Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

at udvalget tilkendegiver deres prioritering af fremsatte ønsker under de foreslåede kr. 0,25 mio 
at udvalget godkender anvendelse af trafiksikkerheds- og vejforskønnelseskontoen til ny opstribning af Sortebakkeskolens p-plads.

Økonomi

Indenfor de afsatte puljer.

Sagsfremstilling

TMU prioriterer anlægsmidlerne for Helhedsorienteret energi- og bygningsrenovering hvert år - jævnfør TMU 27.03.2014 og TMU 15.04.2015.

TMU prioriterer delvist driftsmidlerne for Udvendig bygningsvedligeholdelse hvert år - jævnfør TMU 27.03.2014 og TMU 24.09.2014.

I nærværende dagsordenspunkt kan TMU delvis prioritere de resterende midler for Udvendig bygningsvedligeholdelse 2015.

Driftskontoen for Udvendig bygningsvedligeholdelse 2015 udgør ca. kr. 2,2 mio, hvoraf der foreløbig er anvendt ca. kr. 1,6 mio primært til akut vedligeholdelse. Resterende midler for 2015 er således ca. kr. 0,6 mio, hvoraf kr. 300.000 - 350.000 forventes anvendt til akut vedligeholdelse. TMU har således mulighed for at prioritere kr. 0,25 mio ud fra nedenstående fremsatte projekter af mere æstetisk karakter.

  • Sortebakkeskolen, udskiftning af gulvbelægning i 2 undervisningslokaler - kr. 50.000
  • Sortebakkeskolen, reparation af kantstensøer og mindre asfaltreparationer (skal ses i sammenhæng med opstribningen af p-pladsen) - kr. 15.000
  • Sortebakkeskolen, ny opstribning af p-plads og færdselsarealer for en bedre trafiksikkerhed (financeres fra trafiksikkerheds- og vejforskønnelseskontoen) - kr. 55.000
  • Suldrup Skole, resterende udskiftning af gulvbelægning i aula (delvist udskiftet i 2014) - kr. 100.000
  • Øster Hornum Skole, udskiftning af vinduesbånd til bibliotek - kr. 40.000
  • Børnehaven Aavangen, asfaltering af grusvej og p-plads - kr. 100.000

Driftskontoen for Udvendig bygningsvedligeholdelse går primært til udvendige vedligeholdelse af bygningerne, herudover dækker den visse indvendige udskiftninger og udvendige belægninger indenfor matrikelskel.

Såfremt der indgår trafiksikkerhed i projekterne samarbejdes der naturligvis med Plan, Byg og Vej, som har selvstændig budget til trafiksikkerhed.

Plan, Byg og Vej oplyser, at på trafiksikkerheds- og vejforskønnelseskontoen er der ubrugte midler fra 2014 og 2015, og da projektet på Sortebakkeskolens parkeringsplads primært omhandler trafiksikkerhed, bør midlerne til en opgradering af denne finansieres fra trafiksikkerheds- og vejforskønnelseskontoen.

Resume

Sagen afgøres i: Udvalget for Teknik og Miljø.

Fra driftskontoen til Udvendig bygningsvedligeholdelse foreslås en opdeling af resterende midler for 2015 til henholdsvis akut vedligeholdelse og udvalgets prioritering af fremsatte projekter af mere æstetisk karakter.

Beslutning

Udvalget besluttede at indstille, at udkastet til varmeprojekt godkendes, og sendes i høring ved berørte forsyningsselskaber og grundejere i 4 uger.

Indstilling

at udkastet til varmeprojekt godkendes, og sendes i høring ved berørte forsyningsselskaber og grundejere i 4 uger.

Økonomi

Varmeværket kan søge kommunal garanti til ledningerne.

Sagsfremstilling

I udkastet til varmeprojektforslag er lavet beregninger for forsyning af området med fjernvarme eller med individuelle varmepumper. Beregningsforudsætninger fremgår af projektets bilag 2. Der regnes med 157 boliger fordelt som 107 parcelhuse og 50 rækkehuse.

Beregningerne viser et samfundsøkonomisk overskud ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper på ca. 11,8 mio. kr. ekskl. moms over 20 år. 

Beregningerne viser et selskabsøkonomisk overskud ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper på ca. 16,7 mio. kr. over 20 år.

Beregningerne viser en brugerøkonomisk besparelse ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper på 3-4.000 kr./år.

Da Støvring Kraftvarmeværk er baseret på naturgas, udledes der mere CO2 ved fjernevarme, end hvis boligerne opvarmes med individuelle varmepumper. Emissionsgasserne er indregnet i de samfundsøkonomiske beregninger.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Der er udarbejdet et udkast til lokalplan nr. 292 for boligområdet Kronhjorten 2. Der er derfor udarbejdet et udkast til projektforslag for varmeforsyning af området.

Varmeprojektforslaget skal belyse, om samfundsøkonomiske hensyn taler for at tilkoble området til fjernvarmen i Støvring, samt at forsyning af området ikke giver negative virksomhedsøkonomiske eller brugerøkonomiske ændringer.

Det indstilles, at udkastet til varmeprojektforslag godkendes til udsendelse i høring ved berørte forsyningsselskaber og grundejere i 4 uger.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0