Udvalget for Teknik og Miljø, 11. november 2015, pkt. 238:

Et flertal af Udvalget for Teknik og Miljø bestående af Ole Frederiksen, Allan Busk og Thomas Simoni Thomsen besluttede at udsættes sagen med henblik på at afholde møde med de berørte lodsejere.

Morten Lem stemte for at tiltræde indstillingen, men deltager gerne i et fremtidigt møde med lodsejerne.

Udvalget var enigt om, at Jeppe Ugilt er inhabil i sagen. Jeppe Ugilt deltog ikke i behandling af sagen.

En ekstra årlig grødeskæring forventes at koste mellem 8.000 og 10.000 kr. årligt. Vedligeholdelsesudgifterne fordeles således: Rebild Kommune 71 % og Mariagerfjord Kommune 29 %.

På strækningen fra station 11.616 til 9.411 meter, har der i længere tid været diskussioner om vedligeholdelsen af vandløbet. Specielt har sandaflejringer og vandstanden i forhold til drænrørsudløb været genstand for stor diskussion. Der har fra lodsejerne været udtrykt ønske om, at der skal vedligeholdes, så afvandingen bliver bedre. Ønsket er, at vandstanden skal sænkes så drænene har frit udløb.

For at imødekomme dette er det foreslået at øge grødeskæringen til årlige grødeskæringer med valgfri metode. For at afveje hensynet til både afvanding og miljømålsætningerne foreslås de to årlige grødeskæringer udført i en smallere strømrende som er 70-80 procent at den regulativmæssige bundbredde. Det er ligesom principperne i "Aalborg metoden", altså hyppigere skæring, men i en smallere strømrende.

Herunder følger en opsummering af ændringerne i tillægsregulativet og konsekvenserne af ændringerne.

Vedligeholdelsen

Vedligeholdelsen på strækningen har været udført som manuel/maskinel vedligeholdelse med motorle/båd en gang årligt. Tillægsregulativudkastet indeholder bestemmelser om grødeskæring for ca. 2,2 km vandløbsstrækning. Strækningen i Simested Å har et gennemsnitligt fald på 1,5 promille. Det største fald (12 promille) afvikles over de første ca. 170 meter, herefter er faldet meget begrænset (0,5 promille).

I regulativet fra 1992 er der fastlagt to årlige grødeskæringer. Med tillægsregulativet fra 2003 vedtog Nordjyllands Amt, at der kun skulle foretages én grødeskæring på strækningen mellem st. 11.616 og 9.411 meter. Begrundelsen var, at amtet havde erfaret, at grødevæksten ofte var sparsom i forsæsonen, og at der derfor som oftest kun var behov for én grødeskæring. Yderligere begrundelse var, at hyppig grødeskæring vil favorisere visse grødearter frem for andre og influere på plantearternes indbyrdes fordeling i vandløbet.

Jf. udvalgets tidligere drøftelser om afvejning mellem vandføring og naturværdi øges grødeskæringerne i dette udkast til to gange årligt, men samtidig i en smallere strømrende. Regulativets bundbredde, den gældende samlede strømrende og forslaget til en strømrende er angivet i tabellen herunder. Samtidig kan der bruges valgfri metode på hele strækningen. Forvaltningen forventer dog forsat manuel vedligeholdelse på den første del af strækningen og båd/mejekurv på den resterende del.

I formålet med vandløbsloven står der, at vandløbene skal kunne benyttes til afledning af vand. Når der fastsættes og gennemføres vedligeholdelse skal det ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten der er fastsat i anden lovgivning. Staten har i vandplanen målsat Simested Å til god økologisk tilstand. På lidt over halvdelen af strækningen er der i dag målopfyldelse og på den resterende del skal der ske en indsats for at løfte miljøkvaliteten. Staten har ligeledes fastsat retningslinjer om blandt andet grødeskæringsmetode, antal og slåning af vegetation langs vandløbets kanter. Forvaltningens udkast til et nyt tillægsregulativ afspejler afvejningen mellem afvanding og miljøkrav. For at opveje overgangen til 2 årlige grødeskæringer er der foreslået en reduktion i grødeskæringsbredden, som generelt er fastsat til 70-80 procent af den regulativmæssige bundbredde.

