Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt.

Udvalget får en orientering i foråret 2019.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget beslutter at indføre ny honoreringsmodel for familiepleje efter model 1.

Økonomi

Der er i forbindelse med vedtagelsen af budget 2018 truffet beslutning om en mindre besparelse, hvorfor det skal tænkes ind. Derudover forventes løsningen at være udgiftsneutral.

Et konkret bud på den økonomiske konsekvens i øvrigt er ikke mulig før alle sager er gennemgået, og der er fastsat ny honorering for samtlige plejefamilier.

Sagsfremstilling

Byrådet har ved vedtagelse af budget 2018 samt overslagsårene 2019-2021 besluttet, at Center Familie og Handicap skal arbejde videre med et forslag til en ændret honoreringsmodel for plejefamilier. Samtidig er der blevet reduceret i budgettet til plejefamilier i 2018 med 50.000 kr., i 2019 med 100.000 kr., i 2020 med 150.000kr., samt i 2021 med 200.000 kr.

I marts 2018 drøftede Børne- og Familieudvalget et forslag om at igangsætte en analyse af området, der ser nærmere på det nuværende aflønningsniveau af kommunens familieplejer, udfærdiger beskrivelser for nye niveauer til honoreringsmodellen, samt udfærdiger forslag til implementering af en ny model. Børne- og Familieudvalget tilkendegav endvidere, at det var vigtigt, at det skete med et særligt fokus på at fastholde den gode kvalitet i familieplejen.

Forvaltningen har på den baggrund analyseret området nærmere og udarbejdet et notat herom.

Ny lovgivning på vej

I forbindelse med aftale om kommunernes økonomi for 2019 aftalte regeringen og KL, at der skal igangsættes en afdækning af den gennemsnitlige honoreringsmodel, samt efterfølgende udarbejdes vejledende principper til en ny model.

Endvidere er der et forslag til behandling i Folketinget, som bl.a. indebærer indførelse af 3 nye plejefamilietyper, der skal matche forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal sikre plejefamilietyper i lovgivningen, der matcher bredden i de behov, børn i plejefamilier har i dag. De nye plejefamilietyper er, ”almene plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”specialiserede plejefamilier”. Derudover er der forsat netværksplejefamlier. Det præciseres samtidig hvilke børn de forskellige plejefamilietyper er godkendt til at kunne varetage omsorgen for, defineret ud fra børnenes støttebehov (lette, moderate og svære).  

De fem socialtilsyn skal godkende alle nye plejefamilier ud fra den nye kategorisering - og løbende indplacere eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det årlige driftsorienterede tilsyn, som lovpligtig skal finde sted 1 gang årligt. Loven forventes vedtaget i december med virkning fra 1. juni 2019 - og først derefter forventer socialtilsyn Nord at påbegynde opgaven med at indplacere efter den nye lovgivning.

Lovforslaget vil – hvis det vedtages i sin nuværende form betyde, at der skal ske en ændring i forhold til alle plejefamilier – og det skal vurderes, hvordan en ny honoreringsmodel kan indføres samtidig hermed.

Honorering af plejefamilier i Rebild

I Rebild Kommune fastsættes plejefamiliernes vederlag i første omgang ved anbringelsen efter barnets støttebehov og hvilke krav det stiller til plejefamilien. Vederlaget skal herefter justeres ved den årlige opfølgning ift. ændringer af barnets støttebehov. Det betyder, at når barnet får det bedre, så falder plejefamiliernes indkomst. Denne aflønningsmodel kan medføre, at plejefamilierne animeres til at have et unødigt fokus på barnets problematikker fremfor barnets ressourcer. Et skifte til gennemsnitsmodellen vil medføre, at plejefamilien er sikret samme indkomst under hele anbringelsen, og at indkomsten ikke daler når barnet forhåbentlig får det bedre.

