Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

at Udvalget for Teknik og Miljø indstiller Rebild Forsynings betalingsvedtægt til godkendelse med de beskrevne ændringer.

Udvalget for Teknik og Miljø, 13. januar 2016, pkt. 3:

Udvalget for Teknik og Miljø godkendte indstillingen. 

Økonomiudvalget, 20. januar 2016, pkt. 6:

Punktet udgik. 

Holger Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Genoptagelse af sagen:

Sagen genoptages, da et enstemmigt byråd tilbage i november 2014 valgte, at nedsætte vejafvandingsbidragssatsen fra 6 % til 4 %. Denne ændring er ikke foretaget i betalingsvedtægten jfr. bilag, hvoraf det fremgår at vejafvandingsbidragets sats er 6%.  

Forvaltningen indstiller

at betalingssvedtægten indstilles godkendt under forudsætning af, at vejafvandingsbidragssatsen nedsættes til 4 %, som besluttet af Byrådet.  

Sagsfremstilling

Den gældende betalingsvedtægt trådte i kraft den 1. oktober 2015. De ændringer, der indstilles til godkendelse er ændringer som følge af lovændringer. Det drejer sig om nye nationale regler for grænseværdier for særbidragsordningen og fællesbestemmelser om forbrugerklager.

De konkrete ændringer er i bilag 1 markeret som ændringer i afsnit 3.3 vedrørende særbidrag og kapitel 6 vedrørende fælles bestemmelser.

Afsnit 3.3 – Bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand (BEK nr. 1375 af 30.11.2015) har ændret grænseværdierne fra selskabsfastsatte værdier til nationale værdier. Det betyder, at grænseværdierne for organisk stof nedsættes til de i fremsendte forslag angivne nationale værdier udtrykt ved grænseværdier for COD, Total-N og Total-P.

Kapitel 6 – Med lov nr. 524 af 29. april 2015 om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager sker en ændring af Forbrugerklagelovens §4. §4 indeholder en bestemmelse om generelle aftalevilkår, som omfatter spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter. Det betyder, at selskabets kunder pr. 1. oktober 2015 kan fremsende klager til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvilket skal fremgå af selskabets betalingsvedtægt.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har oplyst, at lovens udgangspunkt er, at der kan klages over alle forhold, samt at det kan forventes, at nævnet ikke vil behandle tvister, som en myndighed har truffet afgørelse om. Et eksempel på dette er selskabets takster, som er godkendt af kommunalbestyrelsen.Idet klageadgangen trådte i kraft den 1. oktober 2015, og betalingsvedtægten dermed ikke er tilrettet i tide, er selskaberne blevet anbefalet, at informere om klageadgangen via selskabernes hjemmesider for at efterleve loven. Rebild Vand & Spildevand A/S har ultimo september sat informationen på selskabets hjemmeside.I den fremsendte betalingsvedtægt er kapitel 6 tilrettet med Energistyrelsens forslag til supplerende tekst, hvormed forbrugerklagelovens §4 opfyldes.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Den gældende betalingsvedtægt trådte i kraft den 1. oktober 2015 og de ændringer, der indstilles til godkendelse er ændringer som følge af lovændringer. Det drejer sig om nye nationale regler for grænseværdier for særbidragsordningen og fællesbestemmelser om forbrugerklager.

Beslutning

Udvalget for Teknik og Miljø godkendte dagsordenen.

Indstilling

at dagsordenen godkendes.

Beslutning

Udvalget for Teknik og Miljø tog orienteringen til efterretning.

Indstilling

at TMU tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

PBV har i de sidste måneder arbejdet med at målsætte det kommende års arbejde inden for centrets opgaveansvarsområde.

De fire teams - VEJ, ADM, BYG og PLAN - har alle taget udgangspunkt i tre overordnede visions- og målsætningsdokumenter, nemlig Rebild Kommune’s Vision (2014), Plan- og Klimastrategien (2015) og TMU’s forventningspapir (2015). Disse overordnede målsætninger – som er samlet i oversigtsdokument, ”Mål og indsatsområder i PBV”, har været styrende for prioriteringen af opgaverne og ressourcerne i hver af de fire teams.

Handlingsplanen skal først og fremmest anvendes til at skabe overblik og give et anvendeligt grundlag for en bevidst tilrettelæggelse og evaluering af fremdriften på opgaverne i de enkelte teams. Den nedskrevne handlingsplan 2016 vil tillige tjene som et synligt informations- og samarbejdsdokument på tværs af centret – og udadtil i relationen til andre centres arbejdstilrettelæggelse.

Da typerne af opgaver og arbejdsrutinerne i de fire teams er vidt forskellige, så er de fire handlingsplaner, der tilsammen udgør PBV Handlingsplan 2016, naturligvis også meget forskellige. Dette er væsentligt og nødvendigt, da planerne primært skal kunne anvendes i praksis som et nærværende arbejdsredskab i de enkelte teams. På helt tilsvarende vis arbejder direktionen og strategisk ledergruppe netop nu med konkretisering af en Strategiplan 2016-18 for arbejdet på ledelsesniveau i Rebild Kommune, også med udgangspunkt i kommunens vision – set med ledelsesbriller.

PBV Handlingsplan 2016 erstatter de tidligere udarbejdede opgaveprioriteringslister, som TMU er blevet orienteret om – og planen er opfølgning på den status på effekten af de tildelte, nye ressourcer, som forvaltningen i oktober præsenterede for udvalget. Det er derfor også væsentligt at erindre, at de fire teams er tildelt yderligere ressourcer på vidt forskellige tidspunkter – den første nyansættelse skete  således den 01.08.15 - den sidste effektueres med jobstart 18.01.16.

Center Natur og Miljø har i efteråret 2015 arbejdet med arbejdsplanen for 2015 og der ligger en færdig plan med mål og budget for den tid der skal bruges på de enkelte opgaver. Centrets medarbejdere og teams registrerer den tid der anvendes på de enkelte opgaver, og hvert kvartal evalueres på fremdriften i forhold til mål og arbejdsopgaver. På temamødet uddyber CNM den indledende introduktion som blev givet på TMU's møde i december.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0