Indledning
Revalidering er et redskab, som har været en del af beskæftigelsesindsatsen siden 1960. Revalideringsforløb indeholder erhvervsrettede aktiviteter samt økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at få revalidering, at andre muligheder i lovgivningen, som f.eks. aktivering eller SU, ikke er tilstrækkelige til, at personen kommer i beskæftigelse.
Revalidering er både erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp. Revalidering kan ske enten i form af forrevalidering eller - når det erhvervsmæssige sigte er afklaret - revalidering efter en særlig jobplan.
Aktiviteterne kan f.eks. være uddannelse, optræning hos private eller offentlige arbejdsgivere eller hjælp til etablering af selvstændig virksomhed. Den økonomiske hjælp kan være kontanthjælp og revalideringsydelse. Det vil også kunne være ansættelse med løntilskud i visse situationer. Beskæftigelsesmålet for en revalidering skal så vidt muligt rettes mod områder, hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.
Der skelnes typisk mellem uddannelsesrevalidering og virksomhedsrevalidering. Uddannelsesrevalidering kan i princippet bestå af enhver form for uddannelse, herunder erhvervsforberedende skolegang og kurser (herunder HF, studenter og andre forberedelseskurser, efterskole og højskoleophold) faglige uddannelser, kortere videregående uddannelser samt mellemlange og lange videregående uddannelser. Virksomhedsrevalidering kan f.eks. bestå i virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, der sigter mod en efterfølgende varig ansættelse på normale løn og arbejdsvilkår i virksomheden eller en virksomhed med tilsvarende funktioner. Herudover kan revalideringen tilrettelægges som en kombination af uddannelse og virksomhedsrettede forløb.
Hvis det erhvervsmæssige sigte ikke er afklaret, kan der indledningsvist gennemføres en forrevalidering, som indeholder aktiviteter med et erhvervsmodnende eller afklarende sigte. Revalideringsforløbene, herunder forrevalidering, skal generelt tilrettelægges således, at de kan gennemføres på så kort tid som muligt.
Status og udvikling
Opgørelsen over anvendelse af revalideringsredskabet og resultaterne heraf er baseret på både tal fra Jobindsats.dk med henblik på sammenligning med de øvrige nordjyske kommuner, og på egne data fra fagsystemerne, hvilket giver mulighed for at dykke lidt mere ned i tallene.
Udviklingen i brug af revalidering har over tid været svingende, hvilket primært skyldes at anvendelsen af revalideringsredskabet har haft skiftende fokus i kommunernes beskæftigelsesindsats over tid. Dog vil anvendelsen af revalidering som redskab også til enhver tid afspejle de borgere, der er på ydelse på et givet tidspunkt, for revalidering skal give mening og være realistisk i forhold til at understøtte borgerens vej til en fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Siden medio 2018 har der været en stigning i antallet af revalideringsforløb i Rebild Kommune, hvilket skyldes, at der har været øget fokus på anvendelsen af revalideringsredskabet. Dog har 1. og 2. kvartal 2020 været præget af Covid 19, hvor beskæftigelsesindsatsen har være lukket ned, og der er derfor iagttaget et mindre fald.
I forhold til andelen af befolkningen der har været i revalidering udmærker Rebild sig i 2019 ved at ligge over gennemsnittet for både Nordjylland og hele landet, hvilket er første gang i perioden fra 2008 til 2019. Andelen er i samme periode generelt faldet både i Nordjylland og hele landet. Der er således en mindre andel af befolkningen, der samlet har fået bevilget revalidering.
Som nævnt kan revalideringsforløb være sammensat på forskellig vis, men overordnet opdeles de i uddannelses- og virksomhedsrevalideringer. De borgere, der i 2019 har været i gang med revalidering i Rebild Kommune, har primært været i uddannelsesrevalidering, hvilket også er gældende for landet som helhed. Dog er der også forsat en større andel i Rebild Kommune, der er i virksomhedsrevalidering sammenlignet med både Nordjylland og hele landet.
Når det handler om, hvilke typer af uddannelser og beskæftigelsesmål, der indgår i revalideringsforløbene, er det ikke muligt at sammenligne med Nordjylland og hele landet Men for Rebild Kommue er ca. halvdelen af uddannelsesrevalideringer inden for de videregående uddannelser (primært professionsbacheloruddannelser som fx bygningskonstruktør eller pædagog), mens den anden halvdel er bevilget til henholdsvis erhvervsuddannelser og kurser.
Den tid revalidenderne fra Rebild Kommune bruger på deres uddannelse har, for de der afsluttede et revalideringsforløb i 2019, været stigende og nærmere sig nu både gennemsnittet i Nordjylland og hele landet.
I forhold til hvor mange der gennemfører deres revalideringsplan, har der i 2019 været et stort fald, men dette skal ses i sammenhæng med, at en usædvanligt stor andel er fraflyttet kommunen, hvorfor der ikke kan gives en status på disse forløb. Andelen af afbrudte forløb i 2019 er lidt under gennemsnittet for de sidste 4 år.
Revalidenderne kommer primært fra sygedagpenge, inden de påbegynder et revalideringsforløb.
Effekten af revalideringsforløb kan blandt andet ses af revalidendernes forsørgelsesstatus 3 mdr. efter afsluttet revalideringsforløb. I Rebild Kommune er andelen af afsluttede revalidender, der er i job eller uddannelse 3 mdr. efter afslutningen, på godt 40% og er dermed på niveau med gennemsnittet for hele landet, men lidt over gennemsnittet for Nordjylland.
Anvendelsen af revalidering som et godt redskab til opkvalificering for bestemte målgrupper er fortsat et stærkt fokus i Jobcenter Rebild fremadrettet.
Udskriv
Læs højt