I praksis har denne justering årligt sjældent medført ændringer i antal vederlag i Rebild Kommune. Der er i efteråret 2018 i alt 41 plejeanbragte børn i Rebild, hvor der gives mellem 2 og 10 vederlag.

Forslag om ny honoreringsmodel - gennemsnitsmodellen

I flere kommuner har man gennem de sidste 8-10 år indført den såkaldte gennemsnitsmodel. Formålet med gennemsnitsmodellen er at fremme fokus på plejebarnets ressourcer. Det er hensigten, at denne model skal hjælpe til at skabe ro og stabilitet omkring plejebarnet og plejeopgaven. Gennemsnitsmodellen skal desuden være med til at skabe større gennemsigtighed og forudsigelighed ift. plejeforældres indkomst over tid. Modellen vil medvirke til at fremme det gode samarbejde mellem plejeforældre og myndighed.

Efter gennemsnitsmodellen baseres honoreringens størrelse på den gennemsnitlige plejeopgave fordelt over tid. Honoreringsbeløbet fastholdes altså på samme størrelse gennem hele anbringelsesforløbet og kan som udgangspunkt ikke genforhandles i løbet af anbringelsesperioden. Det betyder, at plejefamilien i nogle perioder løfter en større opgave end de bliver honoreret for, mens plejefamilien i andre perioder løfter en mindre opgave end de bliver honoreret for.

Proces for en overgang til en ny model

Der er forskellige muligheder for en overgang til en ny model – både hvornår og hvordan – og hvem der tager stilling til, hvilket trin plejeopgaven skal indplaceres på. I den forbindelse skal det også vurderes, hvordan dette gøres mest hensigtsmæssig, når der samtidigt er ny lov på vej, hvor der foreslås, at plejefamilier kategoriseres i 3 forskellige typer, alt efter hvilke plejeopgave de er kvalificeret til at varetage.

Uanset hvilken model der vælges foreslår forvaltningen, at der afholdes et informationsmøde for plejefamilier herom, hvor det er muligt at forklare, hvorfor der politisk er truffet beslutning om en ny model, hvad den nye model indeholder og hvilken proces der nu går i gang. Endvidere foreslår forvaltningen, at et honoreringsudvalg nedsættes til at vurdere plejeopgaven og på den baggrund fastsætte honoreringen. Et honoreringsudvalg vil sikre bedst kvalitet og ensartethed i honoreringen. Honoreringsudvalget vil således skulle ind over både alle nye og eksisterende aftaler alt efter hvilken proces, der ønskes.

Forskellige muligheder for at overgå til en ny honoreringsmodel

 1.  Overgang ifm. den halvårlige tilsyn aaf rådgiver - gældende fra 1. august 2019 for alle

Overgang til gennemsnitsmodel for allerede eksisterende plejeforløb sker i sammenhæng med det halvårlige tilsyn i foråret, hvor rådgiver skal følge op på, om den hjælp, der er iværksat, fortsat opfylder behovet hos barnet eller den unge, og om plejefamilie behandler det anbragte barn /unge hensigtsmæssigt i forhold til behov, og at barnet/den unge trives og udvikler sig positivt. I forbindelse med tilsynet indsamles relevant materiale og fremsendes til honoreringsudvalget, som vil fastsatte et trin fremadrettet for honorering som udsendes til plejefamilien. Dette sendes til godkendelse ved plejefamilien - og ved uenighed bliver der mulighed for et møde ml. plejefamilie og honoreringsudvalg.

Dette betyder, at alle plejefamilier fra 1. august 2019 vil være overgået til den nye honoreringsmodel.

2.  Løbende overgang ifm. den årlige fastsættelse af vederlag - i løbet af 2019

Overgang til gennemsnitsmodel for allerede eksisterende plejeforløb sker i sammenhæng med de løbende genforhandlinger af familieplejekontrakter, som følger den traditionelle ordning, dvs. i løbet af et år. Dette betyder, at alle plejefamilier i løbet af et år vil være overgået til den nye honoreringsmodel. Denne model er praktiseret i bl.a. Hjørring med opstart 2017.

