STUBhuset har et ønske om at fremtidssikre Støvrings nuværende kulturhus og spillested med professionelle, tidssvarende og optimale rammer for brugere og gæster. Et opdateret kulturhus, som kan imødekomme og håndtere et fortsat stigende aktivitetsniveau fremadrettet. STUBhuset ønsker desuden at fremtidssikre de to nuværende fuldtidsstillinger, ligesom de gerne vil udvide den faste medarbejderstab med yderligere to personer i løbet af nogle år.

Resumé af projektet

STUBhusets vision er at udvikle og ombygge STUBhuset. Projektet indebærer:

• Indgangen flyttes
• Nyt Indgangsparti
• Salen - udvidelse samt forbedring af scene- og back stage forhold
• Etablering af flere toiletter
• Etablering af et ekstra køkken
• En mindre multisal
• Depot- og teknikrum

 Planerne for ombygningen omfatter 5 etaper med tilbygning, modernisering og opdatering:

• Etape 1) det nuværende køkken opdeles i to køkkener, toiletforholdene forbedres og garderoben flyttes
• Etape 2) tilbygning af Salen
• Etape 3A) tilbygning syd, stueplan
• Etape 3B) tilbygning syd, 1. sal
• Etape 4) ombygning af café/opholdsrum
• Etape 5) tilbygning af foyer/fælles opholdsområde, bar og køkken

Finansieringsplan og ønske til kommunal støtte

Det fuldt etablerede projekt forventes at beløbe sig til 11.400.000 inklusiv moms.

Økonomien opdelt i etaper ser således ud:

Etape 1: 1.500.000 kr.

Etape 2: 1.100.000 kr.

Etape 3A: 2.800.000 kr.

Etape 3B: 1.900.000 kr.

Etape 4: 600.000 kr.

Etape 5: 3.500.000 kr.

Forvaltningens bemærkninger

Forvaltningen ser både styrker i projektet og elementer, der giver anledning til bekymring.

Behovsanalyse

Der er ikke lavet en decideret behovsanalyse i forhold til den ønskede udvidelse af STUBhuset.

Den øgede befolkningstilvækst sammenholdt med Støvrings bys størrelse med nuværende indbyggertal og to store folkeskoler samt et gymnasium betyder, at der i en by af denne størrelse er grundlag for et stort og mangfoldigt kulturhus, som også kan imødekomme fremtidens behov for foreningsaktiviteter og kulturaktiviteter og -tilbud i Støvring.

Det giver derfor mening, som STUBhuset nævner i deres ansøgning, at der er behov for en opgradering af kulturhuset, særligt i forhold til forbedrede toiletforhold, køkkenforhold, gulvet i Salen og backstageforhold til musikere og teknikere.

STUBhuset begrunder desuden deres projektansøgning med, at der er øget henvendelse efter lokaler, og at de har brug for fleksibilitet - at kunne flytte aktiviteter rundt.

Som byens kulturhus bør STUBhuset fremtidssikres, således at Støvring vil opleve et blomstrende kulturliv, som er med til at fastholde de mange nye borgere, der er flyttet til byen.

Den aktuelle udnyttelsesprocent i STUBhuset er 80 %. Siden januar 2018 har STUBhuset fået råderet over det tidligere marimbalokale. Derved er der givet plads til øget udlejningsvirksomhed. Indenfor de kommende år vil kulturskolens resterende lokaler i STUBhuset endvidere kunne inddrages i STUBhusets lokaleadministration, eftersom det er politisk besluttet, at Kulturskolen indenfor en årrække flytter til et nybyggeri.

Endvidere er det politisk besluttet at forsøge at etablere et Frivillighus i Støvring med opstart i januar 2019. Realiseres disse planer, vil det betyde, at nogle af de aktiviteter der nu foregår i STUBhuset sandsynligvis vil flytte over i et frivillighus. Således vil dette også frigøre plads i STUBhuset til øvrige kulturaktiviteter.

