Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Taget til efterretning. 

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning. 

Sagsfremstilling

1. Praksisændring vedr. lovliggørelse/reg. af sekundære bygninger og tilbygninger

Forvaltningen har hidtil udført egentlig byggesagsbehandling i lovliggørelsessager af ældre sekundære bygninger samt tilbygninger. I januar 2009 har advokat Jens Flensborg med speciale i byggelovgivning, oplyst at kommunerne ikke bør byggesagsbehandle denne type byggerier når de er mere end 12 til 14 år gamle, da kommunen ikke har mulighed for at kræve bygningerne fysisk lovliggjorte pga. deres alder. Sagerne vil ikke kunne vindes ved en evt. prøvelse ved klageinstansen eller domstolen. Forvaltningen vil derfor fremover kun foretage egentlig byggesagsbehandling i de sager der er over 12 til 14 år, når der foreligger sikkerhedsmæssige eller andre forhold, som ikke kan tilsidesættes. Bygninger som af kommunen tidligere er blevet påpeget som værende ulovlige eller klaget over, sagsbehandles på normal vis. Bygningerne reg. direkte i BBR-ejermddelsen med en bemærkning i notatlinjen om, at de er opført uden forudgående ansøgning/tilladelse. Denne praksis er indført i flere kommuner bl.a. Frederikshavn Kommune, hvor det siden indførelsen i 2009, ikke har givet klager eller nogen form for problemer. Fordelene ved denne praksis er bl.a., at kvaliteten af vores ejendomsdata forbedres, vi sparer tid på sagsbehandling, indkomsten fra ejendomsbeskatningen stiger, og at borgerne betragter det som mere smidigt.

2. Forslag til kommuneplantillæg nr. 15 og lokalplan nr. 287 for en ny administrationsbygning i Nørager

Forslag til kommuneplantillæg nr. 15 og lokalplan nr. 287 for en ny administrationsbygning i Nørager har været i 8 ugers offentlig høring. Der er kun indkommet 1 indsigelse fra Naturstyrelsen til kommuneplantillægget. De mener, at der ikke kan gives mulighed for detailhandel i det nye rammeområde 04.C163T, da ikke hele rammeområdet ligger indenfor detailhandelsafgrænsningen. Da lokalplanen alligevel ikke giver mulighed for detailhandel, får det ingen praksis betydning, og bestemmelsen om detailhandel kan bare fjernes fra rammeområde 04.C163T. Afgrænsningen af rammeområde 04.C163T og lokalplan nr. 287 er sammenfaldende. Center Plan, Byg og Vej vil afvente fremlæggelsen af planerne til endelig vedtagelse, til vi kommer nærmere byggetilladelsen til byggeriet af administrationsbygningen. Herved kan Byrådet ifm. den endelige vedtagelse tage stilling til evt. ændringer til planerne, hvis byggeriet mod forventning kræver mindre planændringer. Så undgår vi at skulle dispensere fra en helt ny lokalplan. 

 

 

3. Natur- og Miljøklagenævnet har hjemvist sag om at etablere et pumpeanlæg i Skibsted Ådal

Natur- og Miljøklagenævnet har den 22. januar 2015 hjemvist en dispensation fra naturbeskyttelsesloven til at anlægge et pumpeanlæg på dyrkede lavbundsarealer i Skibsted Ådal. Etablering af pumpeanlægget forudsætter dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, da anlægget muligvis kan påvirke omgivende § 3-beskyttede naturtyper, vandløb og enge. Dispensationen fra naturbeskyttelsesloven var påklaget af Danmark Naturfredningsforening.

Klagenævnet hjemviser sagen til fornyet sagsbehandling, da nævnet ikke finder det tilstrækkeligt dokumenteret, at anlægget ikke vil have dræneffekt på de nærmest liggende § 3-naturtyper, til skade for disse.

Til en fornyet og grundigere sagsbehandling kræves flere oplysninger om projektet og dets drænende effekt. Center Natur og Miljø anmoder ansøgerne om at tilvejebringe disse.

4. Nordjysk Netværk for Naturoplevelser

Rebild Kommune er sammen med de andre nordjyske kommuner, Region Nordjylland og Naturstyrelsen gået sammen i Nordjysk Netværk for Naturoplevelser. Netværkets formål er at koordinere og diskutere udvikling og formidling af rekreative naturoplevelser, bla. igennem fælles kort, standere, fælles vedligeholdelses-standard af regionale stier m.m. Baggrunden for at danne netværket har været en mangel på et koordinerende forum efter kommunalreformen, da det især var Nordjyllands Amt der tog sig af rekreative ruter som fx Nordsøstien. Formandskab og sekretariat vil gå på skift mellem medlemmerne. 

5. Håndværkerlisten

Håndværkerlisten er nu udfyldt og tilgængelig på Rebild.dk http://rebild.dk/sites/default/files/centre/sekretariat/x.pdf

Der er over 200 rækker på listen idet en håndværker/entreprenør der kan løse flere opgavetyper figurerer flere gange. Listen bliver opdateret på nettet hver måned og vil fremover blive anvendt i overensstemmelse med udbudspolitikken.

 

6. Evaluering af mødet.

Resume

Sagen afgøres i: Udvalget for Teknik og Miljø

Diverse orienteringspunkter

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning. 

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0