Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Rebild Kommunes erhvervsjord i Ravnkilde er ved at være solgt eller reserveret til udvidelse af eksisterende virksomheder. Samtidig har Ravnkilde Kraftvarmeværk brug for areal til et nyt fliskedelanlæg. Der kan derfor være brug for en ny lokalplan, som udlægger mere erhvervsjord. Rebild Kommune ejer ca. 1,4 ha jord nord for erhvervsområdet.

En privat landmand ejer en strimmel lokalplanlagt erhvervsjord, hvor der i dag står juletræer. Der er dog tale om en smal strimmel på 20-25 m bredde. Samtidig ligger arealet uhensigtsmæssig i forhold til vej. Hvis der laves en ny lokalplan for kommunens jord, kan vi samtidig aflyse lokalplanen for landmandens areal.

De eksisterende ejerforhold og de ønskede jordkøb er vist på vedlagte bilag ”Ejerforhold og jordkøb”. Varmeværket kan købe et stykke af kommunens areal nord for erhvervsområdet, hvis der laves en ny lokalplan.

Der ønskes en stillingtagen til, om der skal laves en ny lokalplan og fremtidig vejforløb.

Beslutning

Godkendt idet der med projektet til høring følger en tegning, der præcist angiver placering nord for ny vej.

Morten Lem deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling


at Udvalget for Teknik og Miljø overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler at udkast til varmeprojekt godkendes til fremlæggelse, og sendes i høring ved berørte forsyningsselskaber i 4 uger.


Udvalget for Teknik og Miljø, 8. juni 2016, pkt. 119:

Udvalget for Teknik og Miljø udsatte sagen med henblik på, at der afholdes møde om bl.a. placering af projektet. Dette møde er afholdt - og resultatet fremgår af denne dagsordens sag vedr. "Vejføring og udvidelse af Ravnkilde erhvervsområde".

Udvalget for Teknik og Miljø, 17. august 2016, pkt. 146:

Indstillingen blev godkendt med den bemærkning, at varmeværket jf. sag 145  kan placeres anderledes end angivet i bilaget.

Økonomiudvalget, 24. august 2016, pkt. 180:

Indstilles godkendt som indstillet af TMU.

Økonomi

Varmeværket kan søge kommunal garanti til anlægget.

Sagsfremstilling

Den ønskede fliskedel er på ca. 1 MW, og kan dække hele varmebehovet.

Den eksisterende naturgasmotor og -kedel vil fremover fungere som reserve- og spidslastkapacitet, men forventes ikke at blive brugt til daglig. Den eksisterende akkumuleringstank kan bruges til flisanlægget.

Der skal laves en skorsten på 23-28 m. Den endelige skorstenshøjde vil blive beregnet vha. en OML-model, som er en atmosfærisk spredningsmodel til beregning af luftforureningen.

Der skal laves en ny delvis nedgravet lagersilo på ca. 200 m3 til opbevaring af flis. Der skal laves en transmissionsledning til det eksisterende værk.

De eksisterende lokalplaner for erhvervsområdet tillader en bygningshøjde på max 8,5 m bortset fra enkelte bygninger eller bygningsdele, hvis det er nødvendigt for virksomhedens indretning eller drift. En skorsten på 23-28 m vil dog stadig kræve en dispensation fra lokalplanen.

Forvaltningen vurderer, at anlægget kan opføres indenfor lokalplanerne under forudsætning af, at der gives dispensation til skorstenen, og OML-beregningerne viser, at grænseværdierne kan overholdes ved naboer.

Der er lavet beregninger for selskabsøkonomien samt energi- og miljøforhold. Der forventes en en gennemsnitlig årlig nettobesparelse på ca. 202.500 kr./år ved opføres af flisanlægget. Besparelsen vil komme forbrugerne til gode i henhold til "hvile i sig selv"-princippet. Der forventes en reduktion i CO2-ækvivalenter på 709 ton/år, hvilket svarer til en reduktion på ca. 89 %.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

PlanEnergi har på vegne af Ravnkilde Kraftvarmeværk (herefter benævnt varmeværket) indsendt et projektforslag for en ny fliskedel ved varmeværket.

Varmeværket er et af de dyreste naturgasfyrede kraftvarmeværker i Danmark, hvorfor de har mulighed for at opføre en biomassekedel for at gøre varmen billigere for forbrugerne. Af samme årsag er de heller omfattet af kravet om, at projektet skal være det samfundsøkonomisk bedste projekt. Kommunen kan nøjes med at se på selskabs- og forbrugerøkonomien samt miljøpåvirkningen. Der er derfor ikke lavet en samfundsøkonomisk beregning i projektforslaget.

Sagen har tidligere været fremlagt for Udvalget for Teknik og Miljø den 08.06.2016, som udsatte sagen med henblik på en afklaring af placering af anlægget, da flere virksomheder i området er interesseret i samme areal.

Placeringen af varmeværket bliver mere klarlagt som følge af beslutningen i det forrige dagsordenspunkt "Vejføring og udvidelse af Ravnkilde erhvervsområde". Beslutningen om udsendelse af projektforslaget i høring er ikke strengt afhængig af, hvor anlægget placeres. Først hvis flisanlægget placeres meget langt væk fra det eksisterende varmeværk får det en betydning pga. en længere fjernvarmeledning.

Beslutning

Godkendt.

Morten Lem deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at der træffes beslutning om endelig vedtagelse af lokalplan nr. 297

Udvalget for Teknik og Miljø, 17. august 2016, pkt. 147:

Indstillingen blev godkendt.

Økonomiudvalget, 24. august 2016, pkt. 177:

Indstilles godkendt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0