Forvaltningens samlede vurdering er, at det med befolkningsgrundlaget i Støvring er vigtigt at sikre, at STUBhuset kan følge med udviklingen. Dog er der på nuværende tidspunkt så mange forandringer på vej i forhold til nyt kulturskolebyggeri og eventuel etablering af et Frivillighus, som nødvendigvis skal indarbejdes i et eventuelt anlægsprojekt.

Driftsbudgettet og øgede kommunale udgifter

STUBhuset har ikke vedlagt et driftbudget efter realisering. Dette begrundes med at de endnu ikke har haft et fuldt regnskabsår efter renovering sidste sommer, hvor de fik varme i den lange gang og nyt ventilationsanlæg. Derfor kendes de nuværende driftsomkostninger endnu ikke. STUBhuset har en forventning om, at de vil kunne øge indtjeningen, når de får flere lokaler til rådighed til udlejning, og når forholdene bliver mere moderne og opdaterede. Det er dog uvist, om den øgede indtjening vil kunne dække øgede udgifter. Derfor vil realiseringen kunne indebære et øget kommunalt tilskud til STUBhuset.

Rebild Kommunes tilskud til STUBhuset er på 718.954 kr. (og ikke 500.000 kr. som anført i ansøgningen). Forvaltningen kan være bekymret i forhold til et fremtidigt driftsbudget efter realisering. STUBhuset skriver i deres ansøgning, at de har planer om at ansætte yderligere to medarbejdere, så der i alt er fire medarbejdere. Forvaltningen vurderer, at den øgede indtjening i kulturhuset får svært ved at dække såvel fysisk vedligeholdelse og drift samt udgiften til to ekstra lønninger. Forvaltningen gør derfor opmærksom på, at et øget driftsbudget skal tænkes ind i beslutningen om en eventuel godkendelse af anlægsprojektet.

Projektets etapeopdeling

Anlægsprojektet kan opdeles i 5 etaper, således at finansieringen ikke skal findes i et enkelt budgetår. Etape 1 vedrører etablering af to køkkener, forbedring af toiletforhold samt flytning af garderobe. Så længe Kulturskolen stadig råder over Studiet med tilhørende depot i STUBhuset, kolliderer det med etape 1, hvor depotet inddrages i køkkenets indretning - se bilag 3. En eventuel igangsætning af etape 1 skal derfor koordineres med kulturskolens aktuelle placering af aktiviteter. 

Det fuldt etablerede projekt forventes at beløbe sig til 11.400.000 inklusiv moms. Økonomien opdelt i etaper ser således ud:

Etape 1: 1.500.000 kr.

Etape 2: 1.100.000 kr.

Etape 3A: 2.800.000 kr.

Etape 3B: 1.900.000 kr.

Etape 4: 600.000 kr.

Etape 5: 3.500.000 kr.

Forvaltningen indstiller,

- at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter projektet og en eventuel indstilling til Byrådet.

- at projektet videresendes til drøftelse i Byrådet, som besluttet i forbindelse med budgetforhandlingerne 2018.

Forvaltningen har modtaget henvendelse fra en arbejdsgruppe i Øster Hornum, der arbejder på en modernisering og udvidelse af Øster Hornum Hallen. Gruppen bag henvendelsen og projektet er bestyrelsen for Øster Hornum Hallen, ØHFitness, borgerforeningen, seniorene i Øster Hornum, lokalrådet, Øster Hornum Idrætsforening, Friluftscenter Katbakken m.f. Projektet har været til drøftelse i Byrådet i forbindelse med budgetforhandlingerne 2017. I den forbindelse blev det besluttet at projektet, sammen med flere andre projekter, skulle kvalifceres yderligere og herefter forelægges Byrådet til gendrøftelse.

