Byrådet har i 2020 behandlet kapacitetsanalysen af plejeboliger og ældreboliger i Rebild Kommune. Der er behov for tilpasning af nuværende kapacitet af plejeboliger, da den overstiger det nuværende og fremtidig behov, hvilket betyder, at der i dag anvendes ressourcer på at drifte plejeboliger, som ikke efterspørges af borgerne. De frigivne ressourcer skal bl.a. anvendes til en modernisering af området, særligt demensområdet på Ådalscentret.

I budgetaftalen 2021-2024 fremgår det, at der senest inden udgangen af marts 2021 skal træffes en politisk beslutning om en plan for modernisering af plejeboligområdet, som omfatter en reduktion af samlet 40 plejeboliger i Rebild Kommune. I denne proces skal der ses på alle ældrecentrene. Samlet skal der opnås en reduktion på budgettet på 1 mio. kr i 2021 og på 14 mio. kr i 2022.

Forvaltningen lægger op til en faseinddelt proces, hvor Sundhedsudvalget i fase 1 godkender de kriterier, der skal lægges til grund for vurderingen af ældrecentrene. Kriterierne tager udgangspunkt i ønskerne til fremtidens ældrecentre i Rebild Kommune. I fase 2 vil Forvaltningen udarbejde en analyse af hvert enkelt ældrecentre med udgangspunkt i de fastsatte kriterier. På baggrund af analysen og med udgangspunkt i de fastsatte kriterier kan Sundhedsudvalget træffe beslutning om hvilke ældrecentre/plejeboliger, de vil anbefale overfor Byrådet reduceres.

Byrådet skal senest inden udgangen af marts 2021 træffe endelig beslutning om reduktion af de 40 plejeboliger.

Af hensyn til ældrecentrenes beboere, medarbejdere, pårørende og andre interessenter er det ønskeligt med en hurtig proces.

Forvaltningen lægger op til, at Sundhedsudvalget på mødet i januar præsenteres for analysen af hvert enkelt ældrecenter og her kan træffe endelig beslutning.

Forvaltningen har udarbejdet et udkast til en tids-og procesplan, som også inkluderer tanker om en kommunikationsstrategi. Udgangspunktet for kommunikationen er at skabe åbenhed og dialog på en god og konstruktiv måde. I forlængelse af beslutningen om reduktionen af plejeboligerne er der således også lagt op til en lokal dialog om fremtiden for de bygninger, der frigøres ved nedlæggelsen af plejeboligerne.

Med henblik på at sikre dialog og åbenhed indstiller forvaltningen, at kriterierne sendes i høring i Ældrerådet og SektorMED i CPO.

Fire kriterier for fremtidens ældrecentre i Rebild Kommune

Forvaltningen peger på følgende kriterier i det videre arbejde med modernisering og realisering af tilpasning og reduktion af plejeboligkapaciteten, så det sikres, at kommunens udbud af plejeboliger kan imødekomme det fremtidige behov. Kriteriernes sigte er, at ældrecentrene og plejeboligerne i fremtiden også understøtter Rebild Kommunes vision om et relevant og varieret boligudbud.

1. Driftsmæssig robusthed:

Ældrecentrene skal have en vis størrelse, der giver driftsmæssige rentable enheder og understøtter faglighed.

• Større enheder prioriteres i forhold til en bedre og mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse og anden optimering af driften, der sikrer kvalitet i plejen.
• Ældrecentrenes størrelse og udvikling prioriteres i forhold til et godt arbejdsmiljø og i indretningen af attraktive arbejdspladser, der kan påvirke rekrutteringen af medarbejdere positivt.

2. Faglig kvalitet:

Der skal sikres god sammenhæng mellem de ældres behov og de rette kompetencer hos medarbejderne

• Større enheder prioriteres for at understøtte en høj faglighed med flere forskellige faglige kompetencer på det enkelte ældrecenter samt mulighed for kvalitetsudvikling på alle enheder.
• Specialfunktionerne (f.eks. demenspladser, aflastningspladser) samles på færre ældrecentre under hensyn af at målrette og styrke medarbejdernes kompetencer, så de imødekommer beboernes behov.

