Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Rebild Kommune er forpligtet, gennem statens Vandområdeplaner, til at lave indsatser overfor ejendomme i det åbne land med direkte spildevandsudledning til vandløb. Miljøstyrelsen har d. 24. marts 2021 anmodet Rebild kommune om en plan for hurtig opfølgning på de resterende indsatser på spildevand i det åbne land.

I Rebild kommune er vi forpligtet til at lave indsats overfor 325 ejendomme. Forvaltningen har tidligere sendt en række spørgsmål til Miljøstyrelsen, dels i forhold til at nogle af de udpegede områders vandløb har opnået målopfyldelse og dels at andre områders manglende målopfyldelse formodes at skyldes fælleskloakerede områder. Her er en separatkloakering af området eneste måde at opnå målopfyldelse for vandløbet. En del af ejendommene i det åbne land ligger i mindre landsbyer, som er udlagt i Rebild kommunes spildevandsplan, som områder der kunne kloakeres.

De 325 ejendomme fordeles efter ovenstående således:

Ejendomme med indsats i alt

325

Ejendomme i områder, hvor vandløbet har opnået målopfyldelse og indsats derfor ikke er nødvendig

92

Ejendomme i områder, der har behov for yderligere afklaring i samarbejde med forsyningen

32 (+10)

Ejendomme, hvor forvaltningen skal lave en indsats

181 (+10)

Rebild Kommune har entreret med en kloakmester, som vil undersøge de første ca. 50 ejendomme som et pilotprojekt, for at sikre korrekt fremgangsmåde. Efterfølgende vil Rebild Kommune lave udbud for undersøgelsen af de resterende ca. 130 ejendomme, som forventes udført. Opfølgningen på de ca. 180 ejendomme forventes gennemført inden udgangen af 2023, hvor Rebild Kommune vil have meddelt de ejendomme med direkte udledning til vandløb påbud om forbedret spildevandsrensning.

For de områder som kræver yderligere afklaring, vil forvaltningen indgå i dialog med forsyningen om hvilke indsatser der skal iværksættes for at opnå målopfyldelse. Afklaringen forventes afsluttet inden udgangen af 2021, hvorefter en konkret plan for indsatserne vil kunne besluttes. Noget af det der skal undersøges er om området er bedre løst ved en kloakering af området i stedet for en individuel spildevandshåndtering. Nogle af disse områder er også udpeget i spildevandsplanen, som mulige områder for kloakering i det åbne land.

Miljøstyrelsen har som nævnt anmodet kommunen om en tidsplan for indsatsen i det åbne land og forvaltningen vil besvare denne henvendelse med afsæt i ovenstående. Forvaltningen kan forudse at planen måske ikke lever op til Miljøstyrelsens forventning om en hurtig opfølgning. Det er dog en stor opgave, med økonomiske konsekvenser for på private lodsejere og forsyning, og derfor lægger forvaltningen uanset Miljøstyrelsens forventninger, op til den beskrevne proces for opfølgning.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget


I forbindelse med den lovpligtige indsats for spildevand i det åbne land, fremlægges plan for indsatsen for TMU.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om at forvaltningen kan opsøge og undersøge potentielle lavbundsprojekter i Rebild kommune.

Økonomi

Projekterne finansieres 100 % fra staten. Kommunerne skal afsætte ressourcer til de nødvendige myndighedstilladelser.

Sagsfremstilling

I april 2015 indførte Miljøministeren en ordning om tilskud til at udtage kulstofrige lavbundsarealer af landbrugsdrift med det formål at reducere landbrugets udledning af CO2 og kvælstof (Lavbundsordningen).

Et flertal i Udvalget for Teknik og Miljø besluttede d. 12. august 2015, at der ikke aktivt skulle forsøges at finde egnede arealer til denne type naturprojekter.

I 2020 kom der yderligere en ny ordning om tilskud til at udtage lavbundsarealer af landbrugsdrift. Denne ordning har til forskel fra den gamle hovedfokus på at reducere landbrugets udledning af CO2 ved at udtage lavbundsjorde (Klima-Lavbundsordningen).

Det er 100% frivilligt om den enkelte lodsejer ønsker at deltage i projektet. De enkelte lodsejere kan sælge deres jord eller få erstatningsjord ved en jordfordeling. Efterfølgende tinglyses det, at der på arealerne fremover kun må afgræsses eller tages slet. Der må desuden ikke tilføres gødning eller bruges plantebeskyttelsesmidler på arealerne efterfølgende.

De 2 ordninger kan derved bidrage til opfyldelse af Danmarks EU-forpligtelser på klima-, natur- og miljøområdet, og til den nationale målsætning om, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 70 % i 2030.

Konkrete projekter

I forbindelse med projektet med at føre Mastrupbæk udenom Mastrup søerne i Støvring er der lavet en række scenarier under forundersøgelsen. Disse scenarier peger alle på at det ændrede afstrømningsmønster i Mastrupbæk kan forsage oversvømmelser af de vandløbsnære arealer ved Mastrupbæks udløb i Skiveren og Lindenborg Å. For at imødegå dette har Forvaltningen sammen med Limfjordssekretariatet undersøgt muligheden for i samarbejde med Aalborg Kommune at lave et stort lavbundsprojekt i det berørte område. De foreløbige undersøgelser ser lovende ud, og der er indsendt en ansøgning til Landbrugsstyrelsen om tilskud til opstart af en teknisk- og lodsejermæssig forundersøgelse.

Der er ligeledes indsendt en anmodning fra landbrugets oplandskonsulent, om at Rebild Kommune indgår i et samarbejde om et klima- lavbundsprojekt øst for Gjerding i Lindenborg ådal, strækkende fra Håls Bro til Lindenborgs arealer i øst. Oplandskonsulenten har reageret på en henvendelse fra en interesseret lodsejer i området.

Forvaltningens vurdering

I de seneste par år er klimaet også for alvor kommet på dagsordenen regionalt og lokalt i Rebild. Rebild kommune har tilsluttet sig den fælles nordjyske klimaambition (herunder DK2020) og ifølge kommunens politik for Natur, klima og balance mellem land og by vil vi:

· Understøtte initiativer for klimavenlige projekter

· Nedsætte CO2 aftrykket

Udtagning af landbrugsjord for CO2 reduktion og lagring er også i tråd med verdensmål 13 (klimaindsats), 14 (Livet i havet) og 15 (Livet på land).

Da ordningerne omkring udtagelse af landbrugsjord er et effektivt klimareduktionsværktøj – som landbruget også selv anerkender og støtter – vurder forvaltningen at situationen omkring udtagning af lavbrugsjorder har ændret sig væsentligt siden 2015 og på den baggrund fremlægger forvaltningen sagen igen med ønske om en revurdering af beslutningen fra 2015.


Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget

Forvaltningen ønsker på baggrund af et øget fokus på lavbundsarealer som værktøj i klima-indsatsen - og forslag til projekter i to konkrete områder - at udvalget genovervejer beslutning fra 2015 om kommunens deltagelse i klima-lavbundsordningen.

Indstilling


Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget beslutter


at Rebild kommune indgår som partner i Natur på tværs af Nordjylland,

at der udarbejdes en fælles projektbeskrivelse til politisk godkendelse i efteråret 2021

at der efter den politiske godkendelse gennemføres en oplysningskampagne om projektet

Økonomi

Ingen

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0