Resume af projektets indhold

Projektet er døbt MeNaTeket og består af et multiaktivitetshus, som fysisk består af eksisterende hal sammen med en nytilbygning. Projektet og dets elementer er opstået via borgermøder og lokale dialogmøder. Meget kort kan projektets elementer beskrives således:

 - En spring- og multihal: Fleksible rum, der giver mulighed for at have flere forskellige brugergrupperaktiviteter til at foregå samtidig.

- En bevægelsessal, der kan benyttes alene til f.eks. rytme, dansehold, seniorfitness og LOF yoga hold eller sammen med motorikhallen til badminton, minihåndbold, inline skatere m.m. I foyeren lige udenfor bevægelsessalen bygges en bouldervæg m.m.

- Et varmtvandsbassin med omklædning, badefaciliteter, sauna og dampbad, med mulighed for adgang til udendørs finsk sauna og vildmarksbad.

- Der opstår pga. niveau forskellen i tilbygningen et stort multirum mod syd.

- I underetagen indrettes et rum til "Sansefitness". Et rum indrettet efter inspiration af snoezelrumtanken. Et rum til stilhed, fordybelse, sansning, afspænding.

Arbejdsgruppen ønsker hele projektet realiseret på en gang, men er åbne for at opdele projektet i 2 etaper, således at etape 1 indeholder energioptimering og modernisering af lokaler og forhold i hallen og en etape 2 omfatter etablering af springhal, bevægelsesrum, varmtvandsafdeling m.v.

Vedlagt er projektbeskrivelse og bilag indsendt af den lokale arbejdsgruppe. Af materialet fremgår bl.a. behovsafdækning, anlægsbudget, driftsbudget og arkitekttegninger.

Finansieringsplan og ønske til kommunal støtte

Arbejdsgruppen angiver, at det fuldt etablerede projekt forventes at beløbe sig til 30 mio. kr. excl. moms. Etape 1 forventes gennemført for 5 mio. kr. excl. moms og etape 2 forventes gennemført for 25 mio. kr. excl. moms.

Som udgangspunkt skal alle lån, der optages i en selvejende institution, hvor opgaveudførslen kan henføres til kommunen, medregnes i den kommunale låneramme. Dette uanset om der er giver en kommunal garanti til lånet. Undtaget er dog en eventuel del, der kan henledes til energibesparende tiltag/ energilånet. Energilån belaster ikke den kommunale låneramme.Såfremt en selvejende institution optager et lån til et kommercielt formål, skal lånet dog ikke henregnes til kommunens låntagning. I denne situation kan spørgsmålet om kommunen har lovmæssig adgang til at engagere sig i selskaber/institutioner, der driver kommerciel virksomhed opstå. I en sådan situation kan det komme på tale, at der skal ske en opsplitning i institutionen i flere dele.

Det skal derfor afgøres, om underetagen skal benyttes til formål som kommunen selv ville kunne finansiere eller om det drejer sig om kommercielle formål, der ligger udenfor kommunale aktiviteter. Hvis aktiviteterne i underetagen kan betegnes som ”kommunale” aktiviteter, skal lånet medregnes til den kommunale låneramme. Denne vurdering kræver en nærmere vurdering, i samarbejde med kommunens revision. Såfremt det vurderes at lånet til underetagen optages til kommercielle aktiviteter, er det samtidig en række forhold, der skal overholdes, for at undgå indregning i den kommunale låneramme. Se mere i vedlagte notat fra økonomiafdelingen. 

Såfremt lånefinansieringen ligger udenfor den kommunale låneramme, og lånet optages hos en ekstern långiver, skal man være opmærksom på, at långiver sandsynligvis vil kræve pant i Øster Hornum Hallen (MeNaTeket). Dette vil, såfremt lånet misligeholdes, betyde at långiver vil kunne begære hele ejendommen på tvangsauktion såfremt lånet ikke indfries. Ved en tvangsauktion vil långiver sandsynligvis stå som 1. prioriteret panthaver og vil kunne kræve lånet indfriet, hvis andre (f.eks. kommunen) ønsker at overtage/genåbne hallen. For at imødegå ovenstående kunne man vælge at opdele MeNaTeket i 2 forskellige selvejende institutioner, sådan at underetagen udskilles for sig selv. Dette vil betyde, at långiver kun vil have pant i underetagen. Om dette er en reel mulighed skal også undersøges nærmere.

