Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling

Udvalget besluttede på seneste udvalgsmøde, at ledelsesinformation fremadrettet trækkes direkte fra fagsystemet DUBU for at sikre valide data. Nuværende ledelsesinformation er baseret på de pt. tilgængelige data fra DUBU - der arbejdes fortsat på tilvejebringe nogle af de ønskede data. Som udgangspunkt vil data vises for det seneste år opgjort pr måned. Fremadrettet vil løbende udvikling også indgå i relevante datasæt. Når data indeholder under 5 forekomster indgår data ikke i ledelsesinformationen, da så lavt et antal skaber statistisk usikkerhed og er problematisk ift. genkendelse af borgere (GDPR).

Sagstal

Der er 654 aktive sager på social- og børnehandicapområdet pr. 3. juni 2019 - mod 658 ved seneste ledelsesinformation.  

Socialrådgiverne i Center Familie og Handicap har pr. 3. juni 2019 i gennemsnit en sagsstamme på 34,4 sager, hvilket er på samme niveau som ved seneste ledelsesinformation.

Overblik over antal oprettede sager pr. måned i 2019:

Underretninger

Nedenstående graf er et overblik over indkomne underretninger pr. måned i 2019. I 2018 var der i alt 780 underretninger, hvilket i gennemsnit svarer til 65 pr. måned. På nuværende tidspunkt er gennemsnittet pr. måned for 2019 på godt 64 underretninger pr. måned - altså på niveau med seneste år.

 

Børnefaglige undersøgelser

Kommunen skal foretage en børnefaglig undersøgelse, når det vurderes, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte. En børnefaglig undersøgelse omfatter en helhedsbetragtning af barnets eller den unges; udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber, set i forhold til forældrekompetencer, som ligeledes afdækkes. Den børnefaglige undersøgelse udgør fundamentet for en begrundet stillingtagen til, hvorvidt der er grundlag for at iværksætte hjælp til barnet og familien. Når der er truffet afgørelse om iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse, må der ifølge gældende lovgivning maximalt gå 4 måneder før denne er afsluttet. For at skabe et helhedsindtryk af barnets situation bliver der indhentet udtalelser fra adskillige aktører i barnets liv. I praksis kan der være mange faktorer, der er udslagsgivende for, om en børnefaglig undersøgelse kan afsluttes rettidigt.  

Nedenstående graf viser hvor mange børnefaglige undersøgelser der er færdiggjort pr. måned i 2019.

Pr. 3. juni 2019 er der 34 børnefaglige undersøgelser i gang.

Der er i indeværende år akkumuleret udarbejdet 86 børnefaglige undersøgelser. De seneste 4 hele måneder er der udarbejdet 72 børnefaglige undersøgelser og der er 6 overskredne børnefaglige undersøgelser, der endnu ikke er færdiggjort. Samlet set skulle der de seneste 4 måneder være udarbejdet 78 børnefaglige undersøgelser, dermed er 92,3% af de børnefaglige undersøgelser udarbejdet rettidigt. (Datasættet er ikke sammenligneligt med tidligere datasæt, da dette var opgjort på baggrund af overskredne set i forhold til antallet af aktive BFU'er. Dette vurderes ikke at give et retvisende billede, da antallet af aktive børnefaglige undersøgelser ikke nødvendigvis har en sammenhæng med de uafsluttede børnefaglige undersøgelser.)

Der er fortsat stort fokus fra ledelse og faglig koordinator på, at de igangværende børnefaglige undersøgelser udarbejdes indenfor tidsfristen. Fremadrettet vil overblik over den løbende udvikling for børnefaglige undersøgelsers rettidighed indgå i ledelsesinformation.

Handleplaner / opfølgninger

Det er pt. ikke muligt at trække valid data ift. handleplaner og opfølgninger i fagsystemet DUBU, og det undersøges fortsat, hvilke muligheder der er for fremtidige datatræk.

Afgørelser fra Ankestyrelsen

I 2019 har der indtil videre været 5 ankeafgørelser.

2 af afgørelserne er hjemvist til fornyet behandling, og i 2 sager er kommunens afgørelse stadfæstet - i 1 sag fik Rebild Kommune ikke medhold.

Børn og Unge sager

Der er i 2019 behandlet 2 sager i Børn- og Ungeudvalget, hvor Rebild Kommunes indstilling blev fulgt. Herudover har der været 3 formandsbeslutninger hvor Børn- og Ungeudvalget i 1 sag ikke godkendte afgørelsen.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget.