Afvandingsforhold

Det øgede antal grødeskæringer forventes at forbedre vandløbets vandføringsevne sammenlignet med de tidligere grødeskæringsbestemmelser fordi der skabes hyppigere kontakt mellem vandfasen og vandløbsbunden. Vandet får dermed større mulighed for at flytte det sand som vandrer ned gennem vandløbet. Den øgede grødeskæring giver ikke nogen garanti for at drænrørsudløbene efterfølgende har frit udløb.

Udvalget har for nylig behandlet tillægsregulativ for en anden strækning i Simested Å. Principperne er viderført i dette tillægsregulativ og skærebredden er også her fastlagt til 70-80% af den regulativmæssige bundbredde. I det andet tillægsregulativ blev der på en delstrækning forslået et skift til maskinel vedligeholdelse, derfor blev antallet af grødeskæringer sat ned fra 3 til 2, hvor den maksimale skærebredde blev fastholdt, men som et interval. I det aktuelle tillægsregulativ sættes grødeskæringsantallet op fra 1 til 2 og derfor lægger forvaltningen op til en indsnævring af skærebredden i forhold til de gældende bestemmelser. I denne strækning af Simested Å var skærebredden allerede angivet som et interval og dette er viderført i udkastet. Forvaltningen forsøger dermed at ensrette grødeskæringsbestemmelserne, men med plads til små tilpasninger på baggrund af lokale forhold fysiske og biologiske forhold.

Vedtagelseproces

Proceduren for vedtagelse af et nyt regulativ eller tillægsregulativ som i dette tilfælde, er som første skridt at lave et udkast. Udkastet afklares med eventuelle nabovandløbsmyndigheder som i dette tilfælde er Mariagerfjord Kommune. Når der er enighed om udkastet skal det offentliggøres i 8 ugers indsigelsesperiode. Herefter vedtages regulativet endeligt og offentligøres med 4 ugers klagefrist.

De ændrede vedligeholdelsesbestemmelser kræver en dispensation fra naturbeskyttelseslovens §3.

På baggrund af erfaringerne med vedtagelse af nyt tillægsregulativ længere opstrøms i Simested Å ønsker forvaltningen at forelægge udkastet for Teknik- og Miljøudvalget forinden der indledes dialog med Mariagerfjord Kommune omkring udkastet.

Såfremt Teknik- og Miljøudvalget kan tilslutte sig udkastet til tillægsregulativet, vil forvaltningen tage kontakt til Mariagerfjord Kommune og afklare deres holdning til teksten. Hvis det ikke giver anledning til væsentlige rettelser fremlægges udkastet for offentligheden i 8 uger.

Udvalget for Teknik og Miljø, 11. november 2015, pkt. 237:

Spørgsmålet om Jeppe Ugilts interesse i sagen som direkte part blev drøftet. Der var enighed om, at disse ikke er væsentlige i forhold til habilitet.

Et flertal af Udvalget for Teknik og Miljø bestående af Ole Frederiksen, Allan Busk, Thomas Simoni Thomsen og Jeppe Ugilt besluttede at sagen udsættes med henblik på at afholde et møde med lodsejerne på de to strækninger, som er nævnt i sagsfremstillingen.

Morten Lem stemte for at tiltræde indstillingen, men deltager gerne i et fremtidigt møde med lodsejerne.

Hvis Teknik- og Miljøudvalget godkender, at der iværksættes en ny opmåling, koster det ca. 25.000 kr

Vedligeholdelsen af offentlige vandløb i 2015 er afsluttet. I første halvdel af året, var grødevæksten generelt sat en del tilbage på grund af et køligt og solfattigt forår og forsommer. I enkelte vandløb var der dog tidlig grødevækst som følge af, at den meget nedbør medførte udledning/udvaskning af næringsstoffer. Kommunen har forsøgt at holde trit med udviklingen i vandløbene og har udnyttet rammerne i regulativerne til at iværksætte ekstraskæringer, hvor det var mest påkrævet.

