Beskæftigelsesplan og resultatrevision

Jobcenter Rebild skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, som beskriver hvilke beskæftigelsespolitiske udfordringer jobcenteret ser for det kommende år og opstille mål og strategier for beskæftigelsesindsatsen i forhold til udfordringerne.

I forbindelse med beskæftigelsesreformen blev der ændrede formkrav til udarbejdelse af resultatrevision og beskæftigelsesplan.

I Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fremgår det:

• § 4. Kommunalbestyrelsen vedtager hvert år senest den 31. december med udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af beskæftigelsesministeren, jf. § 19, en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats.
•  Stk. 2. I grundlaget for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen indgår en resultatrevision, som viser resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret i det forudgående år.
•  Stk. 3. Kommunalbestyrelsen sender umiddelbart efter vedtagelsen beskæftigelsesplanen til Det regionale arbejdsmarkedsråd til orientering.

Det betyder, at der ikke længere skal udarbejdes en egentlig resultatrevision der skal i høring og politisk behandles. Derimod fastholdes kravet om, at der skal udarbejdes en beskæftigelsesplan og at denne skal godkendes i byrådet. Kravet til høringer, er også her afskaffet. 

Da Rebild Kommune har valgt at videreføre Det lokale beskæftigelsesråd (nu, Det lokale arbejdsmarkedsråd) er det påtænkt, at beskæftigelsesplanen sendes til udtalelse hos rådet.

Udmeldte ministermål:

Den nu afgåede beskæftigelsesminister har udsendt 4 nationale mål:

1.  Flere unge skal have en uddannelse

2.  Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem styrket tværfaglig indsats

3.  Langtidsledigheden skal bekæmpes

4.  Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes

Beskæftigelsesministeren skriver i forbindelse med udmeldingen af målene, at målene er udarbejdet for at understøtte en overordnet retning for arbejdet med den aktive beskæftigelsespolitik på tværs af landet. Målene bygger videre på målene fra 2015 og vurderes at være de områder, hvor der også i 2016 vil være behov for en styrket indsats. Målene skal danne grundlag for kommunernes beskæftigelsesplaner, men der er også mulighed for at adressere andre lokale udfordringer og arbejde med andre mål.

Ved at følge de centralt udmeldte mål, sikres det at der løbende kan følges op på om målene nås via IT-redskabet Jobindsats.

Tidsplan

Forvaltningen indstiller: 19. august 2015, pkt. 20:

• At udvalget fremsender forslag til mål for beskæftigelsesindsatsen til høring i Det Lokale Arbejdsmarkeds Råd (LAR)
• At udvalget godkender tidsplanen

Arbejdsmarkedsudvalget, 10. august 2015, pkt. 63:

Indstillingerne blev godkendt.

Søren Konnerup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Supplerende sagsfremstilling

Arbejdsmarkedsudvalget besluttede den 10. august 2015, at sende forslag til mål for beskæftigelsesindsatsen til høring i Det Lokale Arbejdsmarkeds Råd (LAR).

Forslagene har været sendt i høring den 20. august 2015, og LAR har følgende bemærkninger til målene for beskæftigelsesindsatsen:

Rådet bakker op om de 4 ministermål som styrende for beskæftigelsesplan 2016. Derudover bemærker rådet, at:

• Planen med fordel kan fokusere på et tæt virksomhedssamarbejde – i hele Rebild Kommune
• Planen bør have fokus på formidling af kendskabet blandt arbejdsgiverne til de forskellige beskæftigelsesordninger med henblik på at styrke fastholdelse
• At samarbejdet med Erhvervsrådet kan styrkes f.eks. ved fyraftensmøderne og ift. formidling via nyhedsbrevet.

Forvaltningen foreslår LAR´s bemærkninger indarbejdet i beskæftigelsesplan 2016.

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser 

Målgruppe for kontantydelsen

Målgruppen for kontantydelsen er ledige, der fra 2015-2017 opbruger deres to-årige dagpengeret og ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, som har haft en samlet ydelsesret på mindre end tre år, og som ikke har mulighed for at modtage anden offentlig forsørgelse.

Selvhenvendelse og krav om tilbud efter beskæftigelseslovgivningen

Når en person i målgruppen henvender sig til jobcentret og anmoder om tilbud efter beskæftigelseslovgivningen, vil kommunen tage stilling til, hvilken ydelse personen er berettiget til. Hvis personen ikke er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp eller kun er berettiget til reduceret hjælp, f.eks. på grund af samlevers/ægtefælles indkomst, har pågældende mulighed for at modtage kontantydelse. Indtil der er igangsat et aktivt tilbud efter beskæftigelsesloven er personen også berettiget til ydelsen.

Personen skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder henvist arbejde, og udnytte retten til tilbud efter beskæftigelseslovgivningen. Når et tilbud ophører, er den enkelte ansvarlig for at kontakte jobcentret igen for at komme i et nyt aktivt tilbud, og derved bevare retten til kontantydelse. Hvis personen ikke kontakter jobcentret efter endt tilbud, stopper udbetalingen af kontantydelse.

Samlet periode med forsørgelse og udfasning

Kontantydelsen udfases gradvis, så den samlede ret til dagpenge, arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse reduceres med et kvartal pr. halvår frem til 2018. Personer, der opbruger retten til dagpenge i 2015, er med kontantydelse sikret forsørgelse i sammenlagt op til tre år. Personer, der opbruger dagpengeretten i 1. halvår 2017, er de sidste med mulighed for kontantydelse. De har mulighed for at modtage kontantydelse i ét kvartal og er dermed sikret forsørgelse i sammenlagt op til 2¼ år. Perioden med ret til kontantydelse kan forlænges med op til 13 uger som følge af perioder med arbejde. Forlængelsesperioden påbegyndes ved udløbet af den oprindelige periode med ret til kontantydelse.

Satsen for kontantydelse

Kontantydelsen for ledige over 30 år, udgør henholdsvis 60 procent af højeste dagpengesats for ikke-forsørgere og 80 procent af højeste dagpengesats for forsørgere. Dette svarer til de gældende kontanthjælpssatser for personer, der er fyldt 30 år og de tidligere midlertidige ydelser som særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse.

Unge under 30 år ligestilles med uddannelseshjælps-/kontanthjælpsmodtagere og modtager kontantydelse på ungesats for henholdsvis jobparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. I modsætning til kontanthjælp/uddannelseshjælp er kontantydelsen uafhængig af egen formue og ægtefælles/samlevers formue og indkomst. Personens egne indtægtsforhold påvirker dog ydelsen, og der foretages fradrag for indtægter efter de regler, der gælder i kontanthjælpssystemet.

Organisering af indsatsen

Myndighedssagsbehandlingen vil blive varetaget i Aktiv Indsats, idet regelsættet omkring myndighed i høj grad følger reglerne om kontanthjælp. Selve indsatsen vil blive tilrettelagt i Jobindsats, hvor medarbejderne har kendskab til de enkelte borgere. Dermed kan der bygges videre på hidtidig indsats i forhold til at understøtte tilknytning til arbejdsmarkedet.

Forventet antal

På landsplan forventes ca. 3.150 helårspersoner at modtage kontantydelse i perioden 2015-2017. I 2016 forventes der at være 20 helårspersoner i målgruppen i Rebild Kommune. Der er afsat 2,9 mio. kr. brutto (2,3 mio. kr. netto) til dette i basisbudgettet for 2016.