Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Slaggen afdækkes hurtigst muligt ved driftsenheden, og muligheden for forsvarlig bortskaffelse ved anvendelse i projekter afklares og besluttes i TMU.

Hvis det ikke inden 30/6 2015 er lykkes, bortkøres slaggen til deponering på kontrolleret losseplads.

Økonomiudvalget vender i givet fald tilbage til den bevillingsmæssige side af sagen.

Thøger Elmelund Kristensen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, jævnfør udvalgets behandling den 27. oktober:

- at udvalget beslutter, hvilken løsning forvaltningen skal arbejde videre med.

- at der tages stilling til finansieringen i forbindelse med overførselssagen i foråret 2015

Udvalget for Teknik og Miljø, 17. november2014, pkt. 202:

Teknik- og Miljøudvalget besluttede at den overskydende slagge (anslået 3.000 ton) køres til deponering på kontrolleret losseplads. Der indhentes pris på transport m.v. ved vognmandsfirmaerne J. Rasmussen, Glerup og K. Knudsen.

Sagen oversendes til økonomiudvalget og byrådet med henblik på at der søges om en tillægsbevilling på 3,0 mio.kr. til oprydning. Såfremt der ikke gives en tillægsbevillig mødes TMU med henblik på at drøfte finansieringen forinden iværksættelse af foranstaltninger.

Forvaltningen undersøger, hvorvidt Rebild Kommune kan gøre krav gældende mod Svend Aage Christiansen i forhold til at en andel af plasten kun er kørt til Aalborg og ikke til Hjørring som aftalt og betalt for.

Økonomi

Prisen for at aflevere slaggen på RenoNord er 830 kr/ton incl. afgift til staten. Hertil kommer ca. 40 kr/ton til læsning og transport.

Med anslået 3.000 tons vil der være en udgift i størrelsesordenen 2,6 mio. kr., der ikke er dækning for i budgettet.

De øvrige løsningsforslag vil koste i størrelsesordenen 1,2 mio.kr. at realisere.

I 2014 og 2015 er der afsat 0,5 mio.kr. til miljøuheld. Disse midler er disponeret i forvejen til oprydning på ejendommen.

Sagsfremstilling

Genoptagelse af sag

Udvalget besluttede på mødet den 27. oktober at fjerne i størrelsesordenen 3.000 tons overskydende slagge fra ejendommen Smidievej 22, Bælum ved at acceptere tilbud fra IF Recycling om at genanvende slaggen i Aalestrup. Det viste sig efterfølgende, at virksomheden ikke umiddelbart kunne opnå den fornødne godkendelse til at modtage slaggen. Dette ville kunne falde på plads i løbet af 3-4 uger, såfremt virksomheden ville kunne dokumentere, at at produktet er teknisk egnet til anvendelsen.

Den overskydende slagge er blandet op med rester af træ og dermed vil slaggen sætte sig, efterhånden som det organiske materiale omsættes. Det betyder, at slaggen er svært anvendelig som indbygning.

Forvaltningen har været i dialog med Jørgen Rasmussen Gruppen om at genanvende slaggen i et projekt i Aalborg. Firmaets rådgiver, Rambøll, har foreslået, at slaggen køres igennem et 10 mm sold, derpå valses og igen køres igennem et 10 mm sold. Det vil fjerne de fleste trærester. Herefter anbefales det, at slaggen udlægges i 2-3 tynde lag på 10-20 cm. Konkret indebærer projektet, at der udlægges en bentonitmembran, 0,5 m flyveaske og herpå et tyndt lag af den overskydende slagge. Der skal mindst være 0,5 m mellem lagene med den overskydende slagge fra Bælum. Med denne tilgang kan der med tiden forventes sætninger i worst case op til 2-4 cm, hvilket vil danne lunker, hvor en begrænset mængde regnvand vil kunne sive igennem. Det nedsivende regnvand vil blive fanget i et lukket drænsystem indbygget i projektet.

Aalborg Kommune har vurderet projektet, men finder ikke, at det er muligt at godkende den foreslåede tilgang med baggrund i de sætninger og den øgede nedsivning, der med tiden vil finde sted.

Terndrup Taxa ønsker at genanvende slaggen i et projekt på Skovlvejen. FMK entreprise oplyser i den forbindelse, at de skiftevis vil lægge og tromle 10 cm slagge fra Bælum og 20 cm slagge fra Renonord. Det fremgår ikke, hvorvidt slaggen i dette projekt vil blive soldet og valset inden indbygning. FMK entreprise vurderer, at der herefter ikke vil være problemer med at pladsen sætter sig.

Forvaltningen er bekendt med dette projekt, idet ansøgning allerede foreligger, dog uden at det tidligere har handlet om den overskydende slagge i Bælum. Projektet på Skovlvejen kan tidligst realiseres til foråret, da der hen over vinteren skal pejles grundvandsstand for at sandsynliggøre, at der vil være den fornødne afstand til grundvandet. Forvaltningen anser det dog for sandsynligt, at pladsen vil sætte sig, når det organiske materiale i den overskydende slagge omsættes. Forvaltningen er på den baggrund betænkelig ved denne løsning.

Det er nødvendigt, at der sker en afklaring vedr. slaggen nu. Principelt kan der tænkes tre forskellige scenarier.

1) Slaggen bliver midlertidigt liggende, men dækkes over. Slaggen vil fortsat skulle fjernes hurtigst muligt. Indbygningsprojekter anses for problematiske pga. slaggens indhold af organisk materiale. Såfremt IF Recycling kan dokumentere, at slaggen er teknisk egnet til at blive anvendt i deres projekt, vil det være muligt at køre slaggen til Aalestrup til anvendelse her.

