Hidtil har de overordnede rammer for udformningen af rækkehusområder primært været styret af en bebyggelsesprocent og en mindste grundstørrelse. Dette kan imidlertid lede projekterne i en bestemt retning med større boliger i 1 etage med individuel parkering på den enkelte grunde.

Planteamet forsøger med udkastet til den nye praksis, at

• Give større frihed/mulighed for udviklerne at komme med alternative løsninger, fx projekter med større fællesarealer frem for individuelle haver. Ved kravet til friarealer medregnes private og fælles arealer.
• Skabe tættere rækkehusbebyggelser, men med mere fokus på de vigtigste elementer vedrørende friarealer, ved at stille krav om størrelsen af den private have.
• Give bedre mulighed for dem, som vil bygge i 2 etager eller lave fællesløsninger ift. parkering mv.
• Give mulighed for større variation i de enkelte rækkehusbebyggelser, hvor der kan være boliger med store haver og boliger mindre haver i samme område. Kravet til friarealer er for området som helhed.

Hidtil har fokus primært være på bebyggelsesprocenten og mindste grundstørrelsen. I udkastet er fokus flyttet til størrelsen og dimensioneringen af haver og friarealer. Dette kan medføre mindre grunde end sædvanligt ved boliger på op til ca. 100 m². Herudover vil bebyggelsesprocenten typisk blive lavere ved 1 etages boliger (ca. 34-40 %) og højere ved 2 etages boliger (43-50 %). Variationen kommer primært fra, om man laver fællesparkering eller parkering på de enkelte grunde. Ved parkering på den enkelte grund bliver bebyggelsesprocenten lavere, da parkeringsarealet tælles med i grundstørrelsen, men der skabes ikke mere friareal.

Formålet med at flytte fokus til størrelsen af friarealer er, at gøre det mere interessant at bygge i 2 etager, da man herved kan frigøre mere friareal, og dermed bygge mere samtidig med, at der stadig sikres attraktive haver. Ligeledes mindskes favoriseringen af parkering på den enkelte grund frem for fælles parkeringsløsninger.

Opførelse af flere boliger på samme areal kan ud fra et planlægningsmæssigt perspektiv være særlig interessant i byer som Støvring og Skørping, hvor man i fremtiden kan blive udfordret i forhold til at finde nye egne arealer til boliger. Samtidig vil der være en samfundsmæssig gevinst ved, at der ikke skal etableres lige så mange veje, ledningsanlæg mv., samt arealer kan friholdes til andre formål. Dette gør sig også gældende ved byer, som ikke har udfordringer med at finde nye arealer.

Det vil dog altid i sidste ende være lokalplanen, som skal sætte rammerne for byggeriet. Der kan være områder, f.eks. i bymidter, hvor man ønsker en endnu højere tæthed, end dette udkast lægger op til, og der kan være områder, hvor man ønsker en mindre tæthed. Så dette kan vi regulere i en lokalplan.

Det må påregnes, at udkastet til den nye praksis løbende skal udbygges og udvikles efterhånden, som man bliver opmærksom på evt. uhensigtsmæssigheder, samt for at imødekomme samfundsudviklingen og de politiske ønsker.

Ingen

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget godkender udkastet til retningslinjer for planlægning for rækkehuse.

Byrådsmedlem Jeanette Sagan ønsker nedenstående henvendelse, der er fremsendt til byrådets medlemmer fra bestyrelsesformand Rasmus Pugholm, DSI Støvring Friplejehjem, optaget på Teknik- og Miljøudvalgets dagsorden. Den konservative gruppe vil gerne, at der træffes beslutning om hvorvidt sagen kan rykkes frem med udgangspunktet i forespørgslen i mailen.

"Til byrådsmedlemmer i
Rebild kommune (15.11.2020)

Bestyrelsen for Støvring Friplejehjem har siden juni måned forsøgt at få igangsat udarbejdelse af tillæg til kommuneplanen og lokalplan for den byggegrund vi har købt i Støvring Syd.

Vores arkitekt ATRA vil gerne lave tillæg til kommuneplan og lokalplan uden omkostninger for kommunen. ATRA har lavet mange friplejehjem i forskellige kommuner og dermed også udarbejdet lokalplan for kommunen. Vi er uforstående over, at ATRA ikke må lave arbejdet for Rebild kommune.

Kommunens Planafdeling oplyser, at det ikke hjælper dem at ATRA laver planen. Vi kan henvise til, at andre kommuner gør brug af denne løsning og arbejdet glider fint og lokalplanen kommer hurtig igennem.Vi oplever utrolig stort opbakning til projektet fra borgerne her i Rebild kommune, idet flere har kontakter os via de sociale medier, mail osv. De har et stort ønske om valgfrihed og kan se et behov for Støvring Friplejehjem.
Vi håber, I vil støtte op omkring at få vores projekt Støvring Friplejehjem hurtig igennem den kommunale proces.

Endelig kan vi oplyse, at kommunen sparer omkring 10 mio. kr. i anlæg ved, at der kommer et friplejehjem til Støvring. (6 mio. kr. i boligdelen og 4 mio. i services arealer og inventar)

Skulle I have spørgsmål til ovenstående, er I velkommen til at kontakte vores konsulent på tlf. 24259934."

