Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

FGU i Himmerland

Baggrunden for etablering af FGU, var en politisk aftale fra oktober 2017 om ”Bedre veje til uddannelse og job”, hvor der blev aftalt:

•  En ny uddannelsespolitisk målsætning
•  At etablere nye statslige selvejende FGU-institutioner
•  At etablere en sammenhængende kommunal ungeindsats (KUI)

I forlængelse af aftalen fik KKR (Kommunekontaktrådet) formelt opgaven med at indstille geografiske dækningsområder og placering af FGU-institutioner/skoler. Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på mødet den 9. januar 2018, at Rebild Kommune skulle arbejde mod en Himmerlandsløsning, bestående af kommunerne Rebild, Mariagerfjord og Vesthimmerland, således at disse tre kommuner skulle udgøre et dækningsområde. I samarbejde med kommunerne besluttede KKR at indstille til Undervisningsministeriet, at der blev oprettet en institution i Himmerland med en skole i hver af de 3 kommuner.

FGU skal i samarbejde med øvrige uddannelsesinstitutioner medvirke til at sikre et nationalt sammenhængende og effektivt uddannelsessystem, herunder opfyldelse af nationale uddannelses- og institutionspolitiske målsætninger.

FGU-forløb

Målgruppen for FGU er unge under 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, og som heller ikke er i beskæftigelse.

Det er KUI (den kommunale ungeindsats) som har ansvaret for at målgruppevurdere til FGU. Målgruppevurderingen er en forudsætning for den unges deltagelse i FGU. Det er således KUI der vurderer, om den unge er i målgruppen og om FGU er det rette tilbud. Vurderingen skal ske i samarbejde med den unge og på baggrund af en helhedsvurdering, hvori både objektive faglige og sociale udfordringer skal indgå.

Den samlede uddannelsestid på et FGU-forløb kan maximalt vare to år. Det er dog fra Undervisningsministeriet vurderet, at et gennemsnitsforløb vil vare 14 mdr. Alle spor tilbyder et basisforløb og der er optag to gange om året til hovedsporene.

De tre hovedspor er:

• AGU - Det almene uddannelsesspor peger mod HF eller en erhvervsuddannelse.
• PGU - Produktionsgrunduddannelsen peger mod enten erhvervsuddannelse eller ufaglært beskæftigelse.
• EGU - Ehvevsfaglig grunduddannelse. Uddannelsen henvender sig til unge, der umiddelbart ikke har forudsætninger for at gennemføre en anden kompetencegivende ungdomsuddannelse. Udannelsen peger primært mod beskæftigelse.

FGU-forløb og unge fra Rebild Kommune

Det har vist sig, at der er en del udfordringer ved at følge de unge. Unge flytter meget og dermed også ud og ind af kommunen. Ligeledes er der generelt begrænsede krav til registrering fra FGU-institutionernes side og forvaltningens adgang til diverse registreringssystemer. Det har betydet for denne analyse, at der har været manuelle opslag i hver enkelt sag, og der på den baggrund er registreret oplysninger på den enkelte unge. Der er indledt drøftelser med flere parter omkring tilvejebringelse af data til fremtidig opfølgning. Forvaltningen forventer fremadrettet løbende at kunne følge de unges forløb på FGU og hvad der sker efterfølgende i forløb, der er iværksat af Rebild Kommune efter en målgruppevurdering.

Tilflyttere, som fortsætter i forløb i Rebild, der er påbegyndt i anden kommune, indgår ikke i analysen, da data om tidligere aktivitet ikke er tilgængelig. Ligeledes indgår unge, der er fraflyttet kommunen ikke, da der ikke er tilgængelige data for deres videre forløb.

For at få volumen i undersøgelsen og det faktum, at et FGU-forløb kan vare op til 2 år og en del unge derfor fortsat er i et forløb, er undersøgelsesperioden fra opstart af FGU i august 2019 og til medio marts 2021.

124 unge fra Rebild Kommune har i undersøgelsesperioden deltaget i et FGU-forløb. Der er registret i alt 132 FGU-forløb, hvilket betyder at 8 unge er ”startet forfra". Af de 124 unge er 69 aktuelt i et FGU-forløb og 63 unge er afsluttet. Som nedenstående tabel viser, er 121 FGU-forløb afviklet under FGU Himmerland. 79 forløb i Støvring, 24 i Hobro og 18 i Aars. Endelig er der 11 unge fra Rebild der har deltaget i forløb under FGU Aalborg.

Tabel: Unge fordelt på skoler

Som nedenstående tabel viser er der samlet en overvægt af unge mænd på FGU-forløbene. Særligt i gruppen af 18-19-årige. Her udgør gruppen af unge mænd mere end dobbelt så mange som gruppen af unge kvinder. Samlet udgør gruppen af unge mellem 18-19 år næsten 40 % af deltagerne på FGU-forløbene.

Tabel :Alder og køn

Undersøgelsen har vist, at de unge ofte skifter spor, en del skifter skole og har mindre pauser i deres forløb. De unge går altså ikke "den lige vej” i deres FGU-forløb. Det betyder, at en opgørelse over, hvilke spor de unge gik eller går på, vil give lige så mange kombinationer som der har været forløb.

