Forvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at orienteringen tages til efterretning

Børne- og Ungdomsudvalget fik i maj måned 2016 en oversigt over lærernes gennemsnitlige undervisningstimetal opgjort pr. 1. april for skoleåret 2015-16. I forlængelse af denne oversigt anmodede udvalget om at få en lignende oversigt ved det ny skoleårs start. På udvalgsødet i august bad udvalget om en ny opgørelse med sikkerhed for sammenlignelige og valide tal.

For at sikre mere valide og sammenlignelige tal var skolerne i november samlet for at foretage en indberetning med mulighed for at drøfte evt. spørgsmål omkring registreringen. Det har betydet en skarpere definition af, hvordan diverse forhold indberettes, da det viste sig, at tallene tidligere var indberettet forskelligt fra skole til skole, hvorfor de tidligere tal heller ikke anvendes til sammenligning. Fremadrettet vil opgørelser i august måned udarbejdes på tilsvarende vis, således der opnås sammenligelighed mellem skoleårene.

Skolerne har indsendt oplysninger på

1. Lærere, der primært varetager alm. undervisning,

2. Lærere, der udover UV varetager opgaver som vejleder, koordinator mm.

3. Pædagogiske medarbejdere på læreroverenskomst, der er 100% vejledere, koordinatorer osv.

Definitioner for indberetningen:

• 1 fuldtidsstilling er lig med 1924 bruttotimer svarende til en nettonorm på 1680 timer (40 timer/uge i 42 uger).    
• Ansættelsesgraden er reduceret ift. faktisk arbejdstid - eksempelvis nedskrives arbejdstiden ved drypvis barsel med en ugentlig fridag (20%)
• Børnehaveklasselederne er med i opgørelsen 
• Ift. lærere på uddannelse nedskrives bruttoarbejdstiden ikke - men undervisningstiden er selvfølgelig nedskrevet iht. den enkelte lærers aftale med egen leder. 
• Vejledere opgøres ift. den undervisning, de har udover vejledningsopgaven. Fuldtidsvejledere får dog som minimum udbetalt 750 timer med undervisningstillæg - også selvom deres reelle undervisningstimetal ligger under dette. 
• Øvrig undervisning, fx. lejrskole og skole-hjemsamtaler er ikke medregnet som undervisning  

Gennemsnitlig undervisningstid opgjort i procent for skoleåret for 2016-17

Ovenstående oversigt viser, hvor meget den gennemsnitlige undervisningstid er på den enkelte skole for de lærere, der har undervisning, samt lærere der både underviser og varetager vejledningsfunktioner eller lignende.

Den reviderede oversigt viser et mere ensartet niveau for gennemsnitlig undervisningstid pr. lærer - dog er der enkelte skoler, hvor læreren i gennemsnit underviser noget mere. Det er især de skoler, der er økonomisk udfordret.

Hvis vi ser på fordeling af undervisningstimer blandt lærere, der hovedesageligt underviser og lærere, der både underviser og varetager vejledningsfunktioner, ser det således ud for den enkelte skole:

Redegørelse fra skolerne om deres indsats for at nedbringe lærernes undervisningstid.

I forbindelse med udvalgets behandling af sagen i august måned anmodende udvalget om en redegørelse fra hver enkelt skole om deres indsats for at nedbringe lærernes arbejdstid. Udvalget besluttede i maj måned, at gældssanere skolerne samt give ekstra midler til Skørping og Karensmindeskolen. Udvalget henstillede samtidig til, at skolerne anvendte midlerne til at nedsætte lærernes undervisningstid. Hver skoler har i forlængelse af den nye opgørelse udarbejdet et kort notat om, hvordan man på den enkelte skole har arbejdet med at nedbringe lærernes undervisningstid

Generelt kan det udledes, at der har været et fokus på at nedsætte undervisningstiden for den enkelte lærer.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og ungdomsudvalget træffer beslutning om

Ingen

Jævnfør § 40a i Folkeskoleloven skal der udarbejdes en kvalitetsrapport, der beskriver skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationale og lokalt fastsatte mål.

Kvalitetsrapporten skal have fokus på at beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til de nationale mål og resultatmål, som danner grundlag for en vurdering af folkeskolens resultater og faglige niveau. Rapporten skal endvidere danne grundlag for en dialog mellem kommunalbestyrelsen, den kommunale forvaltning, den enkelte skoleleder og skolebestyrelse samt skolens lærere og pædagoger.

Kvalitetsrapporten er også en del af grundlaget for skolebestyrelsens tilsyn med skolens virksomhed, ligesom rapporten skal give offentligheden indsigt i arbejdet med kvalitetsudvikling i folkeskolerne, så der er mulighed for en offentlig debat om kvalitetsarbejdet

Resultatoplysninger

Der er i bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen konkretiseret, hvilke oplysninger kvalitetsrapporten skal indeholde. De fleste oplysninger skal indgå for hver af kommunens skoler samt for det samlede skolevæsen. Desuden skal oplysninger indgå for de senste 3 år, i det omfang data er tilgængelige.

Karaktergivning ved folkeskolens 9. -klasseprøver

• Karaktergennemsnit i 9. -klasseprøver i dansk (alle fagdiscipliner), matematik (begge fagdiscipliner) og i bundne prøver i alt.
• Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse forstået som elevernes karaktergennemsnit i forhold til socioøkonomiske baggrundsvariable.
• Andel af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik.

Resultater af nationale test i dansk og matematik ved følgende oplysninger:  

• Andel af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik i de nationale test.
• Andel elever, der er gode til dansk læsning og matematik i de nationale test.
• Andel af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik i de nationale test uanset social baggrund.

Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse, ved følgende oplysninger:

• Elevernes uddannelsesstatus ni måneder efter folkeskolens 9. og 10. klasse for det samlede skolevæsen.
• Andel af elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse.
• Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse.
• Andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse.

Elevernes trivsel

• Resultatet af den obligatoriske trivselsmåling.

Rapporten skal herudover indeholde oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning.

I forhold til at understøtte implementeringen af folkeskolereformen er der en række oplysninger, rapporten skal indeholde for skoleåret 2015-16. Det drejer sig om:

• I hvilket omfang lærerne har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, læreren underviser i, eller på anden vis har opnået en tilsvarende faglig kompetence.
• Oplysninger for kommunens samlede skolevæsen om andelen af folkeskoleelever i kommunen, der undervises i den almene undervisning.

Center Børn og Unge foreslår, at ovenstående data i lighed med tidligere suppleres med et faktaark pr. skole, hvor de konkrete data fra skolerne fremgår. Desuden foreslås kvalitetsrapporten drøftet på læringssamtalerne i de 6 distrikter i januar måned med et refleksivt fokus på skolens egne resultater

Fortrolighed

Der er en række af de data som kvalitetsrapporten skal omhandle, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de nationale test. Disse oplysninger skal fremgå på en sådan måde, at det er muligt for offentligheden at læse og forstå rapporten, selv om de pågældende oplysninger ikke indgår ved offentliggørelsen af rapporten.

Tidsfrister og tidsplan

Fristen for vedtagelse af kvalitetsrapporten 2015-16 er den 31. marts 2016.

Inden kvalitetsrapporten skal forelægges til politisk behandling skal der indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten.

Forslag til tidsplan: