Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt.

Maybritt Toft Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at fagudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd indstiller, at den nye Handicappolitik godkendes.  

Arbejdsmarkedsudvalget, 5. februar 2019, pkt. 10:

Indstilles godkendt.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Sundhedsudvalget, 5. februar 2019, pkt. 22:

Godkendt.

Børne- og Familieudvalget, 6. februar 2019, pkt. 15:

Indstilles godkendt.

Teknik- og Miljøudvalget, 6. februar 2019, pkt. 27:

Godkendt.

Kultur- og Fritidsudvalget, 6. februar 2019, pkt. 21:

Godkendt.

Økonomiudvalget, 13. februar 2019, pkt. 32:

Indstilles godkendt.

Økonomi

Indenfor den økonomiske ramme. Den nye Handicappolitik kan dog betyde øgede udgifter afhængig af politisk initiativ og beslutningstagen.

Sagsfremstilling

Alle fagudvalg behandlede i maj 2018 tids- og procesplan for revidering af kommunens Handicappolitik med henblik på at få gjort den mere handlingsorienteret og levende med indsats og ansvar fra alle kommunens fagområder. Samtidig blev der nedsat en styregruppe, der havde til formål at lægge linjerne for den reviderede politik og bl.a. definere mål og- interessentgruppe nærmere. Styregruppen bestående af en politiker som formand for gruppen, to medlemmer fra Handicaprådet, en centerchef og to konsulenter fra organisationen fik fra processens start sat sit aftryk på arbejdet med håndfaste ønsker til retning og fokus for Handicappolitikken i Rebild Kommune. Det kom der tre indsatsområder ud af som har været gennemgående i processen:- Social-, holdningsmæssig og kulturel tilgængelighed

- Fysisk tilgængelighed

- Kommunikativ tilgængelighed

 Der kom handling og liv i politiksnakken ved det afholdte interessentmøde i september 2018 for lokale handicaporganisationer, pårørende, råd og nævn samt byrådspolitikere og relevante fag- og videnspersoner fra organisationen. Formålet med interessentmødet var gennem drøftelser at få input til handlinger og indsatser som kunne bidrage til en mere handlingsorienteret og levende politik der bidrager til en oplevelse af, at Rebild Kommune, blandt borgere med handicap og pårørende, opleves som tilgængelig og rummelig med lige rettigheder og muligheder for alle.I et tæt samarbejde mellem styregruppe og videnspersoner fra organisationen, er Handicappolitikken efter interessentmødet blevet skrevet og gjort mere konkret og handlingsorienteret gennem de tre førnævnte indsatsområder omkring tilgængelighed.

Udkastet til den reviderede Handicappolitik har nu været sendt i offentlig høring i november og december 2018 og er, såvel før som efter høringen, blevet behandlet i politikkens styregruppe. Efterfølgende har den reviderede politik efter ønske fra Handicaprådets medlemmer i styregruppen været til drøftelse i Handicaprådet forud for denne politiske behandling. Høringssvarene er vedhæftet og for flertallets vedkommende imødekommet i seneste udgave af politikken, og enkelte sproglige justeringer fra seneste møde i Handicaprådet er indarbejdet. Der er modtaget 5 høringssvar fra lokale handicaporganisationer, Ældrerådet, samt PPR og Læringscenter Himmerland, samt som nævnt enkelte sproglige justeringer fra seneste møde i Handicaprådet. Der er overordnet en bred tilfredshed med den nyskrevne politik. Høringssvarene har alligevel givet anledning til en række justeringer og præciseringer i teksten. Præciseringerne har i hovedtræk handlet om opmærksomhed og understøtning af mere overordnede formuleringer, supplerende tekster samt udskiftning af enkelte ord og vendinger. Når politikken er politisk godkendt, vil der blive udsendt en ”implementeringspakke” til alle centerchefer i  kommunen med henblik på drøftelser og lokale input til handleplaner fra hele organisationen. Handleplanerne sendes efterfølgende samlet til politisk behandling i de respektive fagudvalg. For tilgængelighedens skyld er Handicappolitikken vedlagt i to opsætninger – en opsætning med billeder og en opsætning med ren tekst. Dertil er vedlagt en tekst opsætning, hvor præciseringerne fra høringssvarene er markeret og endelig et dokument med alle høringssvar og bemærkninger hertil.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.Udkast til den nye Handicappolitik har nu været i høring og til drøftelse i styregruppen og sidenhen i Handicaprådet - og er revideret på baggrund heraf.  

Beslutning

Godkendt.

Maybritt Toft Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler:

at de bevillingsmæssige justeringer mellem anlægsbudget 2019 og 2020 godkendes, som beskrevet under økonomi.  

at der frigives 1.000.000 kr. til totalrådgiver og indledende miljøanalyser, jordbundsundersøgelser mv.  

Børne- og Familieudvalget, 6. februar 2019, pkt. 13:

Indstilles godkendt.

Økonomiudvalget, 13. februar 2019, pkt. 31:

Indtilles godkendt.

Økonomi

Der er på budgetforlig for 2018 afsat midler til udvidelsen med 8 mio. kr. i 2020 og 16 mio. kr. i 2021. Forvaltningen vurderer, at der er behov for periodeforskydning af nogle de afsatte midler for at kunne indgå kontrakt med en totalrådgiver samt iværksætte miljøundersøgelser, geotekniske undersøgelser og landmålerregistreringer i forbindelse med totalrådgiverens projektering.

Totalrådgiverens ydelse inkl. undersøgelser + registreringer forventes at udgøre 1.000.000 kr. i 2019

Beløbet kan bevillingsmæssigt finansieres af en modsat periodeforskydning på 100 meter salen. Dette projekt forventes overført fra regnskab 2018 til budget 2019 og gennemføres kun delvist i 2019. Minimum 1 mio. kr., vil efter planen ikke blive afholdt før i 2020.

Dette medfører følgende bevillingsmæssige justeringer

  1. 1 mio. kr. tilføres 2019 fra 2020 bevillingen på 8 mio. kr. til udvidelse af Bavnebakkeskolen.
  2. Overførsel vedr. 100 meter salen reduceres med 1 mio. kr., i 2019, som periodeforskydes til 2020.  

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede d. 20. september 2018, at Bavnebakkeskolen skulle udvides for at imødekomme kapacitetsudfordringerne på skolerne i Støvring.

Forvaltningen har igangsat processen omkring udvidelsen af Bavnebakkeskolen. Procesplanen er vedhæftet som bilag og for at kunne have en udvidelse klar til skolestart i august 2021 er det nødvendigt, at der frigives midler til rådgiverhonorar, miljøundersøgelser, geotekniske undersøgelser og landmålerregistreringer.

Orientering:

Udvidelse af Bavnebakkeskolen er godkendt på udbudsplanen for 2019. Forvaltningen ønsker dog at orientere omkring valgte overordnede udbudsvilkår og udbudsform.

Det forventes at kunne skrive kontrakt med en totalrådgiver medio april, hvorefter skitsering med brugerinddragelse pågår. Rådgiverudbud forventes udført efter økonomisk mest fordelagtige tilbud med særlig fokus på 1. Pris, 2. Referencer, 3. Fokus på totaløkonomi og bæredygtighed.

Udbudsprojektet færdiggøres primo 2020 og forventes udbudt i offentlig fagentreprise. Rebild Kommunes standard udbudsvilkår vil blive gældende.  

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0