Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor byrådet indstiller nødstyre Byrådets beslutning af 22. april 2020 godkendt.

Økonomiudvalget, 17. juni 2020, pkt. 164:

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Hermed forelægges det samlede årsregnskab 2019 for Rebild Kommune. Regnskabet er vedhæftet som bilag. Af regnskabsmaterialet fremgår specifikke regnskabsbemærkninger for drift, anlæg og finansiering opdelt efter udvalg, omkostningsregnskabet samt de obligatoriske regnskabsoversigter jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets regler for aflæggelse af kommunale regnskaber.

Resultaterne i regnskabet er præsenteret uden § 40 bevillingerne (Styrelseslovens § 40, der fastslår, at der ikke må afholdes udgifter uden bevillingsmæssig dækning), mens de obligatoriske oversigter er inklusive § 40 bevillingerne.

Det driftsmæssige resultat for 2019 viser et mindreforbrug på 2,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget og der er indstillet en overførsel til 2020 på 15,2 mio. kr. jf. overførselsreglerne. Der er i alt bevilliget tillægsbevillinger på driften på 29,1 mio. kr., hvoraf 22 mio. kr. er overførsel af uforbrugte bevillinger fra regnskab 2018 og resten er tekniske korrektioner godkendt på BY den 26/2-2020 . Driftsregnskaberne er forelagt i særskilte sager på de respektive fagudvalg.

Det samlede resultat for anlæg viser et mindreforbrug på 100,9 mio. kr., og der er her indstillet, at de 78,8 mio. kr. videreføres, da de dækker over projekter, der ikke er afsluttet. Der er i alt givet tillægsbevillinger til anlæg på 68,4 mio. kr., hvoraf 67,6 mio. kr. er en videreførelse af uforbrugte bevillinger fra regnskab 2018.

Merindtægten på renter vedrører primært Rebild Kommunes andel af salg af HMN Naturgas, som jævnfør reglerne skal optages som renter. Afvigelsen på øvrige finansforskydninger skyldes forskydninger i tilgodehavender og kortfristet gæld, blandt andet er kortfristet gæld - betalinger til leverandører faldet. Merindtægten på skatter og tilskud skyldes hovedsageligt en efterregulering af tilskud på baggrund af uddannelsesniveauet for indvandrer.

Resultaterne er nærmere beskrevet i regnskab 2019.

Overførslen fra et budgetår til det næste er at betragte som en opsparing, og brug af opsparinger vil påvirke kommunens likviditet.

I nedenstående tabel er regnskab 2019 opstillet i hovedposter.

Omkostningsregnskab 2019:

Formålet med et omkostningsregnskab er, at udarbejde et regnskab, der i sin opbygning søger, at nærme sig de regnskaber, der kendes fra private virksomheder.

Omkostningsregnskabet er kendetegnet ved, at det indeholder afskrivninger og forskydninger i forpligtigelser, eks. feriepenge. Ved afskrivninger forstås, at en anskaffelse eller et anlæg fordeles/udgiftsføres over flere år, hvorimod den i et udgiftsregnskab indgår med hele udgiften i det år, hvor anskaffelsen eller anlægget finder sted. Herved viser omkostningsregnskabet de faktiske årlige omkostninger ved at udføre kommunal service.

Resultatopgørelsen for det omkostningsbaserede regnskab viser et underskud på 2,5 mio. kr. For nærmere specifikation henvises til afsnittet Omkostningsregnskab bagerst i årsregnskabet.


Økonomi

Jævnfør det endelige regnskab for 2019.


Byrådet - nødstyre 2020, 22. april 2020, pkt. 30:

Godkendt.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.


Årsregnskabet for 2019 er afsluttet og klar til politisk behandling. Det samlede årsregnskab (udgiftsregnskab) viser et underskud 26,7 mio. kr., der var budgetteret med et regnskab i balance. Underskuddet dækker blandt andet over de besluttede overførsler fra regnskab 2018, samt finansforskydninger på 44 mio. kr. Omkostningsregnskabet viser et underskud på 2,2 mio. kr. og en nedskrivning af kommunens egenkapital på 109,9 mio. kr., grundet ændringer i hensatte forpligtigelser til tjenestemænd.