3.  Løbende overgang ifm. nye kontrakter

En tredje mulighed er, at denne model kun vil gælde for nye kontrakter, således at allerede ansatte plejefamilier ville forblive på eksisterende aflønningsmodel (vederlagsmodel). Denne model har været praktiseret i Århus. Fordelen er, at der ikke ændres i eksisterende kontrakter, og der bliver dermed ikke uro ved eksisterende plejefamilier. Ulempen er, at der alligevel skal genforhandles vederlag hvert år, samt at der er forskel på, hvordan plejefamilierne honoreres i kommunen. Endvidere vil denne løsning betyde, at der vil være tale om en mangeårig overgangsordning i og med, at nogle anbragte børn er hos sin plejefamilier i lang tid.

4.  I forbindelse med, at Socialtilsyn Nord kategorisere plejefamilier efter ny lov

En mulighed kunne også være at gøre det i forbindelse med, at alle plejefamilier bliver indplaceret på ny kategoriseringen jf. den nye lovgivning, der forventeligt træder i kraft pr. 1. juni 2019. Jf. de oplysningerne forvaltningen har fået, vil en ny kategorisering af plejefamilier først påbegyndes i juni 2019 og kan strække sig fra 1- 1,5 år derefter før det kan forventes færdiggjort

Afrunding

Forvaltningen foreslår, at information om overgang til ny honoreringsmodel på plejefamilieområdetsker sker i tilknytning til implementering af ny lov på området ved at orientere plejefamilier om både den nye model og den forventede nye lovgivning i februar måned. Endvidere forslår forvaltningen, at overgang til ny model sker i forbindelse med det halvårlige tilsyn af rådgiver – dvs. model 1, hvor alle plejefamilier vil være overgået til den ny model pr. 1. august 2019. Denne model foreslås for at sikre at alle plejefamilier honoreres efter samme model og at det sker indenfor en overskuelig periode.

En overgang til en ny honoreringsmodel såsom gennemsnitsmodellen må forventes at medføre en periode med nogen usikkerhed hos de eksisterende plejefamilier, da der alt andet lige må forudsættes, at lønforholdene for nogle familier vil blive ændret. Og der kan være plejefamilier, der ikke ønsker at indgå en ny kontrakt med Rebild Kommune på disse vilkår.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget.

Forslag til ny honoreringsmodel på plejefamilieområdet

Beslutning

Børne- og Familieudvalget træffer beslutning om, at

  • version 1 vælges til videre bearbejdning af Børnehaven Skovhuset
  • hele tagkonstruktionen udskiftes på Børnehaven Skovhuset
  • der udføres supplerende nyindretning af eksisterende SFO2 på Skørping Skole ved indretning til børnehave, så den samlede ramme bliver på 16,5 mio kr.
  • finansieringen løses henholdsvis ved omprioritering i moderniseringsplan for 2020 samt periodeforskydning fra 2021 til 2020 jf. sagsfremstilling

Børne- og Famileudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget, at håndtering af ventilationspåbud håndteres via puljen for Helhedsorienteret energi- og bygningsvedligehold.

Børne- og Familieudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalg og Byråd, at der sker en periodeforskydning på 3,075 mio kr. fra 2021 til 2020 af midler i moderniseringsplan for daginstitutioner til finansiering af udskiftning af hele tagkonstruktionen i Skovhuset.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget træffer beslutning om, at

- version 1 eller 3 vælges til videre bearbejdning af Børnehaven Skovhuset

- hele tagkonstruktionen udskiftes på Børnehaven Skovhuset

- der udføres supplerende nyindretning af eksisterende SFO2 på Skørping Skole ved indretning til børnehave, så den samlede ramme bliver på 16,5 mio kr.