3. Bygningernes anvendelighed:

Ældrecentrenes placering i lokalområdet, arealerne omkring samt bygningernes funktionalitet sætter rammerne for en velfungerende og robust driftsenhed fagligt såvel som økonomisk.

• Ældrecentrene og plejeboligerne indrettes så de tilgodeser både beboernes krav og behov og et godt arbejdsmiljø.
• Ældrecentrene indrettes med attraktive, tidssvarende boliger i god kvalitet der samtidig understøtter en driftsmæssig robusthed.

4. Nærhed:

Den geografiske nærhed anerkendes i placeringen af de somatiske pladser

• Somatiske plejeboliger placeres ud fra nærhedsprincippet, så der er somatiske boliger i hvert af kommunes fem planområder (jf. Planstrategien 2019)
• Specialfunktionerne (f.eks. demensboliger og aflastningsboliger) placeres så de er dækkende for hele eller større områder af kommunen – også som følge af et princip om høj faglighed/kvalitet i plejen.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at samarbejdsaftalen mellem Rebild Kommune og Nørager Friplejehjem godkendes.

Den fastsatte pris for beboere på Nørager Friplejehjem, der er visiteret til en plejebolig, dækker det gældende serviceniveau i kommunen, som det fremgår af kommunens kvalitetsstandarder.

Budgettet tildeles med et fast beløb pr. år pr. belagt bolig.

Udregningerne for prisfastsættelse er lavet på baggrund af Rebild Kommunes tildelingsmodel på ældrecentrene, samt de gennemsnitlige langsigtede omkostninger, der er i Rebild Kommune til at drifte et ældrecenter.

Prisfastsættelsen og dermed taksten er opdelt i servicelovsydelser og sundhedslovsydelser. Af samme årsag afregnes de månedlige ydelser også i hhv. servicelovsydelser og sundhedslovsydelser.

Nørager Friplejehjem afregner selv udgifter til sygeplejeartikler, der tildeles fast ramme pr. belagt bolig ud fra andel af sygeplejeartikel-budget som ældrecentrene i Rebild Kommune.

Nørager Friplejehjem afholder selv eventuelle udgifter til ledige boliger.

Forvaltningen giver på mødet en orientering om status for indflytning på Nørager Friplejehjem og processen med lukning af Nørager Ældrecenter.

Danske Diakonhjem, Nørager Friplejehjem og Rebild Kommune indgår en samarbejdsaftale, der beskriver en række samarbejdsrelationer mellem kommunen og friplejehjemmet. Samarbejdsaftalen skal bl.a. sikre, at Rebild Kommunes kvalitetsstandarder imødekommes på Nørager Friplejehjem. Samarbejdsaftalen træder i kraft 1. november.

Samarbejdsaftalen beskriver en række procedurer og arbejdsgange vedrørende forskellige forhold, hvor dette er vurderet hensigtsmæssigt, blandt andet fordi lovgivningen ikke er tilstrækkelig hertil. Samarbejdsaftalen er dermed medvirkende til at sikre forventningsafstemning mellem Nørager Friplejehjem og Rebild Kommune vedrørende de beskrevne procedurer.

Samarbejdsaftalen omhandler udelukkende samarbejdet mellem Rebild Kommune og Nørager Friplejehjem. Rebild Kommune forpligter sig ikke til at garantere et bestemt antal borgere til Nørager Friplejehjem. Antal borgere er alene bestemt af visiterede borgeres valg af leverandør og leverandørens accept her af.

Der afholdes samarbejdsmøder årligt eller i øvrigt efter behov. På baggrund heraf kan samarbejdsaftalen justeres. Aftalen kan opsiges helt eller delvist med 6 måneders varsel af en af parterne.

