Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget for Teknik og Miljø træffer beslutning om, at der foretages underhåndsudbud på opsætning af ladestandere til El-biler på overstående vilkår.

Udvalget for Teknik og Miljø, 9. november 2016, pkt. 197:

Et flertal af Udvalget for Teknik og Miljø bestående af Morten Lem, Thomas S. Thomsen og Rasmus Rask godkendte opstilling af ladestander som beskrevet, dog med det forbehold at placeringerne vurderes i forhold til eksisterende ladestandere.

Jeppe Ugilt og Ole Frederiksen finder ikke at opsætning af el-ladestandere er en kommunal opgave, og set i lyset af, at et flertal i byrådet har besluttet en skattestigning for at sikre det nære velfærd, er det at sjofle med skattekroner at opsætte ladestandere.

Jeppe Ugilt begærede sagen i byrådet.

Økonomiudvalget, 16. november 2016, pkt. 239:

Et flertal (Leon Sebbelin, Thøger Elmelund Kristensen, Per Vilsbøll, Lars Hørsman, Jeanette Sagan) indstiller godkendt som indstillet af flertallet i TMU, idet der ønskes et notat til sagen inden sagen afgøres om den optimale placering af standerne, en redegørelse for ændringerne i de økonomiske forudsætninger og status hos de øvrige partnere i udbuddet.

Gert Fischer, Ole Frederiksen og Søren Søe finder, at der er nye forudsætninger i sagen, og at opsætning af ladestandere ikke er en kommunal opgave.

Holger Pedersen forbeholder sin stillingtagen.

Økonomi

Samlet økonomi på projekter er 355.000,-. efter endt arbejde udbetaler energistyrelsen 106.500 i tilskud til projektet.

Sagsfremstilling

I 2015 indgik Rebild Kommune et partnerskab sammen med Region Nordjylland, Hjørring og Aalborg Kommune, samt Aalborg Havn om at øge brugen af e-mobilitet i Nordjylland. Partnerskabet har søgt om tilskud fra Energistyrelsen til opsætning af ladestandere og indkøb af El-biler. Rebild Kommune har ansøgt om tilskud til opsætning af 8 ladestandere og har nu fået tilskud til opsætning af 5 ladestandere. Placering af ladestanderne ses i bilag.

De øvrige parter i samarbejdet om e-mobilitet har indkøbt ladestandere på den måde, at leverandøren ejer selve standeren og den offentlige myndighed ejer fundament, kabling og tilslutningsafgift. Denne løsning giver den fordel, at Rebild Kommune ikke selv skal servicere standeren, men leverandøren har forpligtelsen hertil. Aftalen med leverandøren løber 5 år, hvorefter både Rebild Kommune og leverandøren er frit stillet.

Det vurderes, at det koster ca. 355.000 kr. at etablere standeren som beskrevet, og at der derfor kan indhentes underhåndsbud på opgaven. På baggrund af politikken for indkøb og udbud skal de overordnede vilkår for underhåndsudbudet godkendes af Udvalget for Teknik og Miljø, da det samlet beløb er over 300.000 kr.

Det foreslås,

- at der indhentes tilbud på den samlede opgave med etablering af 5 standere,

- at tilbudsgiverne skal vedlægge tro- og loveerklæring om, at de ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene i udbudslovens §§ 135 og 137,

- at opgaven tildeles efter tildelingskriteriet "laveste pris",

- at der indgåes entreprisekontrakt efter AB 92, og

- at hverken entreprenøren eller Rebild Kommune stiller garanti efter AB 92 på 15%.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Udvalget for Teknik og Miljø skal godkende de overordnede vilkår for underhåndsundbud af opsætning af ladestander til El-biler.

Beslutning

Godkendt.

Ole Frederiksen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at udkastet til varmeprojektforslag godkendes, og sendes i høring ved berørte forsyningsselskaber og grundejere i 4 uger.

Udvalget for Teknik og Miljø, 9. november 2016, pkt. 194:

Godkendt.

Økonomiudvalget, 16. november 2016, pkt. 238:

Indstilles godkendt.

Økonomi

Varmeværket kan søge kommunal garanti til evt. transmissionsledninger frem til udstykningsområdet.

Sagsfremstilling

Sideløbende med udarbejdelse af lokalplan skal der udarbejdes en varmeplan for området. Der peges på, at området bliver forsynet med Fjernvarme.

Projektforslagets gennemførelse kræver etablering af stikledninger og enkelte distributionsledninger til området samt tilslutning til Høje Støvring etape 1.

Projektforslaget viser en forbedret samfundsøkonomi på ca. 5,7 mio. kr. ekskl. moms over 20 år ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper.

Projektforslaget viser et selskabsøkonomisk overskud på ca. 0,8 mio. kr. ekskl. moms over 20 år for Støvring Kraftvarmeværk.

Projektforslaget viser en brugerøkonomisk besparelse på ca. 900 kr./år ekskl. moms for et parcelhus og ca. 1950 kr./år ekskl. moms for et rækkehus ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper.

Hvis udkastet godkendes skal det sendes i høring ved berørte forsyningsselskaber og grundejere i 4 uger. Herefter skal projektforslaget endelig vedtages. Det forventes, at høringen foretages i december 2016, og projektforslaget kan endelig vedtages i januar 2017.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Forslag til lokalplan nr. 300 for et boligområde i Støvring Syd udlægger et området til parcelhus- og rækkehusbebyggelse. Lokalplanforslaget er i offentlig høring frem til den 4. november 2016. Lokalplanforslaget forventes politisk behandlet i december 2016.

Støvring Kraftvarmeværk har indsendt et udkast til projektforslag med henblik på forsyning af området med fjernvarme. Projektforslagets formål er at belyse, om samfundsøkonomiske hensyn taler for at tilkoble området til fjernvarmen i Støvring, samt at forsyning af området ikke giver negative virksomhedsøkonomiske eller brugerøkonomiske ændringer. Varmeprojekter kræver kommunens godkendelse jf. projektbekendtgørelsens § 3, stk. 1. Udkastet til varmeprojektforslag skal politisk godkendes med henblik på at sende den i høring ved forsyningsselskaber samt grundejer jf. projektbekendtgørelsens § 25, stk. 1.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0