- finansieringen løses henholdsvis ved omprioritering i moderniseringsplan for 2020 samt periodeforskydning fra 2021 til 2020 jf. sagsfremstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalg og Byråd, at der sker en periodeforskydning fra 2021 til 2020 af midler i moderniseringsplan for daginstitutioner, hvor beløb afhænger af den valgte løsning i Skovhuset

Økonomi

Om- og tilbygningen af børnehaven Skovhuset i Støvring:

Projektets budgetramme er på 7,225 mio. kr.

Rammen består af følgende:

625.000,- kr. til Ombygning og belysning (2018)

675.000,- kr. til Kapacitetsudvidelse (Langsigtet) (2018)

600.000,- kr. + 3.825.000,- kr. til Udvidelse og supplerende renovering (2018+2019)

1.500.000,- kr. fra Helhedsorienteret energi- og bygningsrenovering (Udskiftning af tag, efterisolering og ventilation)

Version 1:

Samlet pris: 8,725 mio. kr.

Difference fra budget: -1,5 mio. kr.

Version 2:

Samlet pris: 7,9 mio. kr.
Difference fra budget: -0,675 mio. kr.


Version 3:

Samlet pris: 7,125 mio. kr.
Difference fra budget: 0,1 mio. kr.

En del af budgetudfordringen - 0,675 mio. kr. - kan løses ved omprioritering af projekter inden for moderniseringsplanen for daginstitutioner. Dette vil medføre udskydelse af projekter, der fremgår af moderniseringsplanen for henholdsvis 2019 og delvist i 2020, men endnu ikke er besluttet realiseret. Det er i 2019 0,175 mio. kr. og i 2020 0,5 mio. kr.

Den resterende budgetudfordring kan løses ved periodeforskydning af midler fra 2021 til 2020 ligeledes inden for moderniseringsplan for daginstitutioner. Beløb, der skal periodeforskydes, vil variere alt efter om det bliver version 1, 2 eller 3 jf. skema ovenfor.

I sammenhæng med ovenstående prioritering af midler fra moderniseringsplan for daginstitutioner, påtænker forvaltningen at anbefale udarbejdelse af ny moderniseringsplan for dagtilbud, inden der igangsættes yderligere projekter fra moderniseringsplanen fra 2017.

Ombygning SFO og samlet indskoling, Skørping Skole:

Den samlede afsatte økonomiske ramme til projektet er på 16,0 mio kr. ex. moms.

Budgetudfordringen på de 0,5 mio. kr. til ekstra tiltag vedrørende nyindretning af daginstitution i eksisterende SFO 2 kan løses ved omprioritering af projekter inden for moderniseringsplanen for daginstitutioner.

Det vil medføre udskydelse af projekter, der fremgår af moderniseringsplanen for henholdsvis 2019 og delvist i 2020, men endnu ikke er besluttet realiseret.

Omprioriteringen vil betyde at de 1,0 mio. kr. der er til rådighed på moderniseringsplanen i 2020 prioriteres med 0,5 mio. kr. til løsning af de ekstra tiltag ved nyindretning af eksisterende SFO 2 på Skørping Skole og de sidste 0,5 mio. kr. prioriteres til børnehaven Skovhuset jævnfør sagsfremstillingen for denne sag i ovenstående.

Udgiften på 0,56 mio. kr. til at efterkomme ventilationspåbuddet på Lilleskolen kan ikke håndteres inden for det nuværende ombygningsprojekt. Forvaltningen anbefaler, at udgiften søges afholdt under puljen for Helhedsorienteret energi- og bygningsvedligehold forankret i Økonomiudvalget. Alternativt skal Børne- og familieudvalget finde anvisning hertil ved andre løsninger.

Samlet oversigt for budget og udmøntning af disponible midler til daginstitutioner:

Nuværende budget efter vedtaglese for 2019 (se bilag):

Budget efter omprioritering og periodeforskydning jf. sagsfremstilling (se bilag):

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0