Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Taget til efterretning.

Thøger Elmelund Kristensen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

1. Evaluering af mødet.

2. Samarbejde med lokale ejendomsmæglere om salg af kommunale bolig- og erhvervsgrunde

Som opfølgning på Økonomiudvalgets beslutning den 20. august 2014 er der indgået samarbejdsaftaler med ejendomsmæglerne i kommunen om henvisning af kunder fra ejendomsmæglerne til Rebild Kommune med henblik på at øge salget af kommunale grunde.

3. Skørping Gadelys

Formanden for Skørping Gadelys har - med forbehold for godkendelse på generalforsamling i december- meddelt, at foreningen ønsker at Rebild Kommune overtager opgaven pr. 1. januar 2014 på de vilkår der blev besluttet af Byrådet den 9. oktober 2014.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Beslutning

Indstilles godkendt.

Thøger Elmelund Kristensen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

at Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler:at strategierne for Fremtidens senior- og handicapservice godkendes med de indarbejdede ændringerat projektaftalerne og de dertilhørende tidsplaner godkendes

Sundhedsudvalget, 11. november 2014, pkt. 154:

Indstillingerne blev godkendt. Henrik Christensen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser ved Sundhedsudvalgets godkendelse af strategierne for Fremtidens senior- og handicapservice.

Der er ingen økonomiske konsekvenser ved Sundhedsudvalgets godkendelse af projektaftalerne for de syv temaområder. Eventuelle økonomiske konsekvenser vil fremgå i forbindelse med fremlæggelse af arbejdsgruppernes anbefalinger ved den efterfølgende politiske behandling af de enkelte temaområder.

Sagsfremstilling

Strategioplæg efter høring

De otte strategioplæg er udarbejdet med deltagelse af repræsentanter fra Ældrerådet, Handicaprådet, Center Familie og Handicap, Center Sundhed og Center Pleje og Omsorg. De otte strategioplæg har været sendt i høring med høringsfrist 15. august 2014. Forvaltningen har modtaget 14 høringssvar, der alle er vedhæftet som bilag til sagen. Det samme er en kommenteret oversigt, hvori forvaltningens bemærkninger fremgår.

De høringssvar, som har direkte betydning for strategierne, er indarbejdet i disse med rød skrift. De høringssvar, der skal arbejdes videre med i projektets næste fase - men som ikke direkte har betydning for politisk godkendelse af strategierne, er indarbejdet i de otte projektaftaler under en særskilt overskrift.

Flere af de høringsberettigede forslår, at strategien for Organisering, ledelse og kommunikation er første del, der arbejdes videre med, hvilket forvaltningen anbefaler efterlevet.

Forvaltningen imødekommer endvidere høringssvarene om, at arbejdet igangsættes trinvis. Dette for at sikre sammenhæng mellem temaområderne og medarbejderressourcer til arbejdsgrupperne.

Forvaltningen gør opmærksom på, at der i strategien for Velfærdsteknologi og digitalisering er foretaget en ændring, siden den blev indstillet til høring, idet den tidligere arbejdsgruppe ikke længere er en del af organiseringen for velfærdsteknologi og digitalisering. SektorMED Sundhed og SektorMED Pleje og Omsorg vil derfor blive bedt om at udpege en repræsentant hver, som skal indgå i styregruppen for Velfærdsteknologi og digitalisering.

Strategioplæggene er vedhæftet som bilag på sagen og indstilles godkendt.

Den videre proces og tidsplan

Når strategioplæggene er godkendt, foreslår forvaltningen igangsat en ny fase, hvor otte arbejdsgrupper får til opgave at udarbejde faglige anbefalinger til konkret udmøntning af strategioplæggene. Rammen for det kommende arbejde sættes i de otte bilagte projektaftaler, hvor arbejdsgruppernes den konkrete opgave er beskrevet. I projektaftalerne indgår ligeledes de høringssvar, der er relevante for de respektive temaområder.

