Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling


at sagen drøftes.

Sagsfremstilling

Bent Skovgaard Olsen anmoder på vegne af Enhedslisten om, at følgende sag behandles på byrådets dagsorden:

"Vi ønsker får mulighed for at drøfte genopretning af økonomi i CPO.

Byrådet tager stilling til følgende forslag. 

Byrådet pålægger forvaltningen at beskrive og redegøre for konsekvenserne af de planlagte besparelser på området for vores ældre og det personale, der skal udføre opgaverne? Vi tænker helt konkret på følgende:

- Mindre brug af velfærdsteknologi

- Reduktion i antallet af visitationer

- Anvendelse af hjælpemidler

- Mindreforbrug på arbejdsmiljø og trivsel"

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Beslutning

Borgmesteren foreslog:

Forslaget oversendes til den styregruppe, der arbejder med konkrete forslag til frikommuneforsøg.

For stemte 20 (Venstre, Radikale Venstre, Oplandslisten, Dansk Folkeparti, Konservative, Enhedslisten, Jeppe Ugilt, Thøger Elmelund Kristensen, Henrik Christnsen, Klaus Anker Hansen)

Imod stemte 3 (Den Sociale Fællesliste).

Undlod at stemme 2 (Socialistisk Folkeparti, Morten Lem)

Godkendt.

Den Sociale Fællesliste ønsker ikke at Rebild kommune skal være frikommune.

Indstilling


at sagen drøftes.

Sagsfremstilling

Bent Skovgaard Olsen anmoder på vegne af Enhedslisten om, at følgende punkt optages på Byrådets dagsorden:

"Vedrørende frikommuneforsøg – Lad Rebild kommune hjælpe iværksættere i gang!

Formålet med frikommuneforsøg er at få ny viden og praktisk erfaring, der kan være med til at forenkle statslige regler og resultere i bedre lokal styring.

Kort sagt! Forsøg med nye måder at løse kommunale opgaver på.

Alle ledige skal i dag udstyres med en jobplan, der hurtigst mulig skal bringe dem ind på arbejdsmarkedet. Står det til Enhedslisten Rebild skal arbejdsløse i Rebild fremover have mulighed for at udskifte jobplanen med en iværksætterplan, så de kan beholde dagpengene, mens de forsøger at starte egen virksomhed.

I dag kan folk på dagpenge godt starte på et iværksætterkursus, men tager de næste skridt og registrerer en virksomhed, mister de retten til dagpenge. Det afholder givetvis mange fra at prøve den idé

Rebild kommune skal have grønt lys fra regeringen, hvis dagpengemodtagere skal kunne droppe jobplanen til fordel for et iværksætterprojekt. Men formålet med frikommuneforsøg er jo netop, at prøve nye ting og skabe ny dynamik. Hvorfor fastholde mennesker i en udsigtsløs jobplan, hvis vi i stedet kan hjælpe dem med at starte deres egen virksomhed. Vi forestiller os naturligvis, at Business Rebild skal hjælpe de arbejdsløse med forretningsplaner og sikre, at iværksætterprojektet har et reelt potentiale.

Lad os improvisere, hvorfor ikke hjælpe mennesker med at skabe job til andre?

Borgmester Leon Sebbelin har tidligere opfordret til et fælles samarbejde om frikommuneforsøg.

Enhedslisten Rebild tager borgmesteren på ordet – og stiller følgende forslag:

Byrådet pålægger forvaltningen, at undersøge mulighederne for at Rebild kommune kan give arbejdsløse en iværksætterplan i stedet for en jobplan i tilfælde, hvor det kan være relevant. Forslaget skal kunne give arbejdsløse mulighed for at få dagpenge samtidig med, at de forsøger at starte en virksomhed. Naturligvis under forudsætning af, at der fremlægges en realistisk forretningsplan.

Forslaget kunne også målrettes yderligere. Det kunne fx være højtuddannede akademikere der kunne gøre nytte i mindre virksomheder. Et akademisk løft kunne være med til at hjælpe mange mindre virksomheder, som ellers ville have vanskeligt ved at ansætte en akademiker i en fuldtidsstilling. Det kunne også være, at virksomhederne kunne købe konkrete opgaver hos en iværksætter.

Forsøget går ud på at understøtte iværksættere. Fx kunne flere nyuddannede gå sammen om at oprette en virksomhed, de ejer i fællesskab. Sådanne typer virksomheder opstår der flere og flere af i Danmark.

Vi mener det er oplagt, at arbejdsmarkedssystemet bruges til at understøtte en sådan udvikling. Vi mener desuden, at forslaget kan være med til at sætte nye initiativer i gang i landdistrikter".

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Beslutning

Gert Fischer blev erklæret inhabil og deltog ikke i sagens behandling.

Godkendt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0