Center Familie og Handicap orienterer hvert kvartal Børne- og Familieudvalget i ledelsesinformation på social- og børnehandicapområdet.

Data til ledelsesinformation er trukket fra fagsystemet DUBU den 3. juni 2019

Beslutning

Indstilles godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at fagudvalg træffer beslutning om overfor Økonomiudvalg og Byråd at anbefale

- at kataloget godkendes som rammen om det videre arbejde med verdensmålene. Eventuelle forslag til justeringer til kataloget fremsendes ligeledes til Økonomiudvalg og Byråd.

- at kommissorium for §17, stk 4 udvalg godkendes.

Arbejdsmarkedsudvalget, 11. juni 2019, pkt. 51:

Indstilles godkendt.

Sundhedsudvalget, 11. juni 2019, pkt. 83:

Godkendt.

Sagsfremstilling

FN har i 2015 vedtaget 17 mål for en bæredygtig udvikling i verden frem mod 2030. Målene er formuleret ud fra en erkendelse af, at verdenssamfundet står overfor store udfordringer. Hvis ikke udfordringerne bliver løst, får de både lokale, regionale og globale konsekvenser. På EU-niveau bliver nye initiativer og lovgivning i dag holdt op imod, om de følger verdensmålene. Den danske regering har besluttet, at Danmark skal yde et ambitiøst bidrag til den globale opnåelse af verdensmålene, og lovforslag og andre tiltag vil derfor fremover blive vurderet i forhold til verdensmålene.

Byrådet i Rebild Kommune holdt den 13. marts 2019 visionsseminar, hvor byrådet blev præsenteret for FN’s 17 Verdensmål. Den 29. maj 2019 holdt byrådet et temamøde som opfølgning på visionsseminaret. Til temamødet var udarbejdet et katalog med forslag til, hvordan Rebild Kommune kunne arbejde konkret for verdensmålene. Kataloget er bygget op omkring de verdensmål og delmål, som er særligt relevante for kommunens kerneopgaver. Nogle forslag er relevante i forhold til flere mål, da bæredygtig udvikling ofte handler om tværgående initiativer. Disse forslag er markeret med numrene på de mål, de relaterer sig til. I ”taleboblerne” er forslag til her-og-nu tiltag, som kunne iværksættes umiddelbart.

På temamødet drøftede byrådet bla., om kataloget var ambitiøst nok. Der blev stillet spørgsmål ved, om det er konsekvent, hvis kommunen fremadrettet udelukkende vil købe grøn strøm men fortsat er modvillig overfor at lade nye vindmøller opsætte. Det bemærkes, at der vil blive lejlighed til at drøfte bl.a. vindmøller og anden vedvarende energi i det kommende kommuneplanarbejdet. Det blev også påpeget på temamødet, at initiativerne omkring verdensmålene bør holdes op mod byrådets vision, og at det iøvrigt ofte kan være overordentligt svært at overskue om det, at man forsøger at leve op til ét verdensmål, betyder, at man forbryder sig mod et andet. Det blev også bemærket, at vi skal huske at drage erfaringer med det DGNB-byggeri, (bæredygtigheds-certificeret børnehave) som vi allerede har fået bygget i kommunen. Afslutningsvis blev det oplyst, at fagudvalgene i juni får lejlighed til at kommentere kataloget og foreslå ambitionerne justeret, hvis udvalgene har ønsker herom.

Kataloget fremlægges derfor nu (med få faktuelle rettelser i forhold til det katalog, der var udsendt til temamødet) til fagudvalgenes drøftelse. Vedlagt er også udkast til kommissorium til §17,stk 4 udvalg, der kunne oprettes for at rådgive og inspirere byrådet i det fremtidige arbejde med verdensmålene.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Byrådet holdt d.13.marts 2019 visionsseminar, hvor byrådet blev præsenteret for FN's 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. Senest har byrådet på et temamøde d. 29.maj 2019 drøftet et udkast til et katalog med bud på en række initiativer, som Rebild kommune kunne tage for at arbejde for, at verdensmålene bliver opfyldt. Fagudvalgene forelægges nu kataloget og kommenterer overfor økonomiudvalg og byråd, om initiativerne i kataloget står mål med fagudvalgets opfattelse af, hvordan der skal arbejdes med verdensmålene.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0