Forvaltningen indstiller, at sagen drøftes.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 2. december 2020, pkt. 256:

Sagen sendes tilbage til forvaltningen med ønske om en kvalificering og indstilling

Genoptagelse af sagen

Bestyrelsen for Støvring Friplejehjem har rettet henvendelse til byrådet, om at få igangsat udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg for friplejehjemmet, og tilbyder i den forbindelse, at planlægningen udarbejdes af bygherres rådgiver, og dermed ikke af Rebild Kommune. Der er imidlertid nogle forhold, der skal afklares inden lokalplanprocessen kan igangsættes. Dertil kommer, at forvaltningen fortsat skal bruge ressourcer på en bygherrelokalplan, hvormed det kan være nødvendigt at bremse en af de igangværende lokalplaner, der allerede er prioriteret til udarbejdelse.

Inden lokalplanen kan igangsættes bør det afklares, hvordan friplejehjemmet og den resterende udbygning af den sydlige del af Støvring afstedkommer et behov for fremtidig infrastruktur mht. cykelstier og fortove. I forbindelse med etableringen af Ny Nibevej vil Buderupholmvej blive lukket for gennemkørende bilister. Buderupholmvej forventes dog fortsat at være åben for cyklister. Buderupholm får således fremover karakter af en fordelingsvej til primært boligområder. Det er imidlertid et stort område, der fremadrettet skal vejforsynes derfra, hvilket afstedkommer et behov for trafiksikre foranstaltninger i form af fortove og cykelstier på Buderupholmvej.

I øjeblikket er der sendt en rådgiveropgave i udbud. Rådgiverydelsen omfatter udbygning af infrastruktur i Støvring, herunder principper og løsninger for, hvordan nye bolig- og erhvervsområder i Støvring Syd skal trafikeres i forhold til at opnå størst mulig tilgængelighed, trafiksikkerhed og sammenhæng til den eksisterende by. Den primære del af rådgiverydelsen går dog på konsekvensvurderinger af de enkelte linjeføringer af Ny Nibevej. Der vælges rådgiver i januar 2021, og der er deadline for opgaven omkring Ny Nibevej ultimo marts. Opgaven omkring infrastruktur i Støvring Syd løses først derefter.

Friplejehjemmet vil sandsynligvis ikke i sig selv afstedkomme et behov for udbygning med cykelstier og fortove, men friplejehjemmet er en del af den kommende udbygning, og bør derfor ses i sammenhæng dermed. Udbygningen af området syd for Buderupholmvej med boliger vil medføre en stor forøgelse af trafikanter på vejene, samt lette trafikanter der skal færdes sikkert langs Buderupholmvej og skal kunne krydse Hobrovej.

Omkring Bundgaardsminde skal der reserveres areal på sydsiden af Buderupholmvej til etablering af cykelsti og fortov. Det er offentlige anlæg, og derfor er der en kommunal udgift forbundet med at få fortov og cykelsti forbundet med Hobrovej langs Buderupholmvej. Det vurderes at blive nødvendigt at erhverve areal fra private lodsejere langs vejen. Derfor er det hensigtsmæssigt, at planlægningen for friplejehjemmet afventer, at der er afklaring af, hvornår og hvordan finansiering af trafikanlæggene kan ske, samt hvordan de skal dimensioneres og placeres. Alternativt skal projektudvikler på friplejehjemmet eller den øvrige del af Bundgaardsminde tilbyde kommunen en udbygningsaftale. Det er ikke en aftale som Rebild Kommune kan kræve, derfor er det alene en mulighed, hvis projektudvikler selv tilbyder det for at fremrykke sin lokalplan.

I forbindelse med etablering af signalanlæg ved Hobrovej etableres der en trafiksikker overgang på Hobrovej i krydset ved Nibevej og Hobrovej, således Buderupholmområdet bindes sammen med Højdedraget. Ved krydset Hobrovej og Buderupholmvej er der ikke tænkt krydsningsmuligheder for de gående ind, da der i dag kun er begrænset fortov i området, men med udbygningen af Bundgaardsminde kan det behov opstå. Derfor skal signalanlægget i det kryds fremtidssikres, således der er mulighed for at etablere fodgængerfelter på tværs af Buderupholmvej og cykelstier på tværs af Hobrovej. Der er ikke afsat økonomi til etablering af krydsningsmuligheder for de gående ved Buderupholmvej x Hobrovej i det nuværende projekt om signalregulering.

Kommunale udgifter til etablering af cykelsti og fortov langs Buderupholmvej, samt til trafiksikker krydsning af Hobrovej.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om

at prioritering af lokalplanen afventer ressourcer i Center Plan, Byg og Vej, til at løfte planlægningsopgaven,

at prioritering af lokalplanen afventer stillingtagen til, hvordan området skal udformes med fortove og cykelstier

at det indskrives i kommuneplanrammen, at udvikling af området skal ske indefra og ud af hensyn til etablering af fornøden infrastruktur