Udfra disse betragtninger er det nødvendigt med en vurdering fra henholdsvis revisionen og juridiske fagpersoner, såfremt der skal arbejdes videre med denne finanseringsplan for et projekt i Øster Hornum. Forvaltningen er i samarbejde med den lokale projektgruppe gået igang med at beskrive opgaven i forhold til revisionen. En afdækning af, om en del af finansieringen ikke behøver at påvirke den kommunale låneramme er interessant både i forhold til dette konkrete projekt, men også generelt i forhold til hvordan vi fremadrettet tænker finansering af halprojekter. Forvaltningen forventer, at revisionens vurdering foreligger inden budgetforhandlingerne starter i sensommeren 2018.

Forvaltningens bemærkninger til projektet

1) Et anderledes anlæg i Rebild Kommune

Projektet vil være banebrydende på halområdet i Rebild Kommune. Dermed har Øster Hornum taget udfordringen op, i forhold til både den landsdækkende og lokale debat omkring traditionelle idrætshaller og deres behov for at tænke i nye målgrupper, aktivitetsformer og fysiske rammer. Satsningen er, at Øster Hornum Hallen med denne plan skal tiltrække borgere fra et langt større opland.

Forvaltningen kan være bekymret for, om projektet favner for bredt. Hallens bestyrelse ønsker at favne fra talentcenter for gymnastik til arbejde med udsatte grupper (borgere med psykiske problemer og stress). Det er meget ambitiøst for en by af Øster Hornums størrelse. Det kræver, at de rette kompetencer og det gode købsmandsskab er tilstede, forstået således at det kræve købsmandsskab og de rette kompetencer at tiltrække og fastholde kundegrupper og brugere fra et større opland. Hvilket vil blive afgørende her.

Som DGI også skriver i deres bemærkninger til projektet: "Et meget flot, gennemtænkt projekt med mange rigtig gode elementer, men også et meget ambitiøst projekt." og "Målgrupperne for at drifte dette center skal hentes i en radius på over 10 km fra Øster Hornum. Det kræver derfor at der tilknyttes specialister til centeret."

2) Er gymnastikken fremtiden for Øster Hornum?

Når man kigger på haller, er det relevant at dele målgruppen op i 3 aldre: Børn, voksne og seniorer. Landsdækkende undersøgelser viser, at børn, teenagere, voksne og seniorer har hver deres idrætsmønster, herunder ønsker til aktivitetstyper/ fysisk indretning af lokalerne. Landsdækkende undersøgelser viser desuden, at børn er den største og mest loyale bruger af haller. 50% af alle børn kommer i dag i idrætshaller. Mens kun 11% af voksne kvinder og 15% af voksne mænd i dag dyrker idræt i haller. Dvs. det er typisk børn, der bruger den store, traditionelle hal. Men voksne og seniorer foretrækker aktiviteter som fitness og yoga, der laves i mindre og dertil indrettede rum.

For Øster Hornum Hallen ser befolkningsgrundlaget således ud:

Det vil sige, at der er en forventning om et faldende børnetal og et flere seniorer i forhold til hallens brugergrundlag. Endvidere er det således, at i 2007 gik op mod 34% af sportsaktive børn til gymnastik. I 2016 (seneste tal) er tallet faldet til 24%. Det er således en idræt med faldende deltagertal/ interesse. Dette kan tale for, at hallen i mindre grad fokuserer på gymnastikken, og i stedet fokuserer på faciliteter rettet mod seniorer. Dvs. snoezelrum, yogarum etc., som også indgår i projektet.

