Sagsfremstilling
Hermed præsenteres en aktuel status på børnetal og kapacitet på dagtilbud i Støvring på kort og længere sigt.
Status på kort sigt
På 0-2 års området vil der i efteråret/vinter være brug for vippepladser i vuggestuerne og 5. barns pladser i dagplejen frem til Rådyret åbner til februar 2019. I 2019 vil der være ledig kapacitet stort set hele året.
På 3-5 års området forventer vi samlet set begrænset brug af vippepladser i efteråret 2018. Enkelte institutioner er dog på max vip, og her er der mulighed for brug af Sønderup til aflastning. I 2019 forventes igen begrænset brug af vip.
I september åbnes for opskrivning til Rådyret.
Status på lang sigt
Forventet antal børn på lang sigt tager udgangspunkt i befolkningsprognosen udarbejdet i marts 2018 gange forventet pasningsprocent.
Vi har forudsat en pasningsprocent på 60% på 0-2 års området og 103% på 3-5 års området. Som tallene ser ud lige nu forventer vi, at pasningsprocenten for 2018 vil ligge på omkring 55% for 0-2 års området og omkring 100% for 3-5 års området. Nedenstående tabel viser udviklingen i pasningsprocent fra 2014 og frem til forventet for 2018 og 2019.
Pasningsprocent |
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 forventet |
2019 forventet |
0-2 år |
66,1% |
65,9% |
59,6% |
61,3% |
55% |
57% |
3-5 år |
98,8% |
102,2% |
99,1% |
107,3% |
100% |
103% |
Der er mange forhold der har indflydelse på pasningsprocenten f.eks.:
· Udbuddet af private tilbud.
· Antal der vælger pasning af egne børn
· Antal børn fra andre skoledistrikter
· Antal børn til/fra andre kommuner
· Antal skoleudsatte børn
En ændring på omkring 4 børn betyder at pasningsprocenten ændres med 1%.
På 0-2 års området svinger pasningsprocenten mellem 55-66%. Vi har tidligere forudsat en pasningsprocent på 60% svarende til gennemsnit for de seneste to år. Denne forudsætning fastholdes og med baggrund i befolkningsprognosen vil der mangle 15-20 småbørnspladser frem til år 2024 forudsat 30 pladser på Rafns Alle/Klepholm. Fra år 2025 matcher antallet af pladser beregnet behov.
På 3-5 års området ligger pasningsprocenten på mellem 99-107%. I 2018 ser det lige nu ud til, at pasningsprocenten vil ligge på omkring 100%, mens pasningsprocenten for 2019 ser ud til at ligge på omkring 103%. Forudsætningen om en pasningsprocent på 103% fastholdes derfor og hermed mangler der på sigt 10-20 pladser, forudsat 60 pladser i Svinget/Klepholm.