En bred kreds af Folketingets partier har 13. oktober 2017 indgået aftale om en reform af de forberedende tilbud, der skal styrke indsatsen for de unge, som ikke er klar til en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Aftalen indebærer blandt andet, at der kommer en ny forberedende grunduddannelse (FGU). Uddannelsen skal styrke denne gruppe unges mulighed for at få en ungdomsuddannelse eller komme i job. Med den politiske aftale følger også en ny uddannelsespolitisk målsætning om, at 90 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, når de fylder 25 år. Desuden skal andelen af unge, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være halveret i 2030.
Den politiske aftale bygger på anbefalinger fra ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse, som fremlagde deres anbefalinger den 28. februar 2017. I forlængelse af ekspertgruppens anbefalinger fremlagde regeringen den 10. maj 2017 sit politiske udspil ”Tro på dig selv – det gør vi”.
En række af de nuværende forberedende tilbud lægges sammen til den ny FGU. Uddannelsen er således en sammenlægning af produktionsskoleforløb, kombineret ungdomsuddannelse (KUU) og erhvervsgrunduddannelse (EGU), almen voksenuddannelse (AVU), forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne (OBU). FGU'en skal gøre unge under 25 år klar til fagligt, personligt og socialt at gennemføre enten en erhvervsuddannelse eller en anden ungdomsuddannelse eller få varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. Uddannelsesforløbet kan vare op til 2 år.
FGU'en bliver organiseret i statslige selvejende institutioner, hvor kommunerne bidrager til finansieringen. Kommunerne får indflydelse via bestyrelsesposter. Der skal etableres ca. 90 skoler på landsplan. Aftalepartierne har en forventning om, at lokale processer, bl.a. via Kommunekontaktrådet (KKR), tager udgangspunkt i én skole per kommune, dog flere skoler i de større kommuner og ingen skoler i kommuner, hvor der ikke er tilstrækkeligt elevgrundlag.
Der er aftalt en skoleydelse på FGU, der samtidig er et pædagogisk redskab, da skolerne kan trække i ydelsen, hvis den unge udebliver fra uddannelsen uden lovlig grund. Ydelsen ligger på niveau med uddannelseshjælpen/SU, så det ikke kan betale sig for den unge at vælge FGU fra, for i stedet at være på uddannelseshjælp. Eleverne får desuden en madordning, og ret til specialpædagogisk støtte målrettet unge med ordblindhed og andre funktionsnedsættelser.
Aftalen rummer tillige et krav om, at kommunerne skal etablere en sammenhængende, koordineret ungeindsats, som får til opgave at sikre den unge den nødvendige støtte og hjælp til at realisere sin uddannelsesplan. I den sammenhæng skal den unge i målgruppen tildeles én kontaktperson, som hjælper den enkelte på vej til uddannelse eller job. Med aftalen følger også en ret til at få en uddanneslesplan for alle unge, som ikke har en ungdomsuddannelse.
Aftalepartierne er samtidig enige om senere i efteråret at se nærmere på at give kommuner bedre muligheder for at oprette udskolingstilbud, som kan øge de unges interesse for og søgningen til erhvervsuddannelserne.
Implementering af aftalen, og ikke mindst etableringen af FGU, forventes at blive omfattende. Der er på nuværende tidspunkt udmeldt en foreløbig tidsplan. Lovforslaget forventes vedtaget i februar 2018 og derefter følger den lokale proces for institutionsdannelse. I august 2018 forventes afgørelse af dækningsområde, hvorefter institutionerne oprettes i september 2018. Først herefter går processen i gang med at etablere skolerne, ansætte ledere og personale, udarbejde lokale læreplaner mm. De første elever forventes at kunne starte på FGU i august 2019.
Forvaltningen vil påbegynde en nærmere analyse af området, herunder elevgrundlag i Rebild Kommune og forslag til organisering i forhold til at sikre de unge én kontaktperson.
Arbejdsmarkedsudvalget vil løbende blive holdt orienteret, når aftalen udmøntes via lovgivning.
Tidsplan og "aftale om bedre veje til uddannelse og job" er vedlagt som bilag.
Udskriv
Læs højt
