Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

Projektforslaget er udarbejdet for at belyse, om samfundsøkonomiske hensyn taler for at forsyne boligområderne med fjernvarme, samt hvorvidt forsyning af området giver negative selskabsøkonomiske eller brugerøkonomiske ændringer.

Jf. projektbekendtgørelsens § 6 skal kommunen anvende forudsætningerne i kapitel 3 ifm. godkendelse af varmeprojekter, herunder sørge for, at projektet ud fra en samfundsøkonomisk vurdering er det mest fordelagtige projekt. Beregningerne i projektforslaget viser en forbedring af samfundsøkonomien, selskabsøkonomien og brugerøkonomien frem for individuelle varmepumper.

Projektforslaget viser en forbedret samfundsøkonomi på ca. 7,5 mio. kr. ekskl. moms over 20 år ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper.

Projektforslaget viser et selskabsøkonomisk overskud på ca. 200.000 kr. per år ekskl. moms for Støvring Kraftvarmeværk ved forsyning af området med fjernvarme. Overskuddet vil tilfalde forbrugerne jf. hvile-i-sig-selv princippet.

Projektforslaget viser en forbrugerøkonomisk besparelse ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper. Det forventes, at fjernvarme vil koste ca. 12.180 kr./år og varmepumper ca. 12.310 kr./år for parcelhuse. For rækkehuse forventes, at fjernvarme vil koste ca. 9.530 kr./år og varmepumper ca. 11.740 kr./år. Heri er medregnet udgifter til forbrug, drift og investering.

Økonomien vil dog afhænge af størrelsen på husene, samt udførelsen af byggeriet.

Projektforslaget viser en mindre stigning i udledningen af CO2-ækvivalenter med ca. 1.300 tons over 20 år ved fjernvarme, frem for individuelle varmepumper.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Støvring Kraftvarmeværk har ansøgt, om godkendelse af et varmeprojekt for tilslutning af det kommende boligområde Haren omfattet af lokalplan nr. 321, samt udvidelse af boligområderne Kronhjorten og Rådyret omfattet af lokalplanforslag nr. 325. Rebild Kommune skal godkende projektforslaget jf. Projektbekendtgørelsens § 3, stk. 1.

Lokalplan nr. 321 blev endelig vedtaget i november. Lokalplan nr. 325 er fremlagt til endelig vedtagelse i december.

Center Plan, Byg og Vej har sendt projektforslaget i høring ved grundejere, samt HMN Gasnet. Der er ikke modtaget høringssvar imod projektforslaget.

Projektforslaget konkluderer, at det samfundsøkonomisk, selskabsøkonomisk og forbrugerøkonomisk er bedre med fjernvarme frem for individuelle varmepumper.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at grundlaget for taksterne godkendes, idet de økonomiske rammer for 2020 overholdes.

Teknik- og Miljøudvalget, 4. december 2019, pkt. 182:

Godkendt

Økonomiudvalget, 11. december 2019, pkt. 239:

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for Rebild Vand & Spildevand A/S har på bestyrelsesmødet d. 8. oktober 2019 godkendt budget 2020 for Rebild Vand & Spildevand A/S, herunder Takster og gebyrer for 2020.

Rebild Vand & Spildevand har fra Forsyningssekretariatet d. 13. august 2019 modtaget statusmeddelelse vedr. rammer for Sejlstrup Vandværk og d. 6. september 2018 statusmeddelelse for spildevandsområdet.  

For Sejlstrup Vandværk er den økonomiske ramme for 2020 på kr. 107.945,00 og de økonomiske rammer for spildevandsområdet er for 2020 på kr. 55.129.658,00.

Rebild Vand & Spildevands budgetterede omkostninger er kr. 63.697.000, hvoraf kr. 48.697.000 er takstfinansierede og de resterende kr. 15.000.000 lånefinansieres.

Idet byrådet skal påse, at taksterne er i overensstemmelse med de udmeldte økonomiske rammer, medsendes de 2 afgørelser på henholdsvis drikkevand og spildevand. Taksterne er fastsat bl.a. med hensyntagen til Forsyningssekretariatets afgørelser for økonomiske rammer 2020 (bilag).

Som det fremgår af taksterne og bestyrelsens beslutning er den variable vandafledningstakst hævet med 10 % i 2020.

Årsagen til stigningen på 10 % er bestyrelsens ønske om at øge budgettet for at imødekomme det stigende aktivitetsniveau og de forsatte store omkostninger vedr. regnvandshåndtering og klimasikring, samtidigt med at taksterne fortsat ligger blandt de laveste i Nordjylland.

Indtægterne fra det faste bidrag og de variable bidrag dækker selskabets driftsomkostninger samt nogle af investeringsomkostningerne. De resterende investeringsomkostninger skal finansieres ved lånoptagelse, som jf. ovenstående i 2020 forventes at blive på 15 mio. kr.

Med de angivne takster for 2020 forventes det at selskabet får en samlet indtægt på kr. 45.788.000, hvilket er kr. 9.341.658 mindre end de økonomiske rammer udmeldt af Forskningssekretariatet.


De samlede forventede investeringer i 2020 er landet på 44,90 mio. kr. Af medsendte investeringsplan for perioden 2020 - 2029 fremgår de forventede projekter og investeringsniveauer for de kommende år.

Der vedlægges diverse bilag.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Beslutning

Godkendt som indstillet af Økonomiudvalget.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at renovering på genbrugspladserne finansieres ved eksternt låneoptag
at affaldsområdet beder om en byggekredit på op til 6,5 mio kr. hos Kommunekredit fra januar 2020

Teknik- og Miljøudvalget, 4. december 2019, pkt. 189:

Godkendt

Økonomiudvalget, 11. december 2019, pkt. 242:

Indstilles godkendt med finansiering under udførelse over kassen idet lånet først hjemtages når projektet er færdigt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0