Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Indstilling

at Personalepolitisk Redegørelse 2015 tages til efterretning.

Økonomiudvalget, 17. juni 2015, pkt. 197:

Indtilles taget til efterretning.

Per Vilsbøll, Jan Brøndum og Ole Frederiksen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Sagsfremstilling

Den Personalepolitiske Redegørelse 2015, der fremlægges for ØK og BY hvert år inden sommerferien, indeholder informationer om udviklingen blandt kommunens medarbejdere indenfor områder som ansættelsesformer, løn, fravær og arbejdsmiljø.
Som supplement hertil er personalepolitiske initiativer omkring bl.a. sundhedsnetværk, rekruttering og ledertalentudvikling skildret. Tal vedr. etnicitet er ikke med i årets redegørelse. Dette skyldes forsinkelse i data fra Danmarks Statistik.Hovedudvalget drøftede på deres seneste møde den 27. maj 2015 Personalepolitisk Redegørelse 2015. Udvalget var tilfreds med redegørelsen og havde ingen ønsker om justeringer.

Personalet i Rebild kommune kan i oversigtsform skildres således:

Ansatte

2013

2014

Ordinært ansatte (overenskomstansatte, tjenestemænd og reglementsansatte)

1.786 ansatte

1.816 ansatte

Øvrige – ekstraordinært ansatte (elever, timelønnede vikarer, ansatte i ifht. serviceloven, jobrotation og seniorjob)

476 ansatte

481 ansatte

Gennemsnitsalder

46 år

46 år

Sygefraværsprocent

4 %

4 %

Nyansatte

229 ansatte

259 ansatte

Afskedigede

93 ansatte

118 ansatte

Gennemsnitsløn

34.179 kr.

34.879 kr.


I forhold til arbejdsmiljøet er der i 2014 centralt registreret 104 arbejdsulykker, hvoraf de 33 har medført fravær. Skaderne er primært sket indenfor de store sektorområder Pleje og Omsorg, Børn og Unge, og Familie og Handicap. Det er alle områder, hvor arbejdet er karakteriseret ved fysisk og psykisk krævende arbejde, skæve arbejdsstillinger og en del tunge løft og forflytninger.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Hvert år lige før sommerferien får Økonomiudvalget og Byrådet en redegørelse, der i tal og prosa afbilleder personaleområdet i Rebild Kommune. Redegørelsen indstilles til orientering.

Beslutning

Godkendt.

Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at godkende udkastet til høringssvar. 

Økonomiudvalget, 17. juni 2015, pkt. 189:

Indstilles godkendt.

Per Vilsbøll, Jan Brøndum og Ole Frederiksen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Sagsfremstilling

Region Nordjylland har offentliggjort en Regional Vækst- og Udviklingsstrategi 2015-2018. Strategien lægger den kurs som Regionsrådet i samarbejde med Vækstforum, kommunerne og andre partnere vil følge, når der sættes sejl mod fremtidens mål om at skabe et stærkt Nordjylland præget af dynamik, udvikling og vækst. Et Nordjylland som er attraktivt for både erhverv, borgere og besøgende.

Strategien fastlægger en vision for Nordjylland:

Nordjylland er i 2020 anerkendt for sin unikke evne til at skabe bæredygtig vækst, sammenhæng og balance i hele regionen og for i høj grad at have udnyttet globaliseringens muligheder og de regionale styrkepositioner.

Nordjylland skal nå sine mål gennem internationalt udsyn, åbenhed og samarbejde og skal vise vilje til at gå nye veje og afprøve innovative idéer og løsninger til gavn for regionens borgere og virksomheder.

Visionen tager afsæt i en række principper, som beskriver, hvordan Regionsrådet og Vækstforum vil sætte handling bag ordene.

De bærende principper er:

• Bæredygtig vækst

• Sammenhæng og balance

• Globaliseringens muligheder

• Åbenhed og samarbejde

• Nytænkning

For at komme i mål med visionen, er der opstillet tre indsatsområder:

  • Et sammenhængende Nordjylland
    Mobilitet og sammenhængskraft i Nordjylland - både transport- og kommunikationsforbindelser.
  • Et Nordjylland i vækst
    Stimulering af vækst, hvor der er særlige potentialer. Optimale rammer for både etablerede og nye virksomheder, samt udvikle en uddannelseskultur og arbejdstyrke, der matcher fremtidens behov.
  • Et attraktivt Nordjylland
    Rig natur, rent miljø, og godt kulturmiljø. Både til glæde for borgerne, men også for at tiltrække turister. Klimaforandringerne skal løses, og nye energiformer og -systemer skal udnyttes.

Indenfor de tre indsatsområder er der beskrevet en række konkrete initiativer og målsætninger, som Regionen støtter op omkring, i samarbejde med kommuerne og øvrige interessenter.

Derudover omhandler strategien Nordjyllands yderområder, som er fastlagt i EU's strukturfondsprogrammer. Rebild kommune er ikke omfattet af udpegningen. Ydermere er der fokus på samarbejde - både internt og eksternt i Regionen. Målet er at samarbejde med andre aktører for at udnytte regionens udviklingsmuligheder.

Kommunernes Kontaktråd (KKR) drøftede strategien på møde i april 2015. KKR har som inspiration til kommunernes høringssvar bl.a. opfordret til, at strategien justeres, så initiativerne for at understøtte indsatserne gøres bredere, samt at der også opstilles initiativer i forhold til yderområderne. REVUS'en bør fremstå som hele Nordjyllands værktøj, og derfor bør strategien præciseres i forhold eksterne contra interne samarbejdspartnere.

Forvaltningen er enig i KKR's betragtninger og har indarbejdet dem i udkastet til høringssvar.

Offentlighedsfasen på den regionale vækst- og udviklingsstrategi udløber den 26. juni 2015. Der er afholdt offentlige møder (med tilmelding) om strategien følgende dage:

  • 18. maj kl. 19.00-21.30, EUC Nordvest, Kronborgvej 119, Thisted
  • 21. maj kl. 19.00-21.30, Comwell Sport Rebild Bakker, Rebildvej 36, Skørping
  • 1. juni kl. 19.00-21.30, Hjørring Gymnasium & HF Kursus, Skolevangen 23, Hjørring

Der kan indsendes høringssvar via Regionens hjemmeside - www.revus.rn.dk

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Der er udarbejdet høringssvar til Regionens Regionale Vækst- og Udviklingsstategi 2015-2018. Strategien er i høring frem til den 26. juni 2015.

Beslutning

Godkendt.

Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0