Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Der er i driftsbudgettet afsat kr. 1.097.805,00 eks. moms til udførelse af belægningsopgaver i Rebild kommune, dvs. renovering af fortove og kantsten.

Pengene blev på byrådsmøde i november 2014 flyttet fra Center Plan, Byg og Vej til Driftsenheden, som står for den udførende del af belægningsopgaverne.

Pengene fordeles af Center Plan, Byg og Vej i samarbejde med Driftsenheden og bliver fordelt på følgende måde:

kr. 200.000 - afsat til løbende udskiftning af fortovsfliser og kantsten. Småopgaver meldt ind af borgere eller på baggrund af forsikringssager.

kr. 200.000,- afsat til indkøb af materialer til ledningsejere, som i forbindelsen med ledningsarbejder under fortove, udskifter kantsten og fliser der er i stykker mod at Rebild kommune leverer materialerne. Strækningerne gennemgåes sammen med driftsenheden inden ledningsarbejderne påbegyndes, så ledningsejer og driftsenhed er enige om omfanget af udskiftningen.

kr. 100.000,- udskiftning af kantsten og fortovsfliser inden udførelse af slidlagsarbejder i kommunen. Omfanget af udskiftning registeres under udarbejdelse af udbuddet af slidlagsarbejderne.

De resterende midler kr. 597.805,- afsættes til de strækninger, som Center Plan, Byg og Vej og Driftsenheden har registreret trænger til udskiftning. Gerne længere sammenhængende strækninger. Der er på nuværende tidpunkt brugt 225.000 kr i 2015 og det forventes, at der skal udføres arbejder på følgende strækninger: Rosenvangen i Blenstrup, Sverriggårdsvej og Buderupholmvej. Disse 3 projekter er skønnet at koste 704.000 kr. Rosenvangen i Blenstrup bliver første prioritet, da der er planlagt udførelse af slidlag på vejen i 2015. De to andre projekter bliver muligvis udsat til 2016 afhængig af mængden på den løbende udskiftning både i eget regi og materialer, der leveres til ledningsejere.

Specielt omkring Terndrup Centret kan oplyses, at der er lappet huller i asfaltbelægningen samt renoveret en trappe. Blomsterkummerne er der ikke pt. gjort noget ved, da der for nylig er konstateret afvandingsproblemer omkring Terndrup Centret. Det vil være spild af penge, hvis blomsterkummerne forskønnes, hvis Centret skal igennem en større renovering. En renovering af de ujævne belægninger ved Centret vil være omsonst, hvis ikke der gøres noget ved afvandingsproblemerne. Der er tidligere anslået en pris på belægningsarbejderne omkring Terndrup Centret på kr. 180.000, men på baggrund af afvandingsproblemerne, er det et mere omfattende projekt, som kræver en tilbundsgående undersøgelse ved ekstern bistand. Det skønnes, at rådgiverudgifter og anlægsarbejdet kan udføres for ca. kr. 700.000.  

Resume

Sagen afgøres i: Udvalget for Teknik og Miljø

Der har været et politisk ønske om at få en status på belægningsopgaverne i 2015.

Beslutning

Udvalget besluttede, at vejen i det nye boligområde i Støvring Syd navngives Høje Støvring.

Allan Busk og Jan Brøndum deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

at vejene i hele området får navnet Bundgaardsmindevej

Økonomi

Ingen

Sagsfremstilling

Vejen i det nye boligområde i Støvring syd for Nibevej (Høje Støvring) skal navngives i forbindelse med at første del af området skal navngives.

Ejeren har foreslået følgende navne: Høje Støvring, Bundgaardsmindevej eller Freyasvej.

Uopfordret har vi fra mulig køber af byggegrund fået følgende forslag: Mastrup Ådalsvej, Mastrup Alle, Støvring Høje eller Ådals Vej/*Allé.

Forvaltningens bemærkninger til de indkomne forslag:

Høje Støvring minder for meget om Højdedraget.

Navnet Mastrup knytter sig fra gammel tid til området nord for Nibevej

Resume

Sagen afgøres i: Udvalget for Teknik og Miljø

Vejen i det nye boligområde i Støvring syd for Nibevej (Høje Støvring) skal navngives i forbindelse med at første del af området skal navngives.

Beslutning

Udvalget besluttede at udsættes sagen til behandling på førstkommende møde i TMU.

Allan Busk og Jan Brøndum deltog ikke i behandlingen af sagen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0