Baggrund for at deltage i forsøget med psykologbehandling

Formålet med forsøget var at lette en afgrænset målgruppe sygemeldtes adgang til psykologbehandling, med henblik på at understøtte en hurtigere raskmelding.

Målgruppen for forsøget er sygedagpengemodtagere med belastnings- eller tilpasningsreaktion eller let til moderat depression

Der blev i forbindelse med ansøgningen om deltagelse i forsøget beskrevet en businesscase, hvor en tidligere behandling af målgruppen, forventedes at have en positiv effekt i form af afkortede forløb  , hvilket ville medføre en reduktion i forsørgelsesudgifterne til sygemeldte. På baggrund af en investering i den beskrevne indsats samt en vurdering af de forventede afledte effekter, forventedes investeringen over de 4 år forsøget løber, samlet set at medføre en nettobesparelse på ca. 3 mio. kr.

Forsøgsperioden er 2018-2021.

Oplæg til beslutning

Som en del af hele frikommuneforsøget skal evalueringer indsendes i november 2020. Det indledende arbejde med evalueringen er nu påbegyndt i samarbejde med de to øvrige deltagende jobcentre (Jammerbugt og Thisted). Evalueringsdesignet er konstrueret til at måle på deltagernes og sygedagpengemedarbejdernes tilfredshed med forsøget. Borgerne og medarbejderne har efter endt behandlingsforløb været inviteret til at udfylde et evalueringsskema i forbindelse med deltagelse i forsøget. Der er udbredt tilfredshed med forløbene blandt deltagerne (89 % er i høj grad tilfreds og 11 % i nogen grad), 62 % vurderer i nogen grad at behandlingen har forkortet sygemeldingsperioden og 23 % i høj grad, 55 % føler sig bedre rustet til tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Tilsvarende svarer 75 % af jobcentermedarbejderne at de vurderer at borgerne har opnået progression i behandlingsforløbet og 55 % vurderer at behandlingen har forkortet borgerens sygemeldingsperiode. Der er således stor tilfredshed med deltagelsen i forsøget. Lignende resultater fremkommer i Thisted og Jammerbugt. Der er således ingen tvivl om at evalueringen med det setup vil vise at forsøget har været en succes. Imidlertid er deltagernes vurdering af at sygemeldingsperioden er blevet afkortet i modstrid med, hvad data viser i Rebild Kommune.

Til forskel fra de andre kommuner udarbejdede Rebild en businesscase som grundlag for at deltage i frikommuneforsøget. Beregningerne tog udgangspunkt i den daværende sagsmængde på sygedagpenge og opstillede en forudsætning om at tidlig indsats med psykologbehandling ville kunne nedbringe den gennemsnitlige sygemeldingstid med godt 2 uger. Med et gennemløb på 380 forløb over 4 år ville det generere en besparelse i omegnen af 3 mio. kr. En intern evaluering i efteråret 2019 viste tegn på at der skete en forlængelse af sygedagpengesagerne frem for en afkortning. Der er efterfølgende blevet strammet op på visitationen til forsøget, idet kriteriet om kort varighed ikke blev fuldstændig overholdt, men effekten heraf kan ikke ses. Der er således indikation på manglende succes, idet der ikke ses den forventede kortere varighed af sygemeldingsperioden. Tvært imod er der tegn på, at forløbene er blevet længere end for de sammenlignelige sager, som indgik i businesscasen. Det kan skyldes flere faktorer, men faktum er, at der ikke kan påvises en reduktion i varighed, og at der dermed heller ikke ses den forventede besparelse.  

Det er psykologernes vurdering, at en forklaring på de forlængede sygeperioder kan være, at der i forsøget tilbydes behandling til borgere, som ellers ikke ville vælge at gå i psykologbehandling og at der dermed kan ske en uhensigtsmæssig sygeliggørelse, som fastholder/forhaler sygdomsforløbet. Heri ligger tillige en problematik omkring behandling versus jobrettede understøttende samtaler, som psykologerne kan give i jobcenterregi. I et behandlingsforløb er det borger, der sætter dagsordenen mens denne ret tilfalder psykologen i jobcenter-samtaler. Psykologerne har således borgere i behandling, som de vurderer ville have hurtigere tilbagevenden til arbejdspladsen gennem traditionel sagsbehandling.

Dette understøttes også af, at tilbuddet om psykologbehandling er gratis for den sygemeldte og derfor at flere end ellers vil benytte sig af behandling. Ulempen herved er, at nogle vil modtage behandling de i realiteten kunne have været foruden, og dermed er der risiko for unødig overbehandling, hvilket ikke er hensigtsmæssigt efter psykologernes mening.

