Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

at lokalplanlægning for boliger påbegyndes.

Økonomi

Ingen

Sagsfremstilling

Lynghøj Efterskole lukkede i 2013. I 2014 blev ejendommen lavet om til Kursuscentret Lynghøj, men det har ikke været muligt at tiltrække kursister, hvorfor ejendommen reelt har stået tomt siden efterskolen lukkede. Ejerne af ejendommen har derfor henvendt sig til forvaltningen med heblik på at få godkendt en ændret anvendelse af bygningerne.

Overordnet er visionen, at ejendommen skal fungere som bofællesskab med status som andelsboliger, der primært henvender sig til den aktive familie og midaldrende mennesker. Jf. den gældende lokalplan nr. 120 må området kun anvendes til efterskolevirksomhed, kurser o.lign., hvorfor en indretning til boliger vil kræve en ny lokalplan.

Ejendommen ligger i landzone ca. midt mellem Støvring og Guldbæk. Der kan som udgangspunkt ikke planlægges for nye boligområder i landzonen. Center plan, Byg og Vej finder imidlertid, at der kan være tale om en eksisterende bygningsmasse, som repræsenterer en vis værdi og samfundsressource. Hvis der ikke længere er behov for et kursuscenter bør ejendommen overgå til anden anvendelse, da bygningerne ellers vil få lov at stå og forfalde. Center Plan, Byg og Vej anbefaler derfor, at påbegynde planlægning for at området kan overgå til anden anvendelse fx boliger. Det skal dog tage udgangspunkt i en udnyttelses af de eksisterende bygninger.

Center Plan, Byg og Vej har endnu ikke indsigt i, hvor mange boliger der evt. kan indrettes i området. Ansøger forestiller sig i omegnen af 16-26 boliger. Men om det er et realistisk antal, kan Center Plan, Byg og Vej endnu ikke sige noget om. I det evt. videre planarbejde vil de forskellige forhold / bindinger i området blive nærmere undersøgt. Naturstyrelsen skal også inddrages tidligt i forløbet for at sikre, at de ikke mener at have statslige interesser i planlægningen for boliger i området.

Resume

Sagen afgøres i: Udvalget for Teknik og Miljø 

Center Plan, Byg og Vej har modtaget en ansøgning om udarbejdelse af en ny lokalplan for Lynghøj efterskole. Ansøger ønsker i stedet at indrette boliger.

Center Plan, Byg og Vej ønsker en principiel stillingtagen til, om kommunen skal arbejde for, at ejendommen kan overgå til anden anvendelse.

Beslutning

Indstilles godkendt idet tidsplanen nedkortes mest muligt ved at reducere tidsforbruget til den politiske behandling.

Indstilling

at tidsplanen godkendes 
at der frigives kr. 587.000,00 eks. moms til arkæologiske undersøgelser 
at der frigives 182.531,00 eks. moms som projekteringshonorar til rådgiveren 
at begge beløb frigives fra kontoen til køb og salg af jord 
at borgmesteren bemyndiges til at optage forhandlinger med Egon Nørlem med henblik på erhvervelse af dennes jordlod i området

Økonomi

De samlede omkostninger til museumsundersøgelser på den jord der ejes af Rebild Kommune beløber sig til maksimum kr. 586.377,25 eks. moms. Hvis Rebild Kommune køber det jord der for øjeblikket ejes af Egon Nørlem, kan der forventes en omkostning på forundersøgelser på ca. kr. 25.000 eks. moms. Hvis der mod forventning stilles krav om yderligere undersøgelser af dette areal vil det beløbe sig til ca. kr. 60.000 eks. moms.

De samlede rådgiverydelser for anlægsopgaven, beløber sig til kr. 182.531,00 eks. moms. som søges frigivet.

Efterfølgende vil der være udgifter til den egentlige byggemodning samt forventeligt indtægter i forbindelse emd salg af grunde.

Udgiften kan afholdes af kontoen til køb og salg af jord.

Sagsfremstilling

Som vedtaget på TMU og ØK i december, har forvaltningen udbudt rådgiverydelserne i forbindelse med byggemodningen i licitation hos 4 rådgiverfirmaer.

Ved licitationen den 10. februar 2015, viste det sig, at Orbicon A/S afgav det billigste tilbud på kr. 326.686,00 eks. moms, hvoraf anlægsomkostningerme er på kr. 182.531,00. Restbeløbet på kr. 144.155,00 skal betales af Rebild Vand og Forsyning.

I forbindelse med at