Overordnet er sagerne valgt ud fra følgende kriterier:
- Sagsudsnittet fordeles repræsentativt fra alle rådgivere
- Sagsudsnittet fordeles mellem de respektive foranstaltningstyper
- Sagsudsnittet fordeles mellem nye og løbende foranstaltninger
Det kvalitative ledelsestilsyn i børne- og ungesager foretages ud fra Deloittes skabelon.
Kvalitativt ledelsestilsyn på socialområdet 1. kvartal 2019
Det primære fokusområde i 1. kvartal 2019 er handleplaner. På baggrund af forvaltningens arbejde med økonomisk handleplan på området indgår også afgørelser og serviceniveau denne gang.
Afgørelse og serviceniveau
I alle 10 sager er de lovmæssige proceskrav overholdt. Afgørelserne er både individuelle, konkrete og de indeholder partshøringer og faktiske oplysninger. I alle sager er der henvist til korrekt lovgrundlag, og der er fremsendt klagevejledning i forbindelse med afgørelsen. Serviceniveau er anvendt i 8 sager - i 2 af sagerne er indsatsen en smule over serviceniveau efter indstilling til funktionsleder. Det har i disse to sager ikke være muligt at yde adækvat støtte medmindre serviceniveau blev fraveget.
Handleplaner
Alle handleplaner er opdaterede og fulgt op rettidigt. Målene i handleplanerne afspejler de udækkede behov beskrevet og dokumenteret i de børnefaglige undersøgelser - kombineret med borgernes egne ønsker. Målene er overvejende konkrete og målbare, hvilket betyder, at de i vid udstrækning også er handlingsanvisende. Der er dog plads til udvikling når man ser på tidsafgrænsning i handleplanen - altså hvornår kan målene siges at være indfriede. Dette kan gøre det svært for leverandør, borger og rådgiver at styre både tidsforbruget og indsatsen i den enkelte sag. Dette vil funktionsleder og faglig koordinator tage op på fælles teammøde og give arbejdet med SMART-målene et ”brush-up”.
Opmærksomhedspunkter
Det er generelt et læringspunkt, at udarbejde præcise og konkrete handleplaner ud fra SMART-modellen (målene skal være: Specifikke – Målbare – Accepterede – Realistiske og Tidsafgrænsede). Dette læringspunkt anvendes til samlet læring og udvikling på tværs af teams.
Kvalitativt ledelsestilsyn i Center Familie Handicap på børnehandicapområdet 1. kvartal 2019
De 5 sager der er udtaget til ledelsestilsyn, er valgt tilfældigt og er på grund af dette ledelsestilsyns fokus på hendleplaner sager med anbringelse, aflastning eller kontaktperson.
Handleplaner
Der er aktuelle handleplaner i alle udvalgte sager. Handleplanerne indeholder indsatsformål og individuelle handleplanspunkter som læner sig op af modellen ”SMARTE MÅL” Det vil sige, at målene er Specifikke, Konkrete, Målbare, Accepteret, Realistisk og Tidsbestemt. Målene er individuelle & konkrete og udarbejdede i samarbejde med bosted, plejefamilie, forældre og rådgiver. Serviceniveau anses for overholdt i alle sager
Opmærksomhedspunkter:
Der er uafsluttet BFU i en enkelt sag på grundlag af manglende samtykke fra en forælder. Der er på trods af det manglende samtykke iværksat foranstaltning, men BFU´en skal afsluttes indenfor kortere tid. Den enkelte sag drøftes med den ansvarlige rådgiver. Læringspunkter anvendes til samlet læring og udvikling i teamet.