Forvaltningen gør opmærksom på, at hverken kurator for konkursboet eller Svend Aage Christiansen A/S har mulighed for at afslutte deres handel med ejendommen, så længe den overskydende slagge ligger på ejendommen.

2) Slaggen køres fra den nuværende placering i Bælum til en tæt hal med fast bund med henblik på efterfølgende at blive genanvendt. Forvaltningen kan ikke anbefale denne løsning, da indbygningsprojekter fortsat anses for problematiske pga. slaggens indhold af organisk materiale. Til orientering har forvaltningen modtaget et tilbud fra Svend Aage Christiansen A/S, der for godt 1 mio. kr. vil køre slaggen til midlertidig placering i en lukket hal til efterfølgende anvendelse i ikke-navngivne projekter. Forvaltningen kan ikke anbefale denne løsning, da det er uklart, hvor og hvordan slaggen efterfølgende vil blive anvendt.

3) Slaggen køres til deponering på kontrolleret losseplads. Forvaltningen anbefaler denne løsning, da den overskydende slagge dermed kan fjernes med det samme, hvorpå pladsen på Smidievej kan gøres færdig og sagen her afsluttes.  Dette er dog den langt dyreste løsning.

Resume

 Sagen afgøres i : Økonomiudvalget

Udvalget beslutter det videre forløb i sagen med henblik på oprydning af grunden.

Beslutning

Godkendt.

Thøger Elmelund Kristensen deltog ikke i behandlingen af sagen. 

Indstilling

at økonomi- og lønsystemet tildeles via den eksisterende SKI aftale (mulighed 1)

Sagsfremstilling

Rebild Kommune har i dag SKI-aftaler (statens og kommunernes indkøbsservice) på henholdsvis Økonomisystem og lønsystem.

Aftalen på økonomisystemet udløber den 1. juli 2015, mens aftalen på lønsystemet udløber den 1. marts 2016.

Der kører pt. et nyt SKI-udbud på økonomisystem og lønsystem, som forventes afgjort ultimo 2014.

Rebild Kommune har, som udgangspunkt 4 muligheder, der kan overvejes i forhold til fremtidig økonomi- og lønsystem.

1. Der tildeles på nuværende SKI aftale

Fordele ved at tildele ud fra nuværende kriterier kan være at;

• De nuværende vilkår fortsætter, herunder økonomi, system og funktionalitet

• Såfremt den nye SKI aftale (tildeling) bliver bedre økonomisk og systemmæssigt, kan den nuværende SKI aftale opsiges med 1 måneds varsel og der kan umiddelbart skiftes til ny aftale, såfremt det ikke kræver leverandør skift.

• Nuværende økonomi og funktionalitet kan fortsætte  i op til 6 år, såfremt den ”gamle” SKI aftale er bedre end den nye SKI-aftale

• Der undgås betydelige udbudsomkostninger

• Implementering af nyt system kan undgås, såfremt nuværende leverandør bevares, hvilket såvel fagligt som økonomisk vil betyde betydelige omkostninger til implementering og uddannelse i hele organisationen.

• Historiske data bevares omkostningsfrit såfremt der ikke sker leverandørskift. Ved sidste overvejelse af udbud, blev der opgjort en årlig omkostning til historiske data på knap 1 mio. kr. ved skift af leverandør.

• God tid til planlægning og overvejelse af eventuelt senere udbud

Ulemper ved at tildele på nuværende aftale er at:

• Der skal træffes beslutning inden udgangen af november

• Markedet prøves ikke af (udover ny SKI aftale)

2. Den nuværende aftale forlænges med 1 til 2 år.

Fordelen ved at forlænge aftalen med 1 til 2 år er at;

• Det stort set er de samme overvejelser som ovenfor bare på et meget kortere sigt.

• Der bliver længere tid til at overveje muligheder og løsninger

Ulemper ved at tildele på nuværende aftale er at:

• Såfremt den nye SKI aftale betyder højere omkostninger vil vi efter max 2 år enten skulle tildele ny aftale via SKI eller i EU Udbud (hvilket vil indebære forberedelse minimum 1 år før skift)

• Markedet prøves ikke af (udover ny SKI aftale)

• Selv med forlængelse vil der være et tidspres i forhold til eventuelt udbud

3. Der tildeles på NY SKI aftale

Fordelen ved at tildele på NY SKI aftale er at;

• At markedet prøves via i SKI-udbud

• At aftale måske bliver billigere – (vi vil dog jf. 1. kunne tildele med 1 måneds opsigelse).

Ulemper ved at tildele på nuværende aftale er at:

• Det kan blive en ny løsning, med flere omkostninger end i dag.

• ved leverandør skift vil det medføre betydelige omkostninger til implementering, uddannelse og historiske data.

• Særlige aftaler i nuværende aftale bortfalder

4. Der lavet nyt EU udbud (kræver forlængelse af nuværende aftale)

Fordelen ved nyt EU-udbud er at;

• At markedet prøves

• At aftalen måske bliver billigere

Ulemper ved at tildele på nuværende aftale er at:

• Det kan blive en ny løsning, med flere omkostninger end i dag.

• Leverandørskift, med betydelige omkostninger til implementering, uddannelse og historiske data.

• Særlige aftaler i nuværende aftale kan bortfalde

Forvaltningen anbefaler at løsning 1 vælges. Udover det overstående hænger anbefalingen helt overordnet også sammen med, at vi er tilfredse med vores nuværende system, som med stor sandsynlighed vil være den fremtidige leverandør ved en tildeling ud fra samme kriterier som ved seneste tildeling. Vores kontraktholdere er blevet fortrolige med vores nuværende system, såvel bogføringsdelen, som styringsdelen, herunder rapporter og ledelsesinformationssystem, som forventes udrullet mere aktivt i 2015.

 

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0