Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Udvalget besluttede at følge indstillingen.

Indstilling

at Udvalget for Teknik og Miljø indstiller til Økonomiudvalget at der bevilliges 799.690 kr til dækning af manglende indtægter og ekstraomkostninger på projektet
at merforbruget finansieres af kassen

Økonomi

Der er i budget 2015 overført ca. 1,48 mio fra 2014. Forbruget på projektet er ca. 2,28 mio. Der mangler finansiering til ca. 800.000 på projektet, heraf ca. 450.000 som konsekvens af Byrådets beslutning.

Sagsfremstilling

Rebild Kommune har nu fået de sidste regninger på udskiftningen og strømpeforingen af den rørlagte del af Bælum Bæk.

Den oprindelige pris blev vedtaget af byrådet den 25. august 2010 på baggrund af en runde med underhåndsbud, hvor 4 entreprenører blev indbudt, og 3 entreprenører bød på opgaven. NCC var billigst med en pris på 3.088 mio kr. plus 10 % til uforudsete udgifter og COWI var billigst som rådgiver med en pris på 234.000 kr.

Disse priser blev, med baggrund i de ca. 2½ år der var gået, opskrevet den 11/4 2013 med 5,5% for rådgiveropgaven og 6% for entreprenøropgaven, til ialt ca.3,7 mio kr. Den 28. juni 2013 godkendte byrådet, at arbejdet kunne sættes igang, og at pengene til rørlægningen skulle frigives.

I 2013 blev udskiftningen af rørlægningen gennemført. Denne opgave blev ca. 100.000 kr dyrere bla. som følge af, at vandværkets hus var blevet udbýgget og nu kun lå ca. 5 meter fra rørledningen. Dette krævede mere arbejde og en anden gravekasse. Samtidig var der en del ekstra arbejde med både el og vandledninger.

Efter sommerferien 2014 blev strømpeforingen påbegyndt, og delvist afsluttet, da der blve opdaget 3 nye sammenfald på rørledningen. Det ene sammenfald lå under Nygade og de to øvrige sammenfald lå under et græsdækket areale syd i Bælum By.

Udfra priser der blev fremsendt fra NCC, ville det være godt 100.000 kr billigere at åbne ca. 100 meter af Bælum Bæk. På møde d. 13. august 2014 blev TMU orienteret om at man ville åbne vandløbet, under forudsætning af at denne løsning ikke blev dyrere end at reparere de to sammenfald i det græsdækkede arealer syd i byen og strømpeforing af resten.

Restbudgettet på ca. 1,48 mio blev overført fra 2014 til 2015. Slutprisen på arbejdet er blevet på 2,28 mio kr.

Årsagen til uoverenstemmelsen mellem forbrug og afsatte midler er:

1. at Byrådet på mødet den 30. januar 2014, besluttede at følge overtaksationskommisionens afgørelse om, at strømpeforingen er et vedligeholdelsesarbejde, der skal betales af Rebild Kommune, og at der kun kan opkræves betaling for udskiftningen af de ca 100 meter rørlægning. Dette betød at kommunen ikke modtager et bidrag fra lodsejerne til strømpeforingen. Dette har, som det også dengang blev beskrevet i dagsordenen til Byrådet, medført en tabt indtægt i projektet på 430.000-460.000, uden tillæg for de ekstraopgaver, der er indkommet som følge af sammenstyrtede rør.

2. at der er kommet ekstraudgifter i anlægsfasen:

- i forbindelse med anlægsarbejdet, skred det åbne vandløb sammen, og der skulle sættes faskiner på en ca. 40 meter strækning

- der skulle sættes en ekstra brønd på den nye rørlægning, der også blev lidt længere.

- der kom en del mindre regninger på bl.a. jordprøver, jordflytning, fjernelse af træer

- der var en fordyring i forbindelse med vandværkets hus

- rådgiverydelsen er fordyret bl.a. som konsekvens af de projektændringer, der blev nødvendige undervejs i forløbet

Sammenfattende betyder ovenstående forhold et ufinansieret forbrug på ca. 800.000 hvoraf ca. 450.000 skyldes en mindre indtægt på baggrund af beslutningen i Byrådet om ikke at påklage Taksationkommisionens afgørelse om fordelingen af udgiften til strømpeforingen. De resterende ca. 350.000 skyldes udgifter som følge af uforudsete problemer, der opstod i anlægsfasen.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Arbejdet med at udskifte ca. 100 meter af den rørlagte del af Bælum Bæk samt strømpeforing af ca. 900 meter af Bælum Bæk er nu afsluttet. Projektets økonomi er nu afsluttet og der skal bevilges midler til overskridelse af budgettet.

Beslutning

Udvalget besluttede at følge indstillingen omkring udarbejdelse af en lokalplan, der muliggør indretning af klinikker med særlige pladsbehov i området, idet udvalget lægger vægt på, at området ikke er et bolig- men et erhvervsområde med butikker i forvejen.

Indstilling

at det meddeles Klinik for Fysioterapi i Støvring samt ejer af Hobrovej 13B, at Rebild Kommune er sindet at udarbejde en ny lokalplan, som muliggør indretning af en klinikker med særlige pladsbehov i området.

Økonomi

Ingen

Sagsfremstilling

Det har hidtil været Rebild Kommunes praksis, at klinikker – så som fysioterapeuter og lignende – bør placeres i centerområder og bymidter. Et godt bymiljø er vigtigt i forhold til opfattelsen af en by, så byen ikke bare anses som en ”soveby”. Selvom klinikker måske ikke decideret bidrager til butiksmiljøet bidrager de stadig til at trække folk ind til bycentrene samt at ”fylde byens rum ud”. Hobrovej 13B ligger ca. 600 m fra kanten af centerområdet (Super Brugsen).

Der er tidligere modtaget andre forespørgsler om indretning af klinikker udenfor centerområderne i fx erhvervs- og boligområder. Til forskel fra tidligere forespørgsler ligger Hobrovej 13B i et område udlagt til butikker med særlig pladskrævende varegrupper. Selvom ejendommen ligger udenfor centerområdet, er der i forvejen kundeorienterede aktiviteter, som man ikke finder i et normalt erhvervs- eller boligområde.

Områder til butikker med særlig pladskrævende varegrupper er lagt udenfor bymidten netop fordi, at de typisk kræver mere plads. Man kan argumentere for at en klinik, hvor de skal have træningsfaciliteter til genoptræning mv. på tilsvarende vis har behov for mere plads end en klinik, hvor de kun har en briks.

Der er andre områder til særlig pladskrævende varegrupper i Støvring. Dette specifikke område adskiller sig dog lidt fra de andre områder, da der her er tale om et område med eksisterende butikker, som er forholdsvis center nært, ligger ud til hovedgaden og er nem at komme til med offentlig transport, bil og cykel.

Det er stadig Center Plan, Byg og Vejs opfattelse, at klinikker – som ikke har særlige pladsbehov til træningslokaler og lignende – stadig bør placeres i centerområder. Man kan ved en evt. senere lokalplan differentiere mellem klinikker med særlige pladsbehov og klinikker, som kun har behov for mindre lokaler til behandling. Man skal dog passe på, at områder til særlig pladskrævende varegrupper ikke udvikler sig til egentlige butikscentre med almindelige detailhandelsbutikker, som vil mindske og konkurrere med bymidten.

Selvom klinikken måtte optage arealer, som ellers er udlagt til særlig pladskrævende varegrupper, er der stadig en restrummelighed til butikker med særlig pladskrævende varegrupper i Støvring. Det meste af området ved Neptunvej (ved Jem & Fix) er endnu ikke bebygget.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0