Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter området

Økonomi

Budget i 2015 for kultur- og medborgerhuse udgør i alt cirka 2,1 mio. kr.

Sagsfremstilling

I Rebild Kommune er der p.t. 6 kommunalt ejede bygninger, som har status som kultur- og medborgerhuse. Det overordnede princip for drift af disse huse er, at Rebild Kommune stiller de fysiske rammer til rådighed for en forening/selvejende institution, som på sin side forpligter sig til at skabe indhold og aktivitet i bygningen.

Dette princip gælder i fuld udstrækning for disse 5 kultur- og medborgerhuse:

Kig Ind i Nørager

Kulturstationen i Skørping

Terndrup Medborgerhus

Haverslev Medborgerhus

Fræer Aktivitetscenter

For så vidt angår STUBhuset i Støvring, herunder p.t. Huset og Højskolens hovedbygning, modtager den selvejende institution et fast tilskud og forpligter sig til at varetage både drift af de fysiske rammer og indhold/aktiviteter.

Driften af bygningerne, herunder daglig vedligeholdelse, varetages inden for kultur- og fritidsudvalgets budget, mens større bygningsvedligeholdelse søges gennemført i samarbejde med kommunens bygningsteam, som råder over konto for vedligeholdelse af kommunale bygninger. Bygningerne er alle af ældre dato. Forvaltningen foretager besigtigelse/gennemgang af bygningerne, dels i planlagt årlig turnus, dels ved henvendelser fra foreningerne. Inden for rammerne af budgettet afholdes desuden lønudgifter til pedelfunktioner og rengøring samt i Fræer Aktivitetscenter en kreativ leder.

De konkrete forhold for hvert enkelt kultur- og medborgerhus er således:

Fræer Aktivitetscenter:

Kommunalt budget til drift udgør 136.900 kr. for 2015

Der er et brugerråd, ikke en forening, som sørger for indhold/aktiviteter.

Aftalen mellem Rebild Kommune og brugerrådet er p.t. ét-årig og udløber pr. 31. december 2015.

Særlige udfordringer med bygningsvedligeholdelse mv.: Bygningen opvarmes p.t. af ældre oliefyr, som formentlig skal udskiftes pga. opslidning/skade. Forventet udgift ca. 100.000 kr.

Terndrup Medborgerhus:

Kommunalt budget til drift udgør 191.600 kr. for 2015.

En forening sørger for indhold/aktiviteter.

Aftalen mellem Rebild Kommune og foreningen udløber pr. 31. december 2016.

Særlige udfordringer med bygningsvedligeholdelse mv.: P.t. ingen.

Haverslev Medborgerhus:

Kommunalt budget til drift udgør 49.000 kr. for 2015.

En forening sørger for indhold/aktiviteter.

Aftalen mellem Rebild Kommune og foreningen udløber pr. 31. december 2016.

Særlige udfordringer med bygningsvedligeholdelse mv.: P.t. ingen

Kig Ind, Nørager:

Kommunalt budget til drift udgør 253.200 kr. for 2015.

En selvejende institution sørger for indhold/aktiviteter.

Aftalen mellem Rebild Kommune og den selvejende institution udløber pr. 31. december 2016.

Særlige udfordringer med bygningsvedligeholdelse mv.: Ombygning af 1. sal til kreativt værksted er fuldt finansieret og forventes igangsat primo 2016. Derudover ingen særlige udfordringer.

Kulturstationen, Skørping:

Kommunalt budget til drift udgør for 673.000 kr. for 2015.

En forening sørger for indhold/aktiviteter.

Aftalen mellem Rebild Kommune og foreningen udløber pr. 31. december 2016.

Særlige udfordringer med bygningsvedligeholdelse mv.: Udfordringer med lyd/akustik i salen. Bestyrelsen er i færd med at udarbejde projektbeskrivelse. Derudover ingen særlige udfordringer.

STUBhuset, Støvring:

Kommunalt tilskud udgør 577.000 kr. for 2015

En selvejende institution sørger for indhold/aktiviteter.

Aftalen mellem Rebild Kommune og den selvejende institution er p.t. ét-årig udløber pr. 31. december 2015.

Særlige udfordringer: I 2017 forventes der gennemført et større projekt på selve STUBhuset, omfattende tag, energirenovering, ventilation mv., idet der p.t. opleves problemer med disse forhold. Nuværende aftale omfatter delvist også Højskolen og Huset. Bestyrelsen for den selvejende institution overvejer p.t. fordele/ulemper ved at fremtidig aftale indgås efter samme principper som for selve STUBhuset, altså at den selvejende institution modtager et fast tilskud og forpligter sig til at varetage både drift af de fysiske rammer og indhold/aktiviteter, også for Højskolen og Huset.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget

Kultur- og Fritidsudvalget har i løbet af 2015 haft dialogmøder med alle bestyrelser bag aktiviteterne i de kommunalt ejede bygninger, som stilles til rådighed som kultur- og medborgerhuse. Forvaltningen opsummerer de enkelte huses budgetforhold, aftalegrundlag og evt særlige udfordringer i forhold til bygningsvedligeholdelse. På dette grundlag tager udvalget en drøftelse af området.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget tog evalueringen til efterretning.

Kultur- og Fritidsudvalget udtrykte stor ros til kulturugerne og evalueringen.

Indstilling

at evalueringen tages til efterretning

Økonomi

Der er ingen økonomiske- eller bevillingsmæssige konsekvenser

Sagsfremstilling

Afviklingen af Rebild Kulturuger i uge 37 og 38 forløb næsten planmæssigt.

Arrangementet Film i Skoven blev aflyst på grund af kraftig regn og blæst, Land Art Rebild måtte aflyse deres Børns Møde Med Kunsten-projekt og nedskalere det planlagte seminar. Land Art Rebild har oplyst, at de ikke selv var gode nok til at få skabt synlighed om deres aktiviteter i god tid. Men ellers blev alle arrangementer afviklet med fine besøgstal. Allerede nu arbejdes der videre med idéer til næste års Culture Cocktail, Lyrikkens Dag og arrangementer i Ødekirken.

Efter i en årrække at have gennemført planlægning og afvikling af kulturugerne efter samme skabelon, er der nu i Kulturrådet enighed om, at der skal noget nyt og anderledes til. I 2016 arbejdes der med at skabe en festivalramme, som samler mange kulturugeaktiviteter til gavn for såvel publikum som deltagere. Ved siden af festivalen vil der som sædvanlig være  plads til diverse kulturuge-arrangementer rundt om i kommunen. Med en festival er det forventningen, at man opnår større synlighed. Summen af mange små ting vil blive meget større, ligesom det er Kulturrådets vurdering, at det er sjovere at lave noget fælles, da det ellers nemt kan blive ensomt som aktør.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget

Se sagsfremstilling

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0