Grødeskæring

For 5 vandløb blev der iværksat ekstraskæringer på grund af kraftig grødevækst. Nogle af ekstraskæringerne skyldes, at vandløbene er kildefødte og derfor er temperaturen mere konstant og generelt lidt højere i det tidlige forår end andre vandløb. Dermed kommer grødevæksten tidligere igang i disse vandløb. For Binderup Å blev grødeskæringen fremrykket for at imødekomme den tidlige grødevækst.

For Haslevgård Å er der også udført en ekstra grødeskæring på hele vandløbsstrækningen (18 km). Derudover overraskede vandløbet ved, at der ovenfor Smidiebro var en meget tidlig og kraftig grødevækst af gode vandplanter som vandstjerne, vandranunkel, kruset vandaks og andre arter, som ikke før er registeret i så kraftig vækst på denne strækning. Det betød også, at kommunen hurtigt skulle have fat i vores entreprenør, så der kunne skæres en strømrende ned igennem den kraftige grøde.

Oprensninger

Kommunen har i løbet af året udført oprensning af sand og mudder i 9 vandløb, hvor regulativets dimensioner var overskredet. Det er anslået, at oprensningerne beløber sig til omkring 100.000 kr. og dækker omkring 4 km vandløbsstrækning.

Tilsyn med vandløbsvedligeholdelsen

Ud over de vandløb, som kommunen selv har synet, blev der foretaget tilsyn med grødeskæringen på 70 km vandløb af et eksternt firma. I år har tilsynsopgaven været udbudt og et nyt firma vandt opgaven. Det har desværre vist sig at medføre et betydelig merforbrug af ressourcer, fordi det nye firma ikke kendte vandløbene og har gennemført synet anderledes end det tidligere firma.

Klagesager

Ud af de ca. 98 offentlige vandløbsstrækninger i kommunen har der i 2015 været konkrete uenigheder med lodsejerne ved to vandløbsstrækninger i Simested Å.

Simested å - ovenfor for Volstrup Dambrug

I Simested Å på strækningen ovenfor Volstrup Dambrug har kommunen selv ført tilsyn med grødeskæringen. Synet af grødeskæringen er udført sammen med lodsejerne og der er udarbejdet et tilsynsnotat. Notatet er efterfølgende sendt til lodsejerne til kommentering. Lodsejerne har kommenteret notatet og udtrykt, at de ikke er enige i, at vandløbet er vedligeholdt godt nok. Dertil kommer, at lodsejerne på tilsynsdagen nævnte, at der bliver arbejdet på en erstatningssag.

Forvaltningen vurderer, at regulativets bestemmelser er overholdt, både for så vidt angår grødeskæringsbredden og regulativets krav om vandføringsevne. Lodsejerne er dog som nævnt af en anden opfattelse og for ikke at stå i samme situation i 2016 - det er hverken tilfredsstillende for lodsejere eller forvaltning - ønsker forvaltningen at finde en afklaring i sagen.

I den aktuelle sag er der fortsat er forskellige opfattelser af om vedligeholdelsen af Simested Å nr. 840-5.0B er udført i overensstemmelse med regulativets bestemmelser, og da kommunen ikke har truffet nogen afgørelse i sagen, er sagen ikke færdigbehandlet. Skulle der opstå en situation, hvor lodsejerne kræver erstatning, kan kommunen være dårligere stillet end hvis der var truffet afgørelse. Endelig er lodsejerne frataget sin retssikkerhed, fordi der ikke er truffet en afgørelse i sagen, som kan påklages (i §2 i forvaltningsloven ligger der også en pligt til at træffe afgørelse).

Som en løsning på sagen ser forvaltningen følgende muligheder:

• Der bliver truffet en afgørelse i sagen, så lodsejerne får mulighed for at klage og få en højere instans til at kigge på sagen.
• Lodsejerne kan søge om en regulering af vandløbet, for at forbedre vandføringsevnen udover det som regulativet giver mulighed for. 

