Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for byråd anbefaler at mødekalenderen godkendes

Sagsfremstilling

Med henblik på tilrettelæggelsen af mødevirksomheden for Byråd og udvalg i 2020 har forvaltningen udarbejdet et forslag til mødekalender. Forslaget er udarbejdet med udgangspunkt i de principper, der også ligger til grund for mødeplanlægningen i de foregående år således:

- Der tilrettelægges et månedligt møde i henholdsvis Byråd, Økonomiudvalg og fagudvalg, med passende afstand mellem fagudvalgsmøderne .

- Der planlægges med temamøder forud for hver Byrådsmøde. Disse møder aflyses såfremt der ikke foreligger temaer/emner.

- Fagudvalgene tilrettelægger deres møder i ugen/ugerne forud for mødet i Økonomiudvalget således at disse – for så vidt angår sager der skal viderebehandles i Økonomiudvalget – tilrettelægges senest onsdage i ugen forud for Økonomiudvalgsmødet.

- Ugerne 8 – vinterferie – og 42 – efterårsferie – søges holdt mødefri.

- Mødevirksomheden i september og oktober afpasses efter de tidsmæssige krav til den kommunale budgetlægning.

- Juli måned samt sidste del af december måned mødefri.

- Såfremt fagudvalg har behov for supplerende møde i forbindelse med høring ved budgetlægning, indkaldes disse særskilt

- Mødetidspunkterne forbliver uændret

Specifikt for 2020 kan nævnes:

At datoen for Byrådets visionsseminar foreslås til 12.-13. marts

At Fællesmøde med deltagelse af Hovedudvalget samt Økonomiudvalget evt. fastlægges

At flere datoer for Byrådets møder flyttes fra torsdage til onsdage af hensyn til borgmesterens deltagelse i møde hos KL

At Byrådets budgetseminar foreslås til den 19. august.

At der afholdes ekstraordinært ØK-budget møde den 1. september.

At der afholdes budgetdag den 30. september.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Udkast til politisk mødekalender for 2020

Beslutning

Indstilles godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler:

  • At der vælges model 2, hvor der afregnes 20 % i statsafgift og at restbeløbet deponeres med en løbende frigivelse over 10 år.
  • At afregningen af statsafgift og løbende frigivelse af det deponerede beløb indarbejdes i fremtidige budgetter/regnskaber.
  • At den udloddede indtægt medtages som en teknisk tillægsbevilling i forbindelse med årsafslutningen for år 2019.

Økonomi

Uanset hvilken model der vælges skal det udloddede beløb på kr. 11.340.000 indtægtsføres som rente/udbytte i regnskabsåret 2019, hvilket påvirker årets samlede resultat.
Statsafgiften skal, alt efter hvilken model der vælges, medtages i budget 2020 som en modregning i udbetaling af statstilskud (finansiering).
Hvis der vælges model 2, vil frigivelsen af de deponerede midler over de næste 10 år ske som en forskydning mellem deponerede- og likvide midler.

Sagsfremstilling

Opgørelsen af Rebild Kommunes andel af HMN Naturgas I/S, som udgør 0,81 % svarende til ialt kr. 11.340.000, kan udbetales efter følgende 2 modeller;

  1. Rebild Kommune kan vælge at få udbetalt/frigivet hele provenuet straks og betale 60 % (kr. 6.804.000) i statsafgift.
  2. Rebild Kommune kan vælge at betale 20 % (kr. 2.268.000) i statsafgift af provenuet og deponere restbeløbet (kr. 9.072.000) men en løbende frigivelse over 10 år.

Betalingen af statsafgiften vil i begge tilfælde ske som en modregning i udbetalingen af statstilskud i 4. kvartal 2020.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.

HMN Naturgas I/S har den 29. marts solgt HMN GasNet P/S til Energinet for 1,4 mia. kr.
Repræsentskabet i HMN Naturgas har den 29. april besluttet at udlodde provenuet til intressenterne i selskabet. Rebild Kommunes andel af selskabet udgør 0,81 % svarende til kr. 11.340.000 af det samlede provenue.
Udlodningen af provenuet er omfattet af de gældende modregnings- og deponeringsregler, hvorfor der skal tages stilling til om man skal betale 60 % i statsafgift og få restbeløbet straks eller om man skal betale 20 % i statsafgift og få restbeløbet frigivet løbende over de næste 10 år.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0