Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget, Børne- og Familieudvalget og Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler at tage decisionsskrivelserne til efterretning.

Beslutning fra Arbejdsmarkedsudvalget, 9. marts 2021, pkt. 20:

Indstilles taget til efterretning.


Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 10. marts 2021, pkt. 55:

Taget til efterretning

Beslutning fra Økonomiudvalget, 17. marts 2021, pkt. 59:

Indstilles taget til efterretning.


Jeppe Ugilt Hansen og Tommy Degn deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Ingen økonomi eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagsfremstilling

Rebild Kommune har på baggrund af indsendte revisionsberetning modtaget decisionsskrivelser fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.


Konklusion på decisionsskrivelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet:

Ministeriet noterer med tilfredshed, at revisor ikke har forbehold eller revisionsbemærkninger på ministeriets område og at det er revisors opfattelse, at personsager generelt administreres i overensstemmelse med gældende regler. Dog finder ministeriet det ikke tilfredsstillende, at revisionen har fundet fejl i de udvalgte sager, men ministeriet noterer sig at der ikke er tale om systematiske fejl.


Konklusion på decisionsskrivelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen:

Styrelsen noterer, at Rebild Kommunes forvaltning og udbetalinger af ydelser og tilskud indenfor ministeriets område ikke har givet revisionen anledning til forbehold eller revisionsbemærkninger.


Konklusion på decisionsstyrelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering:

Styrelsen noterer sig, at revisor ikke har forbehold eller revisionsbemærkninger på Beskæftigelsesministeriets område. Styrelsen noterer sig dog, at det på baggrund af revisionens gennemgang af personsagsområdet på kontanthjælp er behov for fortsat fokus på sagsadministrationen, men at Rebild Kommune generelt har etableret hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange på personsagsområderne, og at der administeres i overensstemmelse med disse.


Decisionsskrivelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er vedlagt som bilag.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.


Byrådet har den 26. august 2020 godkendt revisionsberetning nr. 14 vedrørende årsregnskabet for 2019.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler


at ændringerne vedr. helårsbeboelse indarbejdes i lokalplanen og vedtages

at forslag til tillæg nr. 22 til kommuneplan 2017 vedtages

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 10. marts 2021, pkt. 60:

Et flertal bestående af Anna Oosterhof, Ole Frederiksen, Tommy Degn og Jeanette Sagan godkendte indstilling. Morten Lem stemte imod, idet han ønsker bygningshøjde på maks. 1. etage.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 17. marts 2021, pkt. 69:

Et flertal (Venstre, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre) indstiller godkendt.


Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti stemte imod, idet der ønskes en bygningshøjde på maks. 1 etage.


Jeppe Ugilt Hansen og Tommy Degn deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

Lokalplanen giver mulighed for at anvende området til tæt-lav bebyggelse. Lokalplanområdet er ca. 0,68 ha stort, og ligger i Skørping by. Området er beliggende for enden af Krogsvej.

I høringsperioden er der indkommet 10 høringssvar, som omhandler bl.a. etagehøjde, bygningshøjde, trafikstøj, fortætning, byggelinjer, fælles opholdsareal og overgang til naturen. Høringssvarene er uddybet og kommenteret i bilag 5. En af høringssvarene påpeger at der er uoverensstemmelse mellem de angivende matrikler som lokalplanen er omfattet af. Der er i lokalplanforslaget nævnt forskellige matrikelnummer. Forvaltningen tilretter dette i forbindelse med vedtagelsen af lokalplanen. Bygherre og hans rådgiver er kommet med et høringssvar som omhandler: udhus på fællesområderne, bebyggelsesprocent, sekundær bebyggelse og materiale. Dette høringssvar er også uddybet og kommenteret i bilag 5.


Bebyggelsesprocent

Høringssvaret omhandler at bygherre og hans rådgiver ikke synes det er hensigtsmæssigt med en maksimal størrelse pr. bolig, da dette er modvirkende for en evt. differentiering af boliger. De mener, at det må pålægges bygherre at redegøre for at det samlede projekt holder sig indenfor bebyggelsesprocenten på 30%. Hvis der fastholdes en maksimal størrelse på boligerne, så vil de anmode om at den maksimale størrelse af boliger svarer fuldt ud til en bebyggelsesprocent på 30%. De mener, at boligstørrelsen skal være 144 m².

Forvaltningen vurderer, at der skal være et fast etageareal for hver grund. Hvis etagearealet blev ændret til et samlet tal for hele lokalplanområdet, vil det være efter først til mølle hvilken boligenhed, som må udnytte det resterende etagearealet ved evt. salg af ejendommene. Derfor vurdere forvaltningen at hver grund skal have fastsat et etageareal. En lokalplan må ikke regulere en bebyggelsesprocent for området som helhed. En lokalplan kan kun fastsætte en bebyggelsesprocent for hver enkelt grund. Derved er forvaltningen nødt til at regulere bebyggelsesprocenten for området på anden vis. Hvis det skal sikres, at der maksimalt må være 30% i bebyggelsesprocent indenfor området som helhed, skal lokalplanen fastlægge maks. 14 boliger, etageareal på 140 m² på hver grund, 50 m² mindre udhus på fællesarealerne samt 20 m² sekundær bebyggelse på hver grund. I forvaltningens kortinfo, som henter oplysninger fra Geodatastyrelsen, er matriklerne tilsammen 6805 m². Det vil sige, at ved 14 boliger på 140 m² + 50 m² fælles udhus, vil det være et samlet areal på 2010 m². De 20 m² sekundær bebyggelse pr. grund tæller ikke med i bebyggelsesprocenten, da der er en fradragsregel i bygningsreglementet. Det giver en bebyggelsesprocent på 29,54%. Derved kan der ikke gives lov til et større etageareal.

