Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Taget til efterretning.

Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser

Sagsfremstilling

Det fremgik af regeringsgrundlaget "For et friere, rigere og mere trygt Danmark" fra november 2016, at regeringen ville indføre en ny midlertidig særlig jobpræmie målrettet langtidsledige, der kommer i arbejde. Jobpræmien skal styrke tilskyndelsen til beskæftigelse for langtidsledige, som kan have brug for en ekstra hånd for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Lovforslag om en midlertidig jobpræmie blev vedtaget i folketinget 21. marts 2017.

Formålet med ordningen er at sikre et stærkt incitament til, at personer med langvarig ledighed – som kan have sværere ved at finde beskæftigelse - får et ekstra incitament til at komme i beskæftigelse. Ordningen med jobpræmie skal ses i sammenhæng med indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen, således at ledige samlet set får et stærkere incitament til at tage beskæftigelse, også af få timers varighed.

Den midlertidige jobpræmie kan udbetales i en 2-årig periode fra 1. april 2017 til og med 31. marts 2019. Jobpræmien udbetales skattefrit til langtidsledige, som kommer i beskæftigelse. Jobpræmien beregnes som 10 pct. af arbejdsindkomsten fra ustøttet beskæftigelse, dog maksimalt 2.500 kr. pr. måned. Jobpræmien er skattefri og påvirker ikke andre offentlige forsørgelsesydelser. Der kan maksimalt udbetales jobpræmie i 18 måneder, hvormed en person i alt kan modtage op til 45.000 kr. i jobpræmie.

Målgruppen for jobpræmien er ledige, der i uge 48 i 2016 har haft et langvarigt og sammenhængende forløb på offentlig forsørgelse:

  • For personer, der i uge 48 i 2016 modtog kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse eller er ansat med løntilskud, er kravet, at de på dette tidspunkt havde modtaget offentlig forsørgelse i et helt år – svarende til 47 uger ud af de seneste 52 uger.
  • For personer, der i uge 48 i 2016 modtog dagpenge og feriedagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse eller var ansat med løntilskud, er kravet, at de på dette tidspunkt havde halvandet års sammenlagt ledighed bag sig – svarende til 71 uger ud af de seneste 78 uger.

I Rebild Kommune drejer det sig om ialt 595 borgere, hvoraf 544 fortsat er på offentlig forsørgelse. Målgruppen er fordelt på følgende forsørgelsesgrupper:162 på kontanthjælp, 106 på jobafklaring, 103 på ressourceforløb, 57 fleksjobvisiterede, 53 på uddannelseshjælp, 30 på sygedagpenge, 22 på revalidering/forrevalidering, 10 på dagpenge og 1 i seniorjob.

Det er en betingelse for at få jobpræmie, at personen har bopæl i Danmark.

Borgere der er omfattet af ordningen, får inden 1. juli 2017, automatisk brev fra Udbetaling Danmark.

Borgeren vil automatisk få jobpræmien udbetalt, hvis de har løn i perioden, som de betaler arbejdsmarkedsbidrag af. Det betyder, at borgerne ikke skal gøre noget aktivt for at få jobpræmien udbetalt.

Jobcenter Rebild har fået information om hvilke borgere der er omfattet af ordningen, således at kommunerne har mulighed for at gøre borgere, der f.eks. modtager kontanthjælp opmærksom på, at de har mulighed for at få udbetalt en skattefri jobpræmie, hvis de opnår ansættelse i et ustøttet job.

Jobcenteret har besluttet at intensivere og understøtte informationen til borgerne. Dette vil ske ved at jobcenteret sikrer:

  • At alle beskæftigelsesmedarbejdere er bekendt med ordningen
  • At beskæftigelsesmedarbejderne har overblik over, hvilke konkrete borgere der er omfattet af ordningen
  • At informationen omkring ordningen er et fast punkt i forbindelse med kontaktsamtaler 
  • At der udarbejdes en let forståelig pjece omkring ordningen, som udleveres til borgere i målgruppen

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget godkender forslag til aktiveringsstrategi for ledige som er omfattet af integrationsprogrammet.

Økonomi

Forslag til aktiveringsstrategi for ledige, der er omfattet af integrationsprogrammet kan afholdes indenfor arbejdsmarkedsudvalgets budgetramme.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

På Integrationsområdet blev der den 1/10 2016 indført en lovændring, som har betydning for kommunens indsats overfor ledige, som er omfattet af integrationsprogrammet. På baggrund heraf har forvaltningen udarbejdet en aktiveringsstrategi. Aktiveringsstrategien er samtidig med til at implementere den lokale integrationspolitik for Rebild Kommune.

.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0