indeholder bl.a. resultater af den nationale trivselsmåling, nationale tests, karaktergivning, overgang og fastholdelse til ungdomsuddannelser samt fokuspunkter omkring inklusion og lærernes undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Den seneste kvalitetsrapport blev godkendt i Byrådet den 17. september 2020. Med de særlige frihedsgrader er det muligt ikke at udarbejde kvalitetsrapporten for skoleåret 2020/2021. Ved at undlade at udarbejde kvalitetsrapporten vil skolebestyrelsen/skolelederen ikke skulle udfærdige en udtalelse til kvalitetsrapporten, og skolerne vil ikke skulle forholde sig til samtlige data i kvalitetsrapporten, hvorved der frigives tid til at understøtte fokus på det pædagogiske arbejde, elevernes trivsel og læring.
Forvaltningen foreslår, at muligheden for ikke at lave kvalitetsrapporten benyttes, og at der i stedet følges op på udviklingen i elevernes læring og trivsel i de kommende læringsdistriktssamtaler med involverede skoler og dagtilbud med afsæt i data, som normalt ville indgå i kvalitetsrapporten som fx karakterer, Den nationale trivselsmåling, De nationale test o.a. På baggrund af samtalerne laves et ledelsesresumé, med en samlet kommunal status, som præsenteres for udvalget i foråret 2022.
Undervisningskompetence
Med Folkeskolereformen blev det besluttet, at lærerne skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i, gældende for alle fag og alle klassetrin. Målet er, at 95 pct. af undervisningen i 2025 skal varetages af undervisere med undervisningskompetence, eller som har opnået tilsvarende faglig kompetence gennem fx efteruddannelse. Frihedsgraderne muligør, at skolerne i kommende skoleår kan fravige målsætningen, hvormed skolerne får større frihed til at prioritere andre pædagogiske hensyn fx 'få-lærer-princippet', så klasserne i højere grad kan have samme lærere i løbet af skoledagen. Beslutningskompetence ligger hos den enkelte skoleleder, som vurderer, hvad der giver bedst mening lokalt.
Konvertering af understøttende undervisning
I Folkeskoleloven er det bestemt, hvor lang tid eleverne skal være i skole. Med Folkeskolereformen kom en ny bestemmelse jf. Folkeskolelovens §16b, som giver kommunerne mulighed for at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning. Det er forskelligt fra klassetrin til klassetrin, hvor meget tid der kan tilrettelægges som understøttende undervisning - og dermed hvor meget, der kan konverteres til andet. Skolerne i Rebild har i forskellig grad benyttet den mulighed og har i forlængelse heraf taget en række hensyn til fx skolebuskørsel, så eleverne kan komme hjem, når de har fri - og at elever i indskolingen tilbydes pasning svarende til planlagt skoletid for både de elever, som allerede er tilmeldt SFO, men også de som ikke er. Med aftalen om yderligere frihedsgrader får skolerne mulighed for at konvertere al understøttende undervisning til mere faglighed og gå på kompromis med skoledagens længde med henblik på at planlægge aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, fx til tolærer- og tovoksenordninger, flere fagtimer, holddeling eller turboforløb i udvalgte fag, hvis skolen vurderer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens faglige udvikling. Konverteringen af understøttende undervisning forudsætter således, at de frigivne personaleressourcer fortsat bliver på skolen. Det op til den enkelte skoleleder at afveje, hvad der er mest hensigtsmæssigt lokalt.
Udskriv
Læs højt