Om foreningen Danmark på Vippen

Foreningen blev stiftet den 30. oktober 2014. Den beskriver sig selv som "en alliance af kommuner, organisationer, pengeinstitutter og virksomheder, der ser et behov for, at økonomien styrkes uden for de to store byområder, København og Aarhus". Det sker som et opgør mod den skævvridning af landet, som har fundet sted gennem de seneste årtier. Foreningens bestyrelse består af fem medlemmer. Bestyrelsesformanden er Jakob Fastrup, som også er bestyrelsesformand i Danske Andelskasser Bank. De øvrige fire er hhv. borgmestre i Sønderborg og Slagelse Kommuner, formand for Landdistrikternes Fællesråd og direktør for Jøp, Ove og Myrthy Vest.

Pr. 15. februar har 10 kommuner meldt sig ind i foreningen. To af disse er nordjyske, nemlig Hjørring og Jammerbugt Kommuner.

Foreningens mål

Målet er at skabe fair rammebetingelser for yderområderne, så hele Danmark kan bidrage til fremdriften i samfundet. Det vil blandt andet kræve ændringer af planloven og udligningsordningen. Endvidere er det nødvendigt at skabe bedre kreditfaciliteter.

Foreningen vil nå målet ved at skabe gode argumenter, som medlemmerne kan bruge i bestræbelserne for at skabe en bedre balance. Danmark på Vippen fungerer som en videnplatform, som stiller viden og fakta til rådighed. Konkret er man i gang med at udarbejde en hvidbog, som skal kortlægge, hvor meget vækst vi kan skabe i Danmark, hvis alle dele af landet får lige muligheder for at bidrage til at gøre den samfundsmæssige kage større. Det er forventningen, at hvidbogen bliver en del af valgkampen. Rapporten lanceres derfor i april måned ved en landspolitisk høring på Christiansborg.

Tilbud om besøg og nærmere præsentation

I en mail tilbyder foreningens sekretær at besøge Rebild Kommune og præsentere Danmark på Vippen. Det kan være i form af et møde med borgmester og kommunaldirektør. Det kan også være med økonomiudvalg eller hele byrådet.

 Medlemskontingent for kommuner med over 20.000 indbyggere - og under under 125.000 indbyggere - er 50.000 kr årligt.

Økonomiudvalget, 18. marts 2015, pkt. 102:

Søren Søe ønskede sagen behandlet i byrådet.

Jan Brøndum deltog ikke i behandlingen af sagen. 

Baggrund

Resultatløn er overordnet en metode til at skabe synlighed omkring et områdes mål, og incitamenter til at arbejde målrettet efter dem. I lighed med resultatslønsaftalen for 2014 anbefaler forvaltningen, at den indsats der evt. skal udløse resultatløn i Center Arbejdsmarked og Borgeservice alene koncentreres om områder, der i særlig grad er i borgernes interesse, dvs. hvor de kommer i ordinær uddannelse eller job. I opgørelse af resultaterne på dagpengeområdet anbefales, at der måles på afsluttede sager med varighed over 52 uger, således at der rettes fokus på at nedbringe langtidsledighed. Borgere der overgår fra dagpenge til arbejdsmarkedsydelse anbefales ikke at tælle ikke med i resultatlønsopgørelsen.

De konkrete måltal for områderne i 2015, foreslås fastlagt på baggrund af de realiserede resultater for 2014 tillagt 5 %. Disse vil således være:

I lighed med aftalen for 2014 anbefaler forvaltningen, at der kun udmøntes resultatløn, såfremt der er et mindreforbrug på det samlede driftsområde under Center Arbejdsmarked og Borgerservice, der kan finansierer resultatlønsordningen. Der anbefales endvidere fastsat en max. grænse på 450.000,- kr. til resultatløn. Beløbet  hæves med 50.000,- i forhold til aftalen for 2014, idet centeret nu også omfatter Borgerservice og dermed flere medarbejdere.

Eventuelt optjent resultatløn i 2015 vil blive udmøntet i 2016. Midlerne vil i så fald vil blive anvendt til fælles faglige og sociale formål, og dermed ikke som individuel aflønning. Resultaterne på området er blandt andet afhængige af et godt tværgående samarbejde med øvrige centre. Derfor foreslås der også udmøntning af midler til fællesskabet - og således ikke kun til Center Arbejdsmarked og Borgerservice.

Forvaltningen bemærker, at der i februar 2015 er vedtaget en ny refusionsmodel på beskæftigelsesområdet med virkning fra 2016. Det fremgår af den bagvedliggende politiske aftale, at refusionsomlægningen skal ses som et element i at styrke et kommunalt fokus på resultater for borgerne. 2015 er et forberedelsesår, og der ses således god harmoni mellem øget fokus på resultater for borgerne og en resultatsordning i Center Arbejdsmarked og Borgerservice.

Høring af medarbejderne

Resultatsordning har været drøftet i såvel lokalMED samt på et personalemøde. Af referat fra møde i LokalMED den 09. december 2014, fremgår bl.a.: MED bakker op om, at resultatslønsordningen (RLO) skal fortsætte, et enigt MED-udvalg gav til kende at det skaber motivation i hverdagen.

Fortsættelse af ordningen blev efterfølgende drøftet på personalemøde i centret den 16. december 2014. Her blev der generelt givet udtryk for opbakning til en fortsættelse af ordningen, dog med opmærksom på om den kunne gives et andet navn, hvis selve indholdet kan give anledning til andet end formålet.

Referater fra begge møder er vedhæftet som bilag.

Afhænger af resultaterne i 2015. En eventuel opnået resultatløn finansieres af mindreforbrug på det samlede arbejdsmarkedsområde.

Arbejdsmarkedsudvalget, 9. marts 2015, pkt. 22:

Et flertal bestående af 3 (Lise Bech, Søren Konnerup, Holger Pedersen) indstiller godkendt som indstillet af forvaltningen.

Flertallet ønsker at ændre ordet "resultatløn" til "indsatspulje", da der ikke er tale om individuel løn.

Et mindretal bestående af 2 (Lars Hørsmann og Henrik Christensen) ønsker ikke resultatløn på området, hvor der arbejdes med mennesker. Der ønskes i stedet iværksat en trivselspulje på 400.000 kr., der er uafhængig af regnskabsresultatet for 2015. 

Økonomiudvalget, 18. marts 2015, pkt. 93:

Allan Busk og Mikkel Hofmann ønskede sagen behandlet i byrådet.

Jan Brøndum deltog ikke i behandlingen af sagen