Forvaltningen har drøftet projektaftalerne med ledergruppen i Center Pleje og Omsorg, fællestillidsmanden for FOA i Rebild Kommune og næstformand for SektorMED Pleje og Omsorg samt med Ældrerådet.

Der vil fortsat være en stor grad af medinddragelse bl.a. i arbejdsgrupperne, idet et repræsentativt udsnit af ledere og medarbejdere skal sikre en bred faglig viden omkring de forskellige temaområder. For at sikre optimal inddragelse bliver hvert enkelt arbejdsgruppemedlem ansvarlig for koordinering med eget bagland og dermed sikring af, at den videre proces er kendt i organisationen samt blandt nærmeste samarbejdspartnere.

For at sikre sammenhæng, ressourcer og implementering igangsættes det videre arbejde trinvis med udgangspunkt i strategien omkring Organisering, ledelse og kommunikation. I hver projektaftale er en detaljeret tids- og aktivitetsplan for de enkelte arbejdsgrupper. En overordnet tidsplan ses i nedenstående skema:

Temaområde

Arbejdsgruppen nedsættes

Politisk behandling - indstilling til høring/høringsperiode

Arbejdsgruppen afslutter opgaven

Politisk behandling mhp. endelig godkendelse

Organisering, ledelse og kommunikation

- Organisering

December 2014

April-maj 2015

Maj 2015

Juni 2015

Velfærdsteknologi

Januar 2015

----

Marts 2015

Marts 2015

Det nære Sundhedsvæsen

Januar 2015

August 2015

August 2015

September 2015*

Frivillighed

Januar 2015

August 2015

August 2015

September 2015*

Fremtidens medarbejder

- Rekruttering og fastholdelse

Januar 2015

August 2015

August 2015

September 2015*

Boligformer og målgrupper

September 2015

April-maj 2016

Maj 2016

Juni 2016

Organisering, ledelse og kommunikation

 - Faglighed og kommunikation

September 2015

April-maj 2016

Maj 2016

Juni 2016

Fremtidens medarbejder

- Udvikling af faglighed

September 2015

April-maj 2016

Maj 2016

Juni 2016

Fremtidens medarbejder

- Uddannelse

Januar 2016

August 2016

August 2016

September 2016*

Demensområdet

Januar 2016

August 2016

August 2016

September 2016*

Aktivitets- og samværstilbud

September 2016

April-maj 2017

Maj 2017

Juni 2017

*Ultimo september.

Sundhedsudvalget udgør det besluttende udvalg, der sender arbejdsgruppernes produkter i høring samt godkender disse efterfølgende. Forud for politisk behandling kan Sundhedsudvalget vurdere, hvorvidt der er behov for afholdelse af dialogmøder med eksempelvis Ældre- eller Handicapråd, for at høre interessenternes uddybede synspunkter til de faglige udmøntningsforslag.

Der vil til Sundhedsudvalget, medarbejdere og øvrige interessenter ske en løbende orientering om strategiudmøntningens fremdrift bl.a. i form af nyhedsbreve. 

Resume

Sagen afgøres i: ByrådetSom en del af processen omkring Fremtidens senior- og handicapservice godkendte byrådet 19. december 2013 otte projektaftaler. Herefter har de respektive arbejdsgrupper udarbejdet otte strategioplæg, som rummer anbefalinger til det videre arbejde. Strategioplæggene har været sendt i høring og indstilles godkendt med de indarbejdede ændringer, som høringssvarene har medført.

Når strategioplæggene er godkendt, igangsættes en ny fase. Forvaltningen foreslår nedsat otte faglige arbejdsgrupper, som skal udarbejde konkrete faglige anbefalinger til udmøntning af de otte strategioplæg. Rammerne for dette videre arbejde sættes i otte projektaftaler, der er vedhæftet sagen som bilag.

De færdige strategioplæg, projektaftalerne og de dertilhørende tidsplaner indstilles godkendt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0