Limfjordsrådet har henvendt sig til Rebild kommune med henblik på en afklaring af om Limfjordsrådet må medtage 2 projektområder i VandOplandsPlanen (VOP) i Rebild kommune, for at kunne imødekomme de statslige krav til vådområdeindsatsen i Limfjordsoplandet. De to projekter som Limfjordsrådet ønsker at kunne tage med i VOP'en er:
- Genskabelse af Bradstrup Sø, der tidligere er forundersøgt, men som faldt da det var vanskeligt at finde erstatningsjord til hovedlodsejeren. Lodsejerne var iøvrigt generelt positive.
- Et vådområde på op til 275 ha i den nedre del af Skibsted Å. Dette projekt har være med i et arbejdspapir som potentielt vådområde. Dette projekt er ikke forundersøgt, så det skal først igennem en forundersøgelse, hvori der bla. vil blive spurgt ind til lodsejernes interesse for projektet. Projektet vil kun blive gennemført helt eller delvist, hvis lodsejerne er positive overfor projektet.
Af forskellige årsager, bla. tilstedeværelse af bæver, vurderer forvaltningen desuden at det kan være hensigtsmæssigt at gennemføre et lavbundsprojekt, under forudsætning af at projektet kan gennemføres frivilligt. Der er tale om følgende projekt:
- Et lavbundsprojekt omkring den sydøstlige del af Borremose. Årsagen er bla. at der i denne del af vandløbet er registreret bæver, og der er fundet en dæmning bygget af bæver. På mødet den 12. august 2015 besluttede udvalget at der ikke aktivt skulle opsøges lavbundsprojekter. Da der her er tale om et projekt hvor bævere kan blive ved at bygge dæmninger, og der samtidig er en helt speciel natur lange den ene side af vandløbet, kan det være en løsning, at de å nære landbrugsarealer kan indgå i et lavbundsprojekt, således at de landmænd der har jord langs vandløbet kan få erstatning for at jorden bliver mere våd, og bævere samtidig kan få mere fred.