På baggrund af de manglende resultater i forhold til businesscasen foreslår forvaltningen, at deltagelse i forsøget ikke fortsætter perioden ud, men stoppes snarest muligt. Rebild vil naturligvis bidrage til den samlede evaluering og tilfredshedsmåling, men vurderer at der hverken er psykologfagligt eller økonomisk grundlag for at fortsætte resten af forsøgsperioden, som løber til ultimo 2021.

Koordinator for de nordjyske frikommuneforsøg og tovholderkommunen på psykologforsøget er orienteret om at Rebild overvejer at stoppe deltagelsen i forsøget. De vurderer ikke at en eventuel udtræden vil få betydning for forsøget eller de andre kommuners deltagelse og der er ikke formalia til hinder for at stoppe før forsøgsperioden udløber.

Der er opnormeret med 1 psykolog frem til 31.12.2021 og der var en forventning om, at varigheden på sygefraværet ville falde med gennemsnitligt 2,3 uger i 2018 og gennemsnitligt med 3,3 uger i 2019 – 2021 og en forventet netto besparelse i alt på kr. 3.019.955 i forsøgsperioden.

I stedet viser de foreløbige resultater, at forløbene har været 5-6 uger længere. Det tyder på, at forsøget bidrager til unødvendigt lange forløb for borgerne.

Det har samtidig medført en foreløbig merudgift på ca. 1,3 mio. kr. i stedet for den forventede besparelse på ca. 0,9 mio. kr. i perioden.

Forudsætningerne omkring investering i ekstra psykologressourcer har også vist sig ikke at holde, idet der er brugt flere ressourcer på behandling end den afsatte fuldtidsstilling.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalg og Byrådet anbefaler, at deltagelse i forsøg med psykologbehandling stoppes snarest muligt  

Der udarbejdes årligt to kvalitetsrapporter om vejledningsindsatsen. Kvalitetetsrapporterne indeholder status på de lovgivningsmæssige krav om kontakt- og tilbudstid for 15-17-årige, der ikke følger deres uddannelsesplan, samt en opgørelse over de unges søgning til ungdomsuddannelserne direkte fra grundskolen. Tidligere har der ligeledes været tal med om uddannelsesparathed, men der er p.t. udfordringer med registreringen af de unges uddannelsesønsker, så denne del af afrapporteringen er ikke med i denne rapport. Der har løbede været datatekniske udfordringer samtidigt med et ønske at kunne følge de unge og deres vej i uddannelse. Center Børn og Unge og Center Arbejdsmarked og Borgerservice har i den forbindelse besluttet at samarbejde yderligere for at tilvejebringe nødvendig viden om de unges vej til uddannelse. Næste rapport vedrørende vejledning og de unges vej til uddannelse vil blive udarbejdet i tæt samarbejde mellem de to centre og med fokus på de kommunale ungdomsuddannelsesmål. Kontakt og tilbud til tiden

Alle unge mellem 15 og 17 år skal kontaktes inden 5 hverdage, hvis de afbryder deres ungdomsuddannelse, og der skal inden for 30 dage igangsættes en ny aktivitet.

Alle unge, bortset fra en, er kontaktet til tiden og samme resultat er gældende for tilbud til tiden.

I seneste kvalitetsrapport viste tallene, at der var sket en stigning i unge, der havde afbrudt deres uddannelse. Denne gang kan det konstateres, at der er et markant fald på 50% mod en stigning på 36% ved sidste opgørelse.

Søgning til ungdomsuddannelserne

Ungdomsuddannelsesmålene stammer fra henholdsvis erhvervsuddannelsesreformens ”klare mål” og fra den sammenhængende kommunale ungeindsats (KUI). Ungdomsuddannelsesmålene er: 

• Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse

• Samlet skal flere unge vælge en ungdomsuddannelseAndelen af unge, der vil tage en erhvervsuddannelse er, sammenlignet med 2019, uændret og der er et mindre fald i andelen der har søgt en gymnasial uddannelse. Således har 25.4 % af de unge, der har søgt direkte fra 9. eller 10. klasse, søgt en erhvervsuddannelse og 69.0% har søgt en gymnasial uddannelse i 2020.

I forhold til de kommunale ungdomsuddannelsesmål betyder det, at målet på 25% for 2020 er nået.  I forhold til den samlede søgning til ungdomsuddannelserne, har 94,4% af de unge søgt enten søgt en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse, hvor målet var 95%.  

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter kvalitetsrapporten og sender sagen til orientering i Børne- og Familieudvalget og Det Lokale Arbejdsmarkedsråd.