Forvaltningen har svært ved at vurdere den beskrevne kapacitetsmangel. I ansøgningsmaterialet beskriver hallen selv en kapacitetsmangel. Umiddelbart er befolkningstrykket/ befolkningsgrundlaget for hallen ikke massivt, sammenholdt med andre haller. Men mange lokale forhold kan gøre, at man ikke alene på basis af befolkningsgrundlag kan sige noget om kapacitetsbehovet. Endvidere afviger dette projekt også fra andre halprojekter ved at man planlægger med at tiltrække et større opland.

3) Driftsøkonomien i det planlagte anlæg

Det er vanskeligt for forvaltningen at vurdere den driftsøkonomiske bæredygtighed på sigt. Forvaltningen kan være bekymret for udgifterne og indtjeningen i forhold til bl.a. våddelen. Anlæggets størrelse og indhold kræver, at ikke alene borgere fra Øster Hornum bruger stedet, men at der også tiltrækkes borgere fra andre dele af kommunen og udefrakommende borgere. Succes i forhold til dette beror på Øster Hornum Hallens evner i forhold til markedsføring og købmandsskab. Modsat har projektet potentiale til at være erhvervsfremmende og jobskabende for Øster Hornum. Hvis driftssiden af projektet lykkes, vil det betyde ansættelse af bl.a. en daglig leder og mere rengøringspersonale.  

Hallens bestyrelse forventer, jf. det opstillede driftsbudget, en indtjening på cirka 1,8 mio. kr. om året på våddelen/ underetagen.  Til sammenligning kan oplyses, at Støvring Svømmehal har haft en indtjening i 2016 på cirka 1,9 mio. kr. Støvring Svømmehal har et helt andet bassin, og har en stor, fast indtjening på foreningssvømning/ svømmeklubben og på skoleundervisning. Støvring Svømmehal har ingen udgifter til renter og afdrag på bygningen. Herudover modtager Støvring Svømmehal et særligt svømmehalstilskud fra Rebild Kommune på 312.500 kr. om året.  Dog er forvaltningen opmærksom på, at der findes private udbydere af lignende anlæg rundt i Danmark, som også nævnt i arbejdsgruppens materiale. Dermed er der også et element omkring prisstruktur, kundegrundlag og købmandskab i dette, som er en ukendt faktor i vurderingen af en kommende driftsøkonomi på anlægget.

Endvidere beror anlæggets fremtidige driftsøkonomiske situation selvfølgelig på, hvordan en anlægsfinansering sættes sammen. Hvis Øster Hornum Hallen skal afdrage på et lån, giver dette selvfølgelig en anden driftsøkonomi, end hvis bygningerne "er betalt".

Uddybende bemærkninger og baggrundsinformation
Forvaltningen vedlægger et notat omkring hallerne i Rebild Kommune. Notatet beskriver hallernes placering, befolkningsgrundlag, målgrupper/ indtjeningsgrundlag og organisering m.v.  

Endvidere har forvaltningen bedt DGI om at hjælpe med at kvalificere behandlingen af projektet. Bemærkninger fra DGI til projektet er således også vedlagt.

Endvidere vedlægger forvaltningen halanalysen fra 2014, der beskriver generelle udviklingstrends og udfordringer på halområdet, samt foreningsanalysen fra 2015, der beskriver generelle udviklingstrends på foreningsområdet.

Endvidere vedlægger forvaltningen visionsark for Øster Hornum Hallen, som hallen har indsendt i 2016.

Arbejdsgruppen angiver, at det fuldt etablerede projekt forventes at beløbe sig til 30 mio. kr. excl. moms. Etape 1 forventes gennemført for 5 mio. kr. excl. moms og etape 2 forventes gennemført for

25 mio. kr. excl. moms.

Forvaltningen indstiller,

- At Kultur- og Fritidsudvalget drøfter projektet og en eventuel indstilling til Byrådet.
- At projektet videresendes til drøftelse i Byrådet, i forbindelse med budgetforhandlingerne 2018.