Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at man ikke indgår en fælles finansieringsaftale for Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland.

Sundhedsudvalget, 5. marts 2019, pkt. 29:

Et flertal bestående af Konservative, Venstre, Socialdemokratiet og Den Sociale Fællesliste godkendte indstillingen i lyset af, at man ikke i KKR har ønsket at indgå en fælles finansieringsaftale for Taleinstituttet.Flertallet i Sundhedsudvalg ønsker, at muligheden for en aftale med Taleinstituttet undersøges på lige fod med aftale med Vesthimmerland og Mariagerfjord Kommuner eller andre relevante muligheder.Dansk Folkeparti kunne ikke godkende indstillingen, idet der fortsat ønskes indgået fælles finansieringsaftale.

Faktisk forbrug og afregning jf. finansieringsaftale for taleinstitut og hjerneskadecenter 2017 og 2018.

Taleinstituttet / Hjerneskadecenter Nordjylland tilbyder specialiseret bistand til børn og unge med tale- og sprogvanskeligheder, voksne med stemme- og talevanskeligheder samt børn og voksne med følger efter erhvervet hjerneskade. Se bilag for nærmere beskrivelse.

De nordjyske kommuner indgik i 2015 en finansieringsaftale for Taleinstituttet for perioden 2016-2019. Aftalen indebar en såkaldt objektiv finansiering, dvs. at de enkelte kommuner betaler et fast beløb årligt uanset antal personer i behandling.

Den objektive finansiering samt forbrug varierer meget imellem kommunerne jf. bilag til sagen. Rebild Kommune betaler et relativt højt beløb i objektiv finansiering set i forhold til antal indbyggere. De seneste to år har kommunen ikke kunnet bruge den faste ramme, jf. økonomiafsnit.

Der har i efteråret 2018 været drøftelser på administrativt niveau imellem de nordjyske kommuner vedrørende ny finansieringsaftale for Taleinstituttet/ Hjerneskadecenter Nordjylland. Aalborg Kommune har i den forbindelse fremlagt to modeller for en ny finansieringsaftale. Model A: ”Nuværende aftale” og model B ”ingen aftale”. De to modeller gennemgås i bilag 1. Kommunaldirektørkredsen har indstillet model B til KKR.

Et flertal i KKR Nordjylland anbefalede på møde d. 8. februar 2019, at der ikke indgås en finansieringsaftale vedrørende Taleinstituttet (Model B), hvilket betyder følgende:

• Der indgås ikke en finansieringsaftale og Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjyllands kapacitet justeres således, at det primært er et Aalborg Kommune tilbud
• Alene hvis der er ledig kapacitet, vil der kunne købes enkeltydelser på Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland og i dette tilfælde til aftalt VISO takst. Bilaterale aftaler – hvor en eller flere kommuner – fortsætter som aftagere af ydelserne fra Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland kan forhandles, hvis enkelte kommuner fremsender ønske herom.
• Kommunerne er ikke garanteret, at der ikke kan forekomme ventelister
• Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland udgår af det forstærkede samarbejde, men vil fortsat være en del af det almindelige rammeaftalesamarbejde

På baggrund af anbefalingen i KKR Nordjylland tilkendegav Borgmester Thomas Kastrup Larsen, at Aalborg Kommune herefter vil tilpasse tilbuddet til egne borgere og til de kommuner der måtte ønske at indgå bilaterale aftaler.

Løsning fremadrettet for Rebild Kommune

Forvaltningen har indledt en proces for afdækning af, hvilke muligheder der kan tilbydes kommunens borgere fra 2020, når aftalen med Taleinstituttet med al sandsynlighed ophører i den nuværende form. Løsningen skal først og fremmest kunne honorere den enkelte borgers behov for behandling, træning og støtte - og samtidig være et ressourcebevidst valg.

På børneområdet (tale/sprog) pågår der dialog mellem myndighed og PPR om muligheden for at løfte denne opgave internt i kommunen. Dette vil kræve tilførsel af kompetencer til PPR, sandsynligvis i form af tale/hørekonsulent. Ved mere komplicerede tilfælde hvor der er tale om børn med eksempelvis hjerneskade, vil der fortsat være behov for en indsats med en højere specialiseringsgrad, og dermed kræve indkøb af ydelser fra eksterne leverandører - eksempelvis fra Taleinstituttet i Aalborg eller andre parter.

På voksenområdet er forvaltningen i dialog Vesthimmerlands og Mariagerfjord kommuner om en fælles fremadrettet løsning. I denne dialog indgår også CKU Himmerland (Center for Kommunikation og Undervisning), som en mulighed. CKU Himmerland tilbyder kompenserende undervisning til unge og voksne med talevanskeligheder og / eller erhvervet hjerneskade i Himmerlands kommuner. CKU Himmerland er placeret i Arden og Aars, og drives af Vesthimmerlands Kommune. Mariagerfjord og Vesthimmerlands Kommuner får allerede i dag dækket størstedelen af deres behov for taleundervisning og følger af erhvervet hjerneskade v. CKU. Rebild Kommune vil sandsynligvis gennem et samarbejde kunne købe en del af de påkrævede ydelser fra CKU Himmerland. De tilfælde, der kræver højere specialisering, vil muligvis fortsat skulle købes fra anden ekstern leverandør. Derfor undersøges også mulighederne for samarbejde imellem kommunerne i Himmerland ift. at tilkøbe ydelser med meget høj specialiseringsgrad hos Taleinstituttet i Aalborg eller andre parter.

Forvaltningen forventer, at den fremadrettede løsning vil være afklaret inden sommerferien.

Forvaltningen indstiller,

Finansieringen i aftalen viser, at kommunerne tilføres penge i 2019 med 79 mio. kr. (Rebilds andel 0,4 mio. kr.) stigende til 190 mio. kr.  i 2020 (Rebilds andel 1,0 mio. kr.) Der er i finansieringen antaget at ”øget aktivitet i fritidstilbud” for kommunerne stiger med 78 mio. kr. i 2019 og 188 mio. kr. i 2020 som følge af den nye aftale. Beløbet er stort set svarende til de nye penge.

En øget åbningstid vil samlet i Rebild Kommune betyde en øget tildeling på 1,7 mio. kr. til kommunens SFO'er, som finansieres dels af de nye penge i aftalen samt af en øget forældrebetaling. Aftalens ændringer på skoleområdet er forudsat finansieret indenfor skoleområdets nuværende økonomi, væsentligst som følge af afkortning af skoleugen for 0.-3. klasse.

Konkret vil forslaget betyde, at den nuværende tildelingsmodel tilpasses den reducerede undervisningstid i 0.-3. klasse (konkret reducering fra 981 til 907 timer pr. skoleår), og at tildelingen til indskolingsmodellen teknisk reguleres til, at elever i 0. klasse ligeledes udløser timer.

Parametre for revideret tildelingsmodel på skoleområdet

Ressourcetildelingsmodellen tager udgangspunkt i en tildeling pr. elev, hvor der er lagt følgende parametre ind:

· Timetal jf. folkeskoleloven på alle klassetrin på alle skoler, 27,75 timer til indskoling, 33 timer til mellemtrin og 35 timer til udskoling.

· Indskolingstimer (10 timer pr. elev fra 0.-3. klasse)

· Tildeling til Administration: 800 timer + 4 timer/elev + for specialfunktioner (80 timer pr. special- eller modtageklasse)

· Fast tildeling til små skoleafdelinger på 5.951 timer

· Minimumstildeling til 22 elever i klasserne på alle skoler

· Maksimumstildeling til 26 elever i klasserne på alle skoler

· Budget til øvrige udgifter til faktisk elevtal

· Specialpædagogisk bistand op til 9 timer (0-3. klasse 5 timer pr. elev, 4.-6. klasse 4 timer pr. elev, 7.-9. klasse 3 timer pr. elev)

På SFO-området foreslås den øgede åbningstid på 2,25 timer tillagt pr. uge i de 40 skoleuger, som SFO'en skal have ekstra åben.

Aftalen vil konkret på baggrund af 2019 betyde følgende ændring pr. skole (beregnet udfra basisbudget 2019) med 5/12-delsvirkning i 2019. 

Baggrund
Regeringen har den 30. januar 2019 indgået aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om justeringer af folkeskolen (aftaletekst og faktaark vedlagt sagen som bilag). Justeringerne består af i alt 13 initiativer, som alle ligger ind under de tre hovedoverskrifter: "Klarere rammer for tilrettelæggelse af skoledagen", "Øget faglighed og kvalitet" og "Øget frihed". I overblik består initiativerne af følgende:

Klarere rammer for tilrettelæggelse af skoledagen:
1: Skoleugen for elever i børnehaveklassen til og med 3. klasse afkortes med 2¼ klokketime pr. uge inklusiv pauser. Konkret gennemføres dette ved, at det samlede undervisningstimetal i indskolingen nedsættes med 90 klokketimer pr. klassetrin (iværksættes pr. 1. august 2019). Ændringen medfører behov for øget åbningstid i SFO.
2: Forenkling og klare rammer for anvendelsen af §16b (muligheden for at konvertere understøttende undervisning til to-voksenundervisning).

Øget faglighed og kvalitet:
3: Kvalitetsløft af den understøttende undervisning. Med aftalen følger et mål om, at kvaliteten i den understøttende undervisning skal styrkes, så den kommer til at virke godt og efter hensigten på alle skoler. Den understøttende undervisning skal hænge bedre sammen med og understøtte folkeskolens formål, skolens undervisning i fagene og obligatoriske emner og sikre en mere varieret skoledag, med bevægelse og hvor det omgivende samfund inddrages.
4: Prioritering af udvalgte fag. Der tilføres 90 ekstra fagtimer (klokketimer) i sprog (tysk/fransk), billedkunst og historie på udvalgte klassetrin fra skoleåret 2020/2021. Timerne omprioriteres fra den understøttende undervisning. Samtidig indføres særskilte vejledende timetal for madkundskab og håndværk og design, samtidig med at det præciseres, hvilke klassetrin undervisningen skal foregå.
5: Styrket læseindsats
6: Reduktion af faglige bindinger i undervisningen
7: Færre vikarer og justeret kompetencedækningsmålsætning
8: Kanonlister og styrket fokus på Rigsfællesskab