Administrativ bemærkning

I bekendtgørelse nr. 841 af 11. november 1997 om kommunernes styrelse under krise og krig tilsvarende anvendelse anføres det at; Regnskab for den periode, i hvilken kommunen har været styret efter reglerne i denne bekendtgørelse, skal, når kommunen igen i fuld udstrækning styres efter reglerne i den kommunale styrelseslovgivning, forelægges kommunalbestyrelsen. Tilsvarende gælder for årsbudgetter og budgetoverslag, som er udarbejdet, og årsregnskaber, som er aflagt, mens kommunen har været styret efter reglerne i denne bekendtgørelse”.

På Økonomiudvalgs- og Byrådsmødet den 25. juni vil der blive aflagt særskilt regnskab for perioden med nødstyre.

Da årsregnskabet er vedtaget under nødstyret den 22 april, fremsættes det efter reglerne til fornyet behandling i samme form som oprindeligt fremlagt

Beslutning

Indstilles godkendt.

Indstilling


at der meddeles Støvring Varmeværk kommunal garanti på 3.642.000 med en max. løbetid på 5 år, samt
at lånet optages i henhold til de generelle principper for garantiafgivelse i Rebild Kommune.

Økonomi

Støvring Varmeværk havde i regnskabsåret 2012/2013 en omsætning på 47,1 mio.kr. samt et årsresultat før årsregulering på 0,8 mio. kr. (underskud). Den uafhængige revision af årsrapporten 2012/13 har ikke givet anledning til forbehold.

Varmeværket har i 2012/13 foretaget en årsregulering således at resultatet efter årsregulering giver et overskud på 1,6 mio. kr. via en regulering på 2,4 mio. kr. fra overdækning. Den akkumulerede overdækning udgør herefter 5,3 mio. kr.

Støvring varmeværk har i alt 6 lån med kommunal garanti fra Rebild Kommune. Ultimo regnskabsår 2012 var den samlede restgæld på de 6 lån i alt 13,7 mio. kr. Den samlede kommunale garanti udgør ca. 5.600 kr./husstand.

Støvring Varmeværk ønsker, at finansiere anlægsinvesteringen ved, at optage et lån via Kommunekredit, hvor renten vurderes gunstig. Det er en forudsætning for værkets låneoptagelse ved Kommunekredit, at der ydes kommunal garanti. Der er endnu ikke indhentet lånetilbud. Det bør, i tilfælde af, at ansøgningen imødekommes, forudsættes at låneoptagelsen sker i henhold til de gældende principper for garantiafgivelse i Rebild Kommunes finansielle politik.

Rebild Kommune vil, såfremt ansøgningen imødekommes, opkræve 1,5% i garantiprovision, svarende til ca. kr. 54.600.

En imødekommelse af ansøgningen vil ikke påvirke kommunens øvrige låneramme.

Sagsfremstilling

Støvring varmeværk A.m.b.a. har fremsendt ansøgning om kommunal garanti til en anlægsinvestering på i alt kr. 3.642.000, med en løbetid på 5 år, stort set svarende til den forventede investerings afskrivningsperiode.

Støvring varmeværk ønsker, at investere i 3 stk. lavtemperaturvekslere (LT-2) til værkets 3 gasmotorer. Investeringen vil forøge varmevirkningsgraden på gasmotorene og dermed reducere gasforbruget og nedbringe den årlige CO2 udledning, hvilket indebærer en samlet forbedring af værkets økonomi og dermed nedbringer omkostningen for forbrugerne.

En simpel beregning af besparelsen er opgjort af, Planenergi, til mellem 0,55 mio. kr. og 1,42 mio. kr. pr. år eksklusiv kapitalomkostninger.

Supplerende oplyser Varmeværkets bestyrelse, at de i løbet af 2014/15 forventer at fremsende en ansøgning om kommunegaranti på 7-8 mio. kr. til udskiftning af samtlige varmemålere hos forbrugerne.

En kommunal garanti er en forudsætning for at opnå finansiering gennem Kommunekredit.

Kommunen har i henhold til §2 stk. 3 i den kommunale lånebekendtgørelse ("Investeringsudgiften ved produktion og distribution af gas (dog ikke naturgas) og varme, herunder udgiften ved investering i affaldsforbrændingsanlæg med varmeudnyttelse") fuld retmæssig adgang til, at afgive kommunal garanti til projektet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0