Nedstående tabel viser, hvilken andel det enkelte spor udgør for den samlede gruppe af unge. Tabellen viser altså, hvordan aktiviteterne er fordelt. Som det fremgår af tabellen, har forløbene samlet bestået af 59,4 % PGU-sporet, 18,3 % AGU-sporet og 16,9 % basisforløb og endelig 5,4 % EGU-sporet. Det betyder, at de fleste unges vej i et FGU-forløb primært er på PGU-sporet som sigter mod at blive klar til en erhvervsuddannelse eller ufaglært beskæftigelse.

Tabel: Spor fordelt på andel

Et FGU-forløb har som mål, at unge der følger AGU-sporet bliver klar til enten HF eller erhvervsuddannelse , unge der følger PGU-sporet bliver klar til erhvervsuddannelse eller ufaglært arbejde og EGU-sporet peger mod beskæftigelse eller erhvervsuddannelse. Af de 63 forløb der er afsluttet, har forvaltningen undersøgt de unges status 3 mdr. efter de har afsluttet et FGU-forløbet. Som nedenstående tabel viser er 28,6 % efter 3 mdr. i offentlig forsørgelse. 27,0 % er i uddannelse og 9,5 % er i beskæftigelse.

Tabel: 3 mdr. efter FGU-forløb

Økonomi:

FGU finansieres af kommunen og staten. FGU-institutionerne er selvejende og får tilskud fra staten. Kommunen betaler 65 %, mens staten betaler 35 % af de faktiske udgifter. Der afregnes en gang om året. Nedenstående tabel viser, at FGU-forløbene er blevet dyrere over tid. Stigningen ses i både drift- og forsørgelsesudgifter. Særligt er der sket en stigning i forsørgelsesudgifterne, hvilket er en følge af, at gruppen, der startede i 2019, er blevet ældre, måske er flyttet hjemmefra eller har fået barn og måske er de der visiteres nu ældre, udeboende eller forsørgere.

Nedenstående tabel viser udviklingen i den kommunale udgift pr. årselev, svarende til 40 uger.

Til sammenligning vil en ung over 18 år på uddannelseshjælp, i gennemsnit koste 92.300 kr. pr. år i forsørgelse og aktivitet.

Vurderingen af om den unge skal tilbydes et FGU-forløb eller anden indsats og forsørgelse sker altid med udgangspunkt i, hvad der bedst kan bringe den unge i uddannelse eller job, og vurderingen sker som nævnt altid i samarbejde med den unge og på baggrund af en helhedsvurdering, hvori både objektive faglige og sociale udfordringer indgår.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget godkender forvaltningens forslag til måltal med henblik på indarbejdelse i kvalitetsrapporten.

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Målsætningen i Erhvervsuddannelsesreformens mål 1 er, at ”Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse.” I 2013 valgte 19 % af eleverne på landsplan en erhvervsuddannelse direkte efter 9./10. klasse, som deres første prioritet. Den politiske ambition er, at mindst 25 % skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020 og at andelen skal op på min. 30 % i 2025. Målet omhandler alene søgningen direkte fra grundskolen og dermed ikke alle unges søgning til erhvervsuddannelserne.

Som det fremgår af sagsfremstillingerne ”Afrapportering af mål i Beskæftigelsesplan 2020” og ”Opfølgning på beskæftigelsesplan 2021”, viste tallene, at Rebild Kommune opfyldte kravet om at mindst 25 % af eleverne i 2020, direkte fra grundskole havde søgt en erhvervsuddannelse. I 2021, hvor målet i Rebild var 26 % viste tallet, at hele 32,8 % af de unge har søgt en erhvervsuddannelse direkte fra grundskolen.

Udvalget har tidligere besluttet, inden proceskravene blev ændret, at andelen af unge der søgte en erhversuddannelse, årligt skulle stige med 1 % frem til 2025. Det betyder at målet for år 2022 vil være 27 %. Men med dette års resultat på 32,8 %, kan det overvejes om ambitionen skal være højere. Der har de foregående år været en stabil udvikling i søgningen fra 2017 og frem til 2020. Dette års resultat skiller sig markant ud og der er usikkerhed på om niveauet kan fastholdes og hvad der præcist er årsag til den markante stigning.

¤Tallet er i opgørelse pr 25.03.2021 ændret til 24,4 %. Undervisningsministeriet kontaktes for at afdække fejlkilde.

Med de indsatser og initiativer der er besluttet for at understøtte og kvalificere de unges uddannelsesvalg i regi af vejledningsindsatsen under KUI og samarbejde med Center Børn og Unge omkring ”Åben skole”, foreslår forvaltningen, at måltallet for unges søgning til erhvervsuddannelserne direkte fra grundskolen i 2022 sættes til 27 % og at den samlede andel for søgning til erhvervsuddannelserne og gymnasiet i 2022 sættes til 95 %.

Som det fremgår af nedenstående tidsplan, vil målet indgå i Kvalitetsrapporten for vejledning under KUI og blive endeligt besluttet i Byrådet efter indstilling fra Arbejdsmarkedsudvalget.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter opfølgningen på måltal.