Kvalitetsløftet finansieres bl.a. ved, at der frigives ressourcer ved implementering af en kortere skoledag samt ved DUT-kompensation. (Det Udvidede Totalbalanceprincip indebærer, at staten kompenserer kommuner og regioner for kommunale og regionale udgiftsændringer som følge af blandt andet ny lovgivning). Specifikt i forhold til SFO-området får Rebild Kommune tilført ca. 1 mio. kr. årligt, som skal dække de øgede udgifter i til SFO, når åbningstiden her udvides for alle indskolingselever.

I aftalen ligger en forventning om, at de ekstra ressourcer prioriteres til:
- Færre elever pr. underviser, to-voksenundervisning, holddannelse, undervisning tilpasset elevernes forskellige faglige udvikling mv.
- At øge tiden til planlægning af og opfølgning på den understøttende undervisning.

I forhold til imødekommelsen af denne forventning foreslår forvaltningen en justering af den nuværende tildelingsmodel, således at undervisningstiden i 0-3. klasse nedsættes i forhold til aftalen, alt imens indskolingsmodellen - der tildelingsmæssigt udløser 10 timer pr. elev i 1-3. klasse - udvides til også at omfatte eleverne i 0. klasse.

Øget frihed:
9: Udvidet kompetence til skolebestyrelser ved ansættelse af skolens leder
10: Mulighed for to-årig valgperiode for forældrerepræsentanterne til skolebestyrelsen
11: Forenkling af elevplanen
12: Evaluering af de nationale test
13: Øget didaktisk frihed og styrket professionel dømmekraft i folkeskolen.

Implementering af aftalen
Mens dele af aftalen vil få virkning allerede fra skoleåret 2019/2020, vil hovedparten først gælde fra 2020/2021. Blandt de dele, der træder i kraft allerede fra skoleåret 2019/2020, er ovennævnte indførsel af en kortere skoleuge for elever i indskolingen. Denne ændring består i praksis i, at skoleugen afkortes i børnehaveklassen til og med 3. klasse med 90 klokketimer årligt, svarende til 2¼ klokketime ugentligt inkl. pauser.
Ændringen indebærer behov for en øget åbningstid i SFO, hvorfor der tillægges 2¼ time pr. uge i 40 uger (skoleugerne), mens åbningstiden i de resterende uger er uændret. Tildelingen pr. time er ligeledes uændret, der vil alene ske en ændring i tildelingen som følge af en øget åbningstid i de 40 uger. Forældrebetalingen vil stige, som følge af at tildeling pr. barn stiger.

Mens undervisningstiden for indskolingen generelt nedsættes, er der også for de resterende klassetrin givet øget frihed til kommunerne og folkeskolerne til lokalt at kunne tilrettelægge skoleugen. Konkret åbnes der mulighed for at konvertere op til to timer af den understøttende undervisning til for eksempel flere voksne i undervisningen, hvilket kan anvendes til afkortning af skoleugen. Dette indebærer samtidig, at det fremover kun vil være klasser i indskolingen, specialklasser eller -skoler, der kan bruge folkeskolelovens paragraf 16b. Denne paragraf har hidtil været anvendt til en konvertering af understøttende undervisning til to-lærerundervisning, men har været forbundet med individuel vurdering ift. hver enkelt klasse samt krav om skriftlig dokumentation for anvendelsen.

Høring vedr. justeringer

Da aftalen betyder, at der er nødt til at ske en ændring af kommunens tildelingsmodel på skoleområdet skal den jf. styrelsesvedtægten sendes i høring ved skolernes bestyrelser og MEDudvalg. Da skolerne i øjeblikket skal til at planlægge næste skoleår og derfor har behov for at kende den økonomiske ramme foreslås en meget kort høring (skolelederne er orienteret herom).

Befordring/ skolekørsel

Når eleverne i indskolingen skal have en kortere skoleuge får det en afledt konsekvens i forhold til befordring. Kommunen er forpligtet til at sikre kørsel til/fra skole, hvis elever har en længere skolevej (for indskolingen mere end 2,5 km) eller skolevejen er erklæret trafikfarlig. Det betyder, at der med den nye aftale vil være behov for ekstra skolebusser for de fleste skoler i Rebild (dog i mindre grad for de tre store skoler i byzoner).

En undersøgelse blandt skolerne i forhold til behov for en ekstra hjemkørsel 2-3 gange om ugen koster jf. NT et sted mellem 350.000-500.000 kr. årligt.

Rebild Kommune har på baggrund af forliget forespurgt omkring finansiering heraf ved KL. KL melder tilbage, at de ikke har været involveret i forhandlingerne om økonomien. KL oplyser derfor om, at en afklaring af økonomien i forhold til kommunens øgede udgifter til befordring må afvente DUT kompensationen efter DUT-høringen.