Forvaltningen indstiller, at lokalplanen ikke ændres på baggrund af høringssvaret.


Sekundær bebyggelse

Høringssvaret omhandler, at bygherre og hans rådgiver mener, at bestemmelsen omkring 20 m² til sekundære bebyggelse skal udgå, da hensigten er, at det skal stemme overens med bygningsreglementet, og derfor mener de ikke at der er grund til at nævne det, da byggeriet skal overholde bygningsreglementet. De nævner også at fradragsreglen på 20m² er gældende for rækkehuse, hvor det er 50 m² ved dobbelthuse, og at dette er deres hensigt at opføre. De mener at det burde være bygherre, som skal redegøre for bebyggelsesprocenten ud fra gældende bygningsreglement. Hvis det fastholdes med en maksimal størrelse på sekundær bebyggelse for boligerne, mener de at arealer bør modsvare en størrelse der gør det muligt at etablere et depot og en carport, som de mener fylder ca. 26 m².

Forvaltningen vurderer at bestemmelsen omkring sekundær bebyggelse ikke kan udgå, da bygningsreglementet ikke fastsætter et maksimalt m2 tal på sekundær bebyggelse, men der er en fradragsregel for etageboliger, rækkehuse, gruppehuse eller lignende former for helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, som er 20 m² pr. bolig. Det vil sige at de 20 m² ikke tæller med i bebyggelsesprocenten. For at sikre at bebyggelsesprocenten er overholdt skal de 20 m² reguleres i lokalplanen, og hvis bygherre opfører mere end 20 m² sekundær bebyggelse, så vil arealet som ligger over de 20 m² skulle trækkes fra etagearealet på 140 m². Derved sikres der at bebyggelsesprocent fastholdes til 30% for området som helhed. Lokalplanen er udarbejdet med formål omkring tæt-lav bebyggelse, og derved gives der lov til bl.a. mindre grunde. Fradragsreglen for 50 m² på sekundære bebyggelse er for åben-lav bebyggelse, herunder bl.a. dobbelthuse, men en åben-lav bebyggelse vil bl.a. indeholde krav til større grunde osv. Derved skal det kommende projekt indenfor lokalplanområdet overholde fradragsreglen på 20 m².

Forvaltningen indstiller, at lokalplanen ikke ændres på baggrund af høringssvaret.


Etagehøjde og bygningshøjde

Flere af høringssvarene omhandler modstand mod etagehøjde på maks. 2 etager og bygningshøjde på 8,5 meter. Det bliver både nævnt at det vil give indbliksgener, men også at det ikke vil være en blød overgang til naturen og at det ikke vil passe ind i området.

Forvaltningen vurderer ikke at etageantallet og bygningshøjden er anderledes end det der er gældende indenfor planområdet efter den eksisterende byplanvedtægt. Delområde 1 og 3 fra byplanvedtægten, som i dag er gældende indenfor planområdet, regulerer ikke højdebegrænsninger. Når det ikke er reguleret i lokalplanen, er det bygningsreglementet som bestemmer det. Ved enfamiliehuse efter eksisterende grundlag vil man kunne bygge 8,5 meter i højden og 2 etager efter byggeretten indenfor delområde 1 og 3. Derved er højden ikke en ændring i forhold til det allerede eksisterende plangrundlag indenfor planområdet.

I planerne er der arbejdet med en byggelinje for at holde en afstand til naturen samt sikre en naturlig overgang hertil. Derudover sikre planen at der skal være min. 7 bøgetræer inkl. de eksisterende bøgetræer på den vestlige side af grusvejen, som løber langs Nordre Purker skoven. Dette bevarer en forbindelse til naturområdet og sikrer en afskærmende effekt mellem boligområdet og grusvejen ved skoven.

Forvaltningen indstiller, at lokalplanen ikke ændres på baggrund af høringssvaret.


Redaktionelle ændringer

I forbindelse med byrådsmødet d. 18-11-2020, hvor planforslagene blev godkendt til at blive sendt i offentlig høring, blev det besluttet at fastholde helårsbeboelse i anvendelsesbestemmelser i kommuneplanen. Dette blev tilrettet inden offentlig høring. På Teknik- og miljøudvalget d. 2. december 2020 blev det også besluttet at fastholde helårsbeboelse i kommuneplanrammerne. Forvaltningen har efterfølgende vurderet at der på baggrund af beslutningen skal sikres, at lokalplanen også regulere, at der kun må være helårsbeboelse for, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen. Derfor indstiller forvaltningen at §3.1 anvendelse ændres til: ”Lokalplanområdet udlægges til boligformål med helårsbeboelse i form af tæt-lav bebyggelse.” Ændringerne medfører ikke supplerende høring, da det skal skrives ind i lokalplanen, for at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, og dermed kan vedtages.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Forslag til lokalplan nr. 328 og kommuneplantillæg nr. 22 har været fremlagt i 8 uger. Kommunen har modtaget 10 høringssvar til planforslagene. Der skal tages stilling til om planforslagene skal vedtages.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0