Rebild Kommune og Danske Diakonhjem kan, for så vidt angår punktet vedr. medflyttende ægtefælle, ikke finde til enighed, hvorfor nærmere afklaring er aftalt mellem parterne, og punktet udestår til endelig forhandling. Nørager Friplejehjem vil indtil endelig afklaring er sket, blive afregnet jf. Rebild Kommunes tildelingsmodel for ældrecentre, og en evt. merbetaling vil ske med tilbagevirkende kraft.

For at sikre en smidig og optimal dokumentation og kommunikation mellem kommunen og friplejehjemmet, stiller Rebild Kommune vederlagsfrit sit elektroniske omsorgsjournalsystem til rådighed for Nørager Friplejehjem. Medarbejdere fra Nørager Firplejehjem forventes at deltage i undervisning efter de samme retningslinjer, som gælder for undervisning af medarbejderne på kommunens egne ældrecentre. Friplejehjemmet er selv ansvarlig for at finansiere den nødvendige hardware til systemerne. Der indgås en databehandleraftale mellem friplejehjemmet og Rebild Kommune i forhold til overholdelse af persondataforordningen.

Forvaltningen indstiller, at udvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at Nordjysk Socialaftale 2021-2022 godkendes.

Nordjysk Socialaftale er en politisk strategi, som dels fastsætter spillereglerne for køb og salg af pladser, og dels sætter retningen for det fælleskommunale samarbejde på det specialiserede socialområde i Nordjylland.

Socialaftalen er udarbejdet af Den Administrative Styregruppe på Socialområdet (DAS) i tæt samspil med borgere, brugerorganisationer, politikere, fagfolk og embedsmænd. Samarbejdet med og inddragelsen af de mange parter sikrer, at Nordjysk Socialaftale sætter fokus på de mest relevante problemstillinger og udviklingsområder.

Tabel 1: Proces for input til og udarbejdelse af Nordjysk Socialaftale 2021-2022

Med Nordjysk Socialaftale 2021-2022 har de nordjyske kommuner og regionen udpeget en vision, som skal sætte retningen for det fælleskommunale samarbejde på det specialiserede socialområde i Nordjylland. Ligesom i den nuværende socialaftale, vil visionen for Nordjysk Socialaftale 2021-2022 have fokus på egenmestring. Egenmestring er valgt som vision, fordi der ønskes at blive sat fokus på, at alle borgere skal have mulighed og redskaber til at kunne mestre så meget af sit eget liv som muligt. Øget egenmestring med fokus på den enkelte borgers behov og ressourcer kan give borgeren øget frihed, livskvalitet og selvbestemmelse. Visionen udmøntes gennem tre fokusområder:

• Fokusområde 1: Sammen om en stærk socialpsykiatri
  Dette fokusområde omhandler stigningen i borgere med psykiske vanskeligheder, som modtager ydelser fra det specialiserede socialområde, og sætter fokus på kompetencer og indsatser indenfor området.
• Fokusområde 2: Den gode alderdom
  Dette fokusområde omhandler borgere med udviklingshæmning, som får demens, og sætter fokus på hvordan vi kan sikre fælles kompetencer, tværfaglighed og skabe de bedst mulige løsninger til borgernes behov.
• Fokusområde 3: Effektive og vidensbaserede løsninger
  Dette fokusområde har fokus på, hvordan de rette incitamenter kan skabe indsatser, hvor der i endnu højere grad er fokus på både borgerens behov og progression. Fokusområdet sætter fokus på, hvordan vi kan samarbejde om udvikling og vidensdeling af effektive indsatser, arbejdsgange og samarbejder

Sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel

Kommunerne og regionen har i regi af Nordjysk Socialaftale løbende fokus på, om der er det rigtige udbud af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet hermed er at sikre, at der til stadighed er de nødvendige tilbud til såvel brede målgrupper som små målgrupper med komplekse udfordringer.