Simested å - strækningen mellem rørlægning og Kistvad Dambrug 

Lignende forhold gør sig gældende på strækningen længere oppe i Simested Å (vandløb nr. 840-5.0C), på strækningen mellem en længere rørlægning og broen opstrøms for Kistvad Dambrug.

Her har kommunen udført tre tilsyn af den udførte grødeskæring. Ved 2. og 3. grødeskæring har lodsejerne udtrykt utilfredshed med den udførte vedligeholdelse. Strækningen ved Simested Å adskiller sig dog fra den nedstrømsliggende strækning ved, at der jf. regulativet, i forbindelse med vedligeholdelsen kan fjernes lokale sandpuder, hvis disse vurderes at medføre en uhensigtsmæssig opstuvning af vand eller at tværsnittet af vandløbet på den givne station er for lille.

Det strider imod regulativets egen bestemmelse om, at der først må ske opgravning, når der er konstateret en forringet vandføringsevne svarende til en hævning af vandløbsbunden på mindst 10 cm. Forvaltningen har fulgt Teknik- og Miljøudvalgets signaler om at udnytte regulativets muligheder for at øge afvandingen, og der er derfor bestilt en oprensning af sandpuder på strækningen fra Kistvadbro op til det første betonstryg. Som det fremgår af to lodsejeres brev af 27. oktober til TMU, var det ved en fejl ikke blevet udført, men Forvaltningen kan oplyse, at fjernelse af sandpuder er gennemført den 29. oktober 2015. Forvaltningens indtryk er, at lodsejerne vil være tilfredse med vedligeholdelsen efter at disse lokale sandpuder fjernes.

Denne sag er heller ikke ny. Der har mindst de senste 5 år været uenighed om vedligeholdelsen. I 2010 blev der truffet afgørelse om, at vandføringsevnen var overholdt. Sagen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, som stadfæstede kommunens afgørelse om ikke at foretage opgravning i Simested Å. Den 19. september 2013 besluttede byrådet, at der skal arbejdes videre med en reguleringssag for Simested Å. Forvaltningen bad på den baggrund AgriNord om at fremsende et konkret projektforslag med redegørelse, udgiftsfordeling m.v. Forvaltningen har aldrig modtaget en konkret ansøgning om regulering.

Forvaltningen har i 2014 rettet henvendelse til Naturstyrelsens jurist omkring formuleringen i regulativet, hvor der står, at der kan oprenses lokale sandpuder i forbindelse med grødeskæringen. Naturstyrelsen oplyser, at lovgivningen har større retskraft end regulativet. Det betyder, at der skal søges om en reguleringssag, såfremt vandløbets skikkelse eller vandføringsevne ændres ud over regulativets dimensioner.

Også i denne sag er det forvaltningens ønske at komme væk fra en situation, hvor der til stadighed er forskelle i forståelsen af vedligeholdelsen i mellem forvaltning og lodsejere. Forvaltningen ser derfor følgende muligheder:

• Der foretages en ny opmåling for at kontrollere om vandføringsevnen er overholdt, da seneste opmåling er fra tilbage fra 2010. Forvaltningen vurderer, at pris for opmålingen og kontrolberegning vil være omkring 25.000 kr.
• Der bliver truffet en afgørelse i sagen, så lodsejerne for mulighed for at klage og få en højere instants til at kigge på sagen.

I brevet fra lodsejerne modtaget den 27. oktober 2015 henvises også til utilfredshed med processen for vedtagelse af tillægsregulativet for Simested Å nr. 840-5.0C. Forvaltningen vil orientere lodsejeren omkring processen med at vedtage et nyt regulativ eller tillægsregulativ. Som beskrevet i dagsorden den 2. september 2015 kan lodsejerne inddrages ved et offentligt møde i offentlighedsfasen ligesom andre interessenter. Forvaltningen har ikke overfor lodsejerne givet udtryk for at inddragelsen ville ske tidligere i forløbet.