Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Drøftet. 

Indstilling

at økonomiudvalget drøfter evaluering af studieturen.  

Økonomi

Den samlede pris for studieturen var 46.441kr.  

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget og direktionen i Rebild Kommune var den 3. - 4. september 2014 på studietur om borgerinddragelse og nærdemokrati.

Formålet med studieturen var at give deltagerne indsigt og inspiration til nye og anderledes måder at tænke og gennemføre borgerinddragelse og nærdemokrati på.

Første dag besøgte udvalget og direktionen tre kommuner, som har eksperimenteret med borgerinddragelse og nærdemokrati i de senere år:

· Holstebro Kommune, som i et par år har arbejdet med nye tiltag i forhold til Medborgerskab.

· Billund Kommune, som har afprøvet og holdt flere større borgermøder med afstemning om det kommunale budget.

· Hedensted Kommune, som har erfaringer med borgerbudgettering i mindre lokalsamfund bl.a. på øen, Hjarnø, som blev besøgt.

Anden dag deltog udvalget og direktionen i konferencen i Nyborg om borgerinddragelse og nærdemokrati, som blev afholdt af Teknologirådet. Der var blandt andet indlæg om:

· Hvad er udfordringerne, konflikterne og potentialet for borgerinddragelse?

· Det nyeste om nærdemokrati fra den internationale scene – Frankrig og England.

· Danske erfaringer med borgerinddragelse – cases fra Hedensted Kommune, Københavns Kommune og Region Syddanmark.

Forvaltningen har lavet en opsamling på studieturen, som blev sendt til orientering til byrådet den 26.september 2014. Opsamlingen er vedlagt som bilag. Det samlede materiale fra turen, herunder program og indlæg, kan hentes i Håndbog for politikere på adressen: rebild.dk/håndbog.  

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Økonomiudvalget og direktionen var den 3. - 4. september 2014 på studietur om borgerinddragelse og nærdemokrati. Økonomiudvalget drøfter evaluering af studieturen.

Beslutning

Indstilles godkendt idet udbud via JYFI fremover også vil fremgå af kommunens hjemmeside.

Allan Busk tog forbehold.

Indstilling

at udbudsplanen for Rebild Kommune for 2015 godkendes.
at oversigten over løbende indkøbsaftaler, der er indgået af Rebild Kommune tages til efterretning.
at oversigten over Rebild Kommunes overholdelse af udbudspligten tages til efterretning.

Økonomi

Formålet med udbud er at sikre en åben konkurrence, der giver de laveste priser til gavn for kommunens samlede økonomi. Der er i budgettet opstillet besparelseskrav på 2 mio.kr. som skal opnås ved udbud. Dette krav er opnået pt. men ved nye udbud/genudbud kan der være en risiko for, at priserne stiger og de opnåede besparelser forsvinder. Det afhænger i et stort omfang af konjunkturerne og markedssituationen. Generelt opnås de bedste priser ved at Rebild Kommune deltager i udbud sammen med andre kommuner for at opnå volumen. Jf. kommunens udbudspolitik søges udbud dog tilrettelagt således at lokale leverndører kan byde på opgaverne.

Det er generelt ressourcekrævende at gennemføre udbud. Både den formelle gennemførsel af udbudsprocessen (enten ved egne ressourcer eller ved ekstern konsulent) samt faglig forberedelse, implementering og opfølgning på aftalerne er kræver ressourcer.

Rebild Kommunes indkøbskontor består d.d. af 2 1/2 medarbejdere.

Rebild Kommune deltager, som det fremgår ovenfor, i indkøbsfællesskabet Jysk Fællesindkøb (JYFI). Når der udbydes gennem JYFI, kan der udbydes større aftaler, og der opnås derfor bedre priser og vilkår hos tilbudsgiverne, end hvis udbuddene alene gennemføres af Rebild Kommune. Der er generelt opnået forholdsvis store besparelser i de udbud, der er gennemført af JYFI, navnlig ved udbud på områder, der ikke tidligere har været udbudt (sædvanligvis 10 - 30%).

Samarbejdet gennem JYFI sparer ressourcer hos Rebild Kommune, idet der i JYFI gennemføres et langt større antal udbud, end Rebild Kommune selv vil kunne gennemføre.

Indkøbskontoret har i 2015 prioriteret at anvende sine ressourcer på at gennemføre de udbud for JYFI vi er forpligtede til at gennemføre i samarbejdet og implementere de aftaler, der har været udbudt. Hvis byrådet beslutter, at en af optionerne på oversigten over indgåede indkøbsaftaler ikke skal anvendes, er der derfor ikke ressourcer i indkøbskontoret til at gennemføre yderligere udbud i 2015. Der må derfor påregnes ekstra omkostninger til ekstern bistand, hvis der skal gennemføres yderligere udbud i 2015.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0