På baggrund af afdækninger af området foretaget i 2020 vurderes det, at der overordnet er god sammenhæng mellem efterspørgsel og det samlede udbud af pladser og indsatser på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Kommunerne og regionen er dog enige om, at det skal undersøges nærmere, hvilke muligheder, der er for at styrke indsatsen til målgruppen af børn og unge med svært selvskadende adfærd, hvorfor der er igangsat et arbejde herfor.

I regi af KL er der fokus på de lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud og sikrede afdelinger, hvor der er fokus på sammenhængen på udbud/efterspørgsel for de tilbud, som der er helt eller delvis objektiv finansiering på. Her er der enkelte tilbud, som er udfordret i forhold til bæredygtigheden, herunder Center for Døvblindhed og Høretab (Region Nordjylland), hvortil der er igangsat initiativer, der skal afhjælpe dette.

Det forstærkede samarbejde

Med det forstærkede samarbejde har de nordjyske kommuner og regionen et særligt fokus på udvalgte unikke tilbud. Den faglige følgegruppe for de unikke tilbud – Ekspertpanelet – har indstillet at to af tilbuddene kommer i nødsporet, da de er udfordret i forhold til bæredygtigheden. DAS har fulgt indstillingen, hvorfor Birken (Aalborg Kommune) og Kvisten (Region Nordjylland) er sat i nødsporet, hvor der vil blive nedsat arbejdsgrupper, som skal komme med forslag til, hvordan vi kan sikre, at der fortsat vil være indsatser til de pågældende målgrupper.

Centrale udmeldinger

Socialstyrelsen har udsendt tre centrale udmeldinger i 2019 og 2020, som de nordjyske kommuner afrapporterer på i forbindelse med Nordjysk Socialaftale.

En Central Udmelding udsendes når Socialstyrelsen er bekymret for udbuddet af tilbud til små og komplekse målgrupper. De tre målgrupper er:

• Borgere med udviklingshæmning og dom og behov for ophold på sikret afdeling
• Gravide kvinder med skadeligt rusmiddelmisbrug og behov for højt specialiseret døgnbehandling
• Børn, unge og voksne med svære spiseforstyrrelser og behov for højt specialiserede socialt rehabiliterende indsatser

De nordjyske kommuner har i samarbejde med Region Nordjylland udarbejdet afrapporteringer på de tre målgrupper som svar til Socialstyrelsens Centrale Udmeldinger. Afrapporteringerne er vedlagt som bilag til Nordjysk Socialaftale. De nordjyske kommuner vurderer overordnet, at der er tilstrækkeligt udbud af tilbud til de benævnte målgrupper i Nordjylland, men at der kan være behov for at undersøge muligheden for et nyt tilbud i Vestdanmark, som kan tilbyde sikrede pladser til borgere med udviklingshæmning og dom. Dog med en opmærksomhed på, at den samlede kapacitet af pladser på landsplan skal matche det nødvendige udbud af pladser.

Styringsaftalen

Styringsaftalen definerer rammerne for køb og salg af indsatser til borgere med et handicap eller sociale udfordringer. Styringsaftalen har gennemgået en revidering i 2020, hvor der er givet flere muligheder til at oprette nye tilbud under særlige vilkår, fx objektiv finansiering i opstartsårene, lavere belægningsprocent eller kollektiv underskudsdækning.

De nye vilkår skal ses som et instrument til at kunne etablere tilbud til små målgrupper. Før en driftsherre kan etablere på særlige vilkår kræver det godkendelse i DAS, hvor det er op til den enkelte kommune, hvorvidt man ønsker at være en del af de særlige vilkår for tilbuddet.

Handicaprådet

Rebild Kommunes Handicapråd har fået Nordjysk Socialaftale tilsendt, og har fravalgt at kommentere på aftalen.