Sagsfremstilling
Med baggrund i de skitserede forhold på budgetseminaret den 18. august og forudsætningerne i basisbudget 2016-19, skal Økonomiudvalget på nuværende tidspunkt som minimum tage stilling til følgende forhold vedr. budgetforslaget for 2016 - 19:
1. De overordnede rammer for budgetforslaget
2. Sigtepunkter for finansiering og finansiel balance, herunder lån, skatter, budgetbalancer mv.
3. Stillingtagen til valg af statsgaranti eller selvbudgettering for skatter og tilskud og udligning
4. Stillingtagen til dispensationsansøgninger for lån. Ministeriets svar på Rebild Kommunes ansøgninger forventes modtaget senest den 31. august og vil således foreligge til mødet.
5. Udmelde driftsrammer for udvalgenes videre budgetlægning herunder:
- Stillingtagen til budgetudfordringer – jf. præsentationen på budgetseminaret den 18 august.
6. Stillingtagen til anlægsprogram for 2016 – 19, jf. præsentationen på budgetseminaret den 18. august og herunder den videre behandling af investeringsoversigten.
7. Stillingtagen til udmøntningen af råderumspulje på 0,5 %
8. Stillingtagen til særlige forhold i basisbudget 2016 – herunder eksempelvis skolereformsmidler, ældremillard m.v.
9. Stillingtagen til hvordan projektet find 10 mio. kr. skal indarbejdes i budgettet.
Der er vedhæftet et notat indeholdende de respektive udvalgs beslutninger omhandlende "find 10 mio. kr." projektet. Der er endvidere vedhæftet en oversigt over de konkrete forslag på Økonomiudvalget jf. beslutningen den 17 juni 2015. Økonomiudvalget bad konkret om nærmere undersøgelse af forslag nr. 63 forslag nr. 10. Dette fremgår af skema i bilagsmaterialet vedrørende ØK's område.
Det foreslås, at de udmeldte driftsrammer til udvalgene betragtes som totalrammer indenfor de respektive udvalgs områder. Udvalgene vil således selv skulle finansiere ønsker og udfordringer indenfor den besluttede ramme.
Med baggrund i en stillingtagen til ovennævnte samt udvalgenes videre behandling heraf, vil forvaltningen udarbejde et samlet budgetforslag til Byrådets 1. behandling den 17. september.