Aktivitetsopfølgning

Der er i den kvartalsvise aktivitetsopfølgning sat fokus på ressourceforløb, da området både er og fortsat vil være genstand for stor bevågenhed. Det fremgår fx af bemærkningerne til det lovforslag, som udmønter første del af Jobreformen, at:

”Aftalepartierne lægger vægt på, at udsatte borgere skal have en indsats og afklaret deres arbejdsevne og forsørgelsesgrundlag. For personer på kontanthjælp, som har væsentlige helbredsmæssige problemer, skal kommunerne tage stilling til, om der er grundlag for at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, med henblik på at tage stilling til, om der for eksempel bør igangsættes et ressourceforløb. Kommunernes indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere vil blive fulgt, herunder om kommunerne systematisk via rehabiliteringsteams tager stilling til ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. ”

Ressourceforløbene er et af de centrale elementer i reformen af førtidspension og fleksjob, som blev vedtaget d. 19. december 2012. Målet med reformen var at sikre, at flere opnår tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt ender på permanent offentlig forsørgelse. Fokus skal være på den enkeltes ressourcer og udvikling af arbejdsevnen. Det er helt konkret sket ved en begrænsning af adgangen til førtidspension og indførelsen af ressourceforløb, hvor der skal sikres en tidlig, tværfagligt og sammenhængende indsats med udgangspunkt i den enkeltes behov. Forløbene kan have en varighed på 1 til 5 år. Et centralt element i reformen er oprettelsen af tværfaglige rehabiliteringsteams i alle kommuner. Her skal alle sager behandles, inden der træffes afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Målgruppen for ressourceforløb er personer kendetegnet ved, at de uden en særlig indsats, vil ende på førtidspension. De er derudover kendetegnet ved at have betydelige og komplekse problemstillinger, som ikke har kan håndteres i den ordinære beskæftigelsesindsats. Personer under 40 år kan som udgangspunkt ikke få tilkendt førtidspension og skal derfor i ressourceforløb med mulighed for flere efterfølgende forløb. Personer over 40 år skal have ét ressourceforløb, inden de kan få tilkendt førtidspension. For alle personer gælder det dog, at der kan tilkendes førtidspension uden forudgående ressourceforløb, hvis det tydeligt er formålsløst, at udvikle på arbejdsevnen.

Den foreløbige udvikling siden reformen trådte i kraft viser, at tilgangen til ressourceforløb er modsvaret af et tilsvarende fald i antal førtidspensionister. Så foreløbig er det umiddelbart lykkedes at fastholde fokus på udvikling af arbejdsevnen for en gruppe af borgere, som tidligere ville være tilkendt permanent offenligt forsørgelse. Således vil det i løbet af de næste år gradvist vise sig, om det vil lykkes at hjælpe en del af målgruppen i eller tættere på selvforsørgelse.

Som det fremgår af økonomivurdering 2, forventes et mindreforbrug på ca. 400.000 kr. på forsørgelse til personer i ressourceforløb i 2016. Det selvom der er flere personer i ressourceforløb end forventet. Dette skyldes, at den gennemsnitlige ydelse har været lavere end forudsat i budgettet, ligesom statsrefusionen har været højere end antaget. Ser man på driftsudgifterne til ressourceforløb, forventes en merudgift på ca. 600.000 kr. Det svarer til at der forventes en driftsudgift på ca. 39.000 kr for hver helårsperson i ressourceforløb, mod 23.000 kr. i budgettet. Det er under 5 af ressourceforløbene, som står for ca. 50 % af driftsudgifterne.

Måltal

Jobcentret har fastsat måltal for 2016 på, hvor mange sager der forventes afsluttet gennemsnitligt pr. måned. Det er medarbejderne, der i samarbejde med nærmeste leder fastsætter målene. På de fleste forsørgelsestyper sker der en fordeling på, hvor lang tid den enkelte borger har modtaget forsørgelse ved afslutning på udbetalingen. Det skaber fokus på varighedselementet, som er helt centralt efter refusionsomlægningen i 2016.

Medarbejderne registrerer løbende afslutning af sager med angivelse af varigheden og årsagen til ophøret. Herudover registreres også indgåede aftaler omkring servicepakker med virksomhederne som led i virksomhedsservicestrategien.

Som det fremgår af bilagene, er de væsentligste afvigelser i forhold til de opstillede mål, at der på kontant- og uddannelseshjælpsområdet er afsluttet færre sager end forventet. På sygedagpengeområdet er der omvendt afsluttet markant flere sager end målsat. Blandt de øvrige målgrupper er der afsluttet flere end forventet på ledighedsydelse, mens der fra jobafklaring har været færre afsluttede sager. Dette skal ses i lyset af en tendens den seneste måned, hvor der er afsluttet flere end forventet.

For yderligere information henvises til bilag.

De budgetmæssige konsekvenser fremgår af ØKV2.

At Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning. 

Beskæftigelsesplan og resultatrevision

Jobcenter Rebild skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, som beskriver hvilke beskæftigelsespolitiske udfordringer jobcenteret ser for det kommende år og opstille mål og strategier for beskæftigelsesindsatsen i forhold til udfordringerne.

I Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fremgår det:

• § 4. Kommunalbestyrelsen vedtager hvert år senest den 31. december med udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af beskæftigelsesministeren, jf. § 19, en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats.
•  Stk. 2. I grundlaget for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen indgår en resultatrevision, som viser resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret i det forudgående år.
•  Stk. 3. Kommunalbestyrelsen sender umiddelbart efter vedtagelsen beskæftigelsesplanen til Det regionale arbejdsmarkedsråd til orientering.

Da Rebild Kommune har valgt at videreføre Det Lokale Arbejdsmarkedsråd foreslås det i lighed med sidste år, at beskæftigelsesplanen sendes til høring i rådet selv om det ikke længere er et procedurekrav.

Udmeldte ministermål

Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske mål for 2017:

1.  Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

2.  Flere unge skal have en uddannelse

3.  Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere skal tættere på arbejde

4.  Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende

Beskæftigelsesministeren skriver i forbindelse med udmeldingen af målene, at målene er udarbejdet for at understøtte den positive udvikling de seneste år, hvor flere personer er kommet i beskæftigelse. Målene skal understøtte at udviklingen fortsætter ved blandt andet at rette fokus mod borgere langt fra arbejdsmarkedet og sikre virksomhederne adgang til den efterspurgte arbejdskraft. Målene skal danne grundlag for kommunernes beskæftigelsesplaner, men der er også mulighed for at adressere andre lokale udfordringer og arbejde med andre mål.

Ved at følge de centralt udmeldte mål, sikres muligheden for løbende at kunne følge op på om målene nås via IT-redskabet Jobindsats. Der er også mulighed for andre lokale mål, men forvaltningen vurderer at de lokale udfordringer dækkes af ministermålene. Forvaltningen foreslår derfor, at Beskæftigelsesplan 2017 bygges op omkring de 4 ministermål.

Tidsplan

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser. 

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget træffer beslutning om

• At forslag til mål for Beskæftigelsesplan 2017 fremsendes til høring i Det Lokale Arbejdsmarkedsråd
• At tidsplanen for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2017 godkendes