Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Der er ingen umiddelbare økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagsfremstilling

Den sammenhængende børne- og ungepolitik blev vedtaget i februar 2013. Politikken tager udgangspunkt i en sammenhængende, tværfaglig og helhedsorienteret tilgang til arbejdet med børn og unge. I politikken fremgår det af aktivitets- og implementeringsplan, at alle aktiviteter skal være implementeret inden udgangen af 2014.


Politikken fungerer som en paraply for de mere handlingsanvisende strategier på børne- og ungeområdet: "
Perspektiver på det gode børneliv - en fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige"; "Fremtidens Dagtilbud" og "Fremtidens folkeskole". Det vil derfor være gennem opfølgning på disse, at der følges op på mere konkrete mål. Der orienteres om status på udmøntningen af den overordnede børne- og ungepolitik i forhold til de fem temaer i politikken:

  • Relationer
  • Læring og udvikling
  • Uddannelse og beskæftigelse
  • Sundhed og trivsel
  • Børn og unge med særlig behov for støtte


Status på udmøntning af politikken
På baggrund af gennemgangen af den sammenhængende børne- og ungepolitik i forhold til de fem temaer, kan det konstateres at udmøntningen af politikken er godt på vej. Nedenfor er en række eksempler.I forhold til temaet relationer arbejdes der i alle daginstitutioner og skoler med de fire dogmer: Motivation, mening, helhed og læring. De fire begreber er det bærende element i processen med, at udvikle og understøtte det gode relationsarbejde på såvel dagtilbudsområdet som folkeskoleområdet.
Fremadrettet vil der i projektet "
Læring og samarbejde tæt på" være fokus på etablering af stærke fællesskaber og læringsmålstyret undervisning og ledelse.I forhold til temaet læring og udvikling, så er et af folkeskolereformens formål: "Læring: Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige som de kan". Udviklingen af folkeskolen sker indenfor de forskellige indsatsområder og delprojekter bl.a. set i forhold til læring og udvikling.
Rebild Kommune har indgået et samarbejde med Vesthimmerland-, Mariagerfjord og Rebild Kommune om ungeindsatsen "Basen". Målet er at kompetenceudvikle de unge og gøre dem parat til at kunne påbegynde en uddannelse.Under temaet
uddannelse og beskæftigelse skulle indsatsen realiseres via én samlet strategi for uddannelsestilbud fra 0-18 år, hvor der er fokus på overgange og samarbejdet mellem uddannelser. Rebild Kommune er indgået i et forpligtende samarbejde med Vesthimmerland- og Mariagerfjord Kommune med henblik på at sikre en effektiv og koordineret uddannelsesstrategi, der sikrer unge en uddannelse. Uddannelsesstrategien omfatter alle unge under 30 år, der er indskrevet på en uddannelsesinstitution, samt unge i forberedende aktivitet. Målet er en fælles forpligtende aftale om fastholdelse af de unge i uddannelse, således at ingen ung falder mellem to stole. Samarbejdsaftalen er en del af "Ungeindsats Himmerland". Derudover er uddannelse til alle indarbejdet i kontraktevalueringen.

 

I forhold til temaet sundhed og trivsel skulle indsatsen realiseres via  at "alle kontraktholderne har fokus på det brede sundhedsbegreb, der dækker såvel sundhedsfremme som forebyggelse". Der er taget initiativ til at etablere et sundhedsnetværk, hvor tanken er alle kommunens centre så vidt muligt skal tænke sundhed ind i deres kerneydelser. Der er uddannet sundhedsambassadører, som er tovholder og igangsætter på sundhedsmæssige tiltag og bærer idéerne gennem organisationen. De er med til at skabe øget opmærksomhed hos kolleger og ledelse om betydningen af forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Med lokale og tværgående initiativer er sundhedsambassadøren med til f.eks. at udbrede kendskabet til og lokalt gennemføre de sundhedstilbud, som Rebild Kommune løbende etablerer.

 

I forhold til temaet børn og unge med behov for særlig støtte er der etableret forskellige tiltag set i forhold til, hvordan man som medarbejder spotter, og hjælper udsatte børn tidligt. Der er etableret et kommunalt beredskab, der skal sikre, at alle ansatte, som arbejder med børn og unge 0-18 år, har kendskab til de handleanvisninger og procedurer, der skal følges i sådanne situationer. Endvidere er der etableret "Team tidlig indsats", som er med til at styrke den tidlige og tværgående indsats samt skabe bedre kvalitet i sagsbehandlingen. Derudover har der været iværksat et projekt "God familiestart", hvor formålet var at styrke forældrene i de udfordringer, de møder i deres nye livssituation som børnefamilie. Projektet havde fokus på flere elementer for at sikre en tidlig indsats for at underbygge familiedannelse, netværksdannelse på tværs af familier i kommunen og særlig indsats i forhold til sårbare familier. Projektet er afsluttet og er nu i drift. Derudover arbejdes der med børn i bevægelse - et tilbud til børn i alderen 0-18 år, med fokus på sansemæssige, kognitive og/eller motoriske vanskeligheder.

Resume

Sagen afgøres i: ByrådetI den sammenhængende børne- og ungepolitik fremgår det, at der skal orienteres om status på udmøntningen af politikken en gang årligt. Under hvert tema i politikken er angivet eksempler på hvilke initiativer, der er iværksat inden for skole, børn og familie. Den sammenhængende børne- og ungepolitik skal ses i samspil med og "bringes til live" gennem kommunens øvrige politikker, målsætninger og handleplaner for børneområdet.

Beslutning

Godkendt.

Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

at Kærsgaard og Andersen A/S godkendes som totalrådgiver

at der af det resterende budget frigives 1,0 mio. kr. til totalrådgivning

Økonomiudvalget, 17. juni 2015, pkt. 196:

Indstilles godkendt.

Per Vilsbøll, Jan Brøndum, Ole Frederiksen og Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Sagsfremstilling

Rebild Kommune har udbudt totalrådgiveropgaven ved projektering og gennemførelse af ny administrationsbygning i Nørager.

Opgaven er udbudt efter forudgående prækvalifikation.

Den 26. maj indkom 5 tilbud fra de prækvalificerede tilbudsgivere.

De 5 tilbudsgivere er:

Arkitekterne Bjørk og Maigård ApS, Aalborg

Kærsgaard & Andersen A/S, Aalborg

SAHL Arkitekter A/S, Viby J.

GPP Arkitekter A/S, Aarhus C.

Bjerg Arkitektur A/S, Hjørring.

Opgaven tildeles ud fra kriteriet "det økonomisk mest fordelagtige tilbud"

De indkomne tilbud er vurderet ud fra følgende fire underkriterier:

1. Pris - (vægtes 40%)

2. Evnen til at projektere og gennemfører ombygningsarbejder bygbart med fokus på det funktionelle - (vægtes 20%)

3. Evne til projektering, gennemførelse og styring af projektet, samt overholdelse af tid og økonomi - (vægtes 30%)

4. Evne til at projektere bæredygtigt, energirigtigt og miljørigtigt - (vægtes 10%)

Som det fremgår af vedhæftede vurderingsskema er tilbuddet fra Kærsgaard & Andersen A/S vurderet til at være det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.

Indstilling til valg af totalrådgiver for nybyggeri i Nørager.

Beslutning

Godkendt.

Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0