Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at forslag til kommuneplantillæg nr. 4 og forslag til lokalplan nr. 315 sendes i offentlig høring i 8 uger. Udvalget for Teknik og Miljø, 15. november 2017, pkt. 153: Udvalget for Teknik og Miljø anbefaler over for Økonomiudvalg og byråd at forslag til kommuneplantillæg nr. 4 og forslag til lokalplan nr. 315 sendes i offentlig høring i 8 uger, dog således at udkastet tilrettes ved at udvide fællesarealet til 10 pct.
Endvidere tillades bygninger i 2 etager, men med samme maksimale byggehøjde på 8,5 m. Økonomiudvalget, 23. november 2017, pkt. 224: Indstilles godkendt.
Søren Konnerup, Per Vilsbøll og Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.