Sagsfremstilling
På udvalgsmødet d. 7. juni 2016 fremgik det af disponeringsregnskabet for området voksne med psykiske og fysiske handicap en budgetafvigelse og forventet merforbrug på i alt 6,7 mio.kr.
Den fremlagte økonomiske handlingsplan viste tiltag, som ville give en forventet besparelse for sidste halvår af 2016 på 2,8 mio.kr. samt yderligere tiltag, som afventede yderligere analyse.
Disponeringsregnskabet for september 2016 viste samlet set, at det forventede merforbrug var mindsket med 1,8 mio.kr. Så det forventede merforbrug for hhv. CFH og BPA var på 4,4 mio.kr. og 0,5 mio.kr.
Disponeringsregnskab for november 2016
Disponeringsregnskabet for november 2016 viser samlet set en mindre stigning i det forventede merforbrug. Derved er det forventede merforbrug for hhv. CFH og BPA på nuværende tidspunkt på hhv. 4,8 mio.kr. og 0,3 mio.kr.
Oversigt over tiltag i den økonomiske handlingsplan
Tiltag |
Forventet økonomisk konsekvens i 2016 |
Forventet konsekvens for borgerne |
Screening af enkeltsager. |
2,0 mio.kr. |
For nogle af de berørte borgere vil det betyde en serviceforringelse ift. det nuværende serviceniveau |
Gennemgang af behov for midler til § 12 behandling og specialundervisning. |
0,8 mio.kr. |
Ingen effekt for borgerne. |
Analyse af forbrug af midler på specialundervisningsområdet |
Afventer analyse |
Ingen effekt for borgerne. |
Gennemgang af ydelsesbeskrivelserne på voksen/handicap området. |
Afventer gennemgang |
Der vil ske en forventet serviceforringelse for borgerne på visse områder, mens der ligeledes forventes et generelt kvalitetsløft for hele området. |
Opfølgning på opkrævninger ved mellemkommunale refusioner (§§103-110) |
Afventer opfølgning |
Ingen effekt for borgerne. |
Analyse af økonomiopfølgning på BPA-området med fokus på borgernes ekstraudgifter. |
Afventer analyse |
Mindre serviceforringelser for enkelte borgere, men et kvalitetsløft ift. at sikre det generelle serviceniveau |
NYT PUNKT: Samarbejde med Specialsektoren Region Nordjylland |
Afventer analyse |
Ingen effekt for borgerne. |
I alt |
2,8 mio.kr. |
Status på tiltag fra den økonomiske handlingsplan
Screening af enkeltsager |
|
Tiltag: |
CFH har screenet alle individuelle sager med henblik på at finde potentielle besparelser. Besparelserne er hovedsageligt fundet ved ændring af tilbud og/eller tidsperspektiv. |
Forventet økonomisk resultat: |
Der forventes en besparelse på 2,0 mio.kr. |
Konsekvens for borgerne: |
For flere af de berørte borgere vil besparelsen betyde en serviceforringelse set i forhold til det nuværende tilbud. |
Status per september 2016: |
Alle ændringer i de individuelle sager er gennemført. |
Status per november 2016: |
Alle ændringer i de individuelle sager er gennemført |
Gennemgang af midler til § 12 behandling og specialundervisning inkl. yderligere analyse |
|
Tiltag: |
CFH har gennemgået de nuværende midler afsat til § 12 behandling og specialundervisning. På baggrund af de seneste års forbrug og den foreløbige opgørelse over forbrug fra de rådgivende institutioner i første kvartal 2016 ses der et faldende behov. Det samlede forbrug i 2015 var på 2,7 mio.kr., mens der i budget 2016 er afsat 3,5 mio.kr. Det foreløbige forbrug i 2016 indikerer et lignende slutresultat i 2016 som i 2015. Derudover forventes det, at en påtænkt aftale med Center Arbejdsmarked og Borgerservice vedrørende fordeling af udgifter på området vil give en yderligere reduktion. Omfanget af denne reduktion kræver dog en yderligere analyse. |
Forventet økonomisk resultat: |
Der forventes en besparelse på minimum 0,8 mio.kr. |
Konsekvens for borgerne: |
Besparelsen har ingen konsekvens for borgerne. |
Status per september 2016:
Status per november 2016 |
Udgifter på området viser et fortsat faldende behov, og den forventede besparelse er effektueret i disponeringsregnskabet. Den påtænkte aftale med Center Arbejdsmarked og Borgerservice er stadig under proces, og afventer godkendelse af Rammeaftale 2017 for det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Nordjylland.
Seneste disponeringsregnskab viser, at det forventede mindreforbrug på 0,8 mio.kr. i 2016 på § 12 behandling og specialundervisning ikke kan realiseres. På baggrund af seneste disponering vurderes det, at mindreforbruget i stedet vil være på 0,25 mio.kr. Udgifterne på området følger derved ikke tendensen fra 2015, men er nærmere det tidligere forbrug på området.
Arbejdet omkring gennemsigtighed på området er igangsat, og der arbejdes på en nærmere analyse på tværs af de relevante centre. CFH er tovholder for en arbejdsgruppe med inddragelse af CAB og CS. Arbejdsgruppen undersøger Rebild Kommunes brug af Taleinstituttet/Hjerneskadecenter NORD. Målet for arbejdsgruppen er at udarbejde en oversigt som belyser områdets lovgivningsmæssige rammer, sagshåndtering, visitationsret, økonomi (inkl. objektiv finansiering) og implementering og herudfra komme med en indstilling i forhold til det videre arbejde.
I forhold til gennemgangen af udgifterne på området er det kommet frem, at der ud af de 74 berørte borgere er en gruppe på 20 borgere over 66 år. Som konsekvens heraf vil der fremover indgå en repræsentant for CPO i arbejdsgruppen, som mødes igen d. 14. december 2016.
Arbejdsgruppen forventer at have et færdigt produkt primo 2017.
|
Gennemgang af ydelsesbeskrivelserne |
|
Tiltag: |
CFH igangsætter en gennemgang af alle ydelsesbeskrivelser med henblik på nærmere fastsættelse og eventuel stramning af serviceniveauet på hele området for voksne med psykisk og/eller fysisk handicap. |
Forventet økonomisk resultat: |
Afventer gennemgang |
Konsekvens for borgerne: |
Der vil ske en forventet serviceforringelse for borgerne på visse områder, mens der ligeledes forventes et generelt kvalitetsløft for hele området baseret på en ensretning af serviceniveauet. |
Status per september 2016:
Status per november 2016: |
En gennemgående revision af serviceniveauet havde forventet opstart i september 2016. Personalesituationen i voksen/handicap-teamet gør dog, at der ressourcemæssigt først er kapacitet til at igangsætte processen til november. To medarbejdere har opsagt deres stillinger pr. 1/10-16, og indtil der er fundet kvalificerede afløsere til stillingerne, er det CFH's indstilling, at de tilbageværende medarbejdere på nuværende tidspunkt skal have fuldt fokus på deres kerneopgaver og borgerkontakt. Der er aftalt nyt opstartstidspunkt for revisionsprocessen d. 9. november 2016. Dette gør ligeledes at deadline for revision af ydelsesbeskrivelserne rykkes til primo marts 2017.
Den 9. november var der opstartsmøde for revision af servicebeskrivelserne for området for voksne med psykisk og/eller fysisk handicap. Funktionsleder og alle rådgivere i voksen/handicapteamet samt en jurist indgår i revisionsarbejdet. Arbejdsgruppen forventer at have de reviderede beskrivelser klar til politisk godkendelse til marts 2017. |
Mellemkommunale refusioner |
|
Tiltag: |
CFH og Økonomiafdelingen vil se nærmere på processen ved opkrævning af mellemkommunale refusioner i forbindelse med indsatser inden for §103-110. Processen skal sikre rettidige og korrekte afregninger, samt sikre at alle refusioner afklares til tiden. Det er forventningen at fokus på dette område vil skabe et mere stabilt og retvisende regnskab. |
Forventet økonomisk resultat: |
Afventer opfølgning |
Konsekvens for borgerne: |
Tiltaget vil ikke have konsekvens for borgerne. |
Status per september 2016:
Status per november 2016 |
Økonomiafdelingen har gennemgået sager med mellemkommunale refusioner i regi af CFH. I gennemgangen er der ikke fundet opmærksomhedspunkter eller restancer som ville have indflydelse på disponeringsregnskabet for området voksne med psykiske og fysiske handicap. Tiltaget udgår derfor af den økonomiske handlingsplan.
Punktet udgik ved seneste status. |
Økonomiopfølgning på BPA |
|
Tiltag: |
CPO vil se nærmere på den interne proces ved økonomiopfølgning på BPA-området med fokus på borgernes ekstraudgifter. Processen vil have fokus på en ensretning ved udbetaling af ekstraudgifter til borgere og udarbejdelse af en klar procedure. |
Forventet økonomisk resultat: |
Afventer analyse |
Konsekvens for borgerne: |
Mindre serviceforringelser for enkelte borgere, men et kvalitetsløft i forhold til at sikre det generelle serviceniveau for alle borgere. |
Status per september 2016:
Status per november 2016: |
Analysen af udgifter i forhold til BPA har vist behov for flere justeringer. 1) Administrationsgebyret er blevet efterreguleret i forhold til en privat leverandør 2) Forsikringstaksten er blevet justeret. 3) En af udfordringerne for 2015 har været fravær blandt de personlige hjælpere. Der igangsættes på den baggrund tiltag på to niveauer:
4)Udarbejdelse af en mere struktureret spørgeramme til brug for revisitationen. Denne forventes ligeledes færdig i 4. kvartal.
På nuværende tidspunkt har efterreguleringen og opfølgningen betydet en yderligere udgift. Det reelle tal afventer årsregnskabene fra de private udbydere. Disponeringsregnskabet viser en stigning i budgetafvigelsen på 0,2 mio.kr.
Status for tiltag omkring optimering af BPA-håndbogen:
Status for tiltag omkring spørgeramme til brug for revisitation.
Derudover arbejdes der generelt på at optimere interne og eksterne arbejdsgange.
Status bevægelser i 2016 viser:
Regnskab I regnskab 2015 blev der brugt 14.452.944 kr., og der var et budget på 9.637.470 kr., altså et merforbrug på 4,8 mio. kr., det skal siges at efter regnskab 2015 overgik BPA´en også til at være omfattet af Familie og Handicaps overførselsregler og disponeringsregler, hvor budgettet øges i forhold til de forventede udgifter, derfor er budgettet i 2016 højere end i 2015. I 2016 forventes et forbrug på ca. 14,3 mio. kr. og i 2017 forventes forbruget at falde til ca. 13,0 mio. kr. |
Samarbejde med Specialsektoren i Region Nord (Nyt punkt) |
|
Tiltag: |
CFH har aftalt samarbejde med Specialsektoren i Region Nord omkring at få gennemgået både særligt dyre anbringelser, samt særlige handicapgrupper/ institutioner. Specialsektoren i Region Nord har tilbudt at stille med en arbejdsgruppe, der i samarbejde med CFH voksenhandicap kan se på dette felt. Det fælles mål er at få nedbragt den samlede økonomiske belastning for Rebild kommune på området, som aftalt i KKR. |
Forventet økonomisk resultat: |
Afventer opfølgning |
Konsekvens for borgerne: |
Tiltaget vil ikke have konsekvens for borgerne. |
Status per november 2016 |
Arbejdsgruppen forventes opstartet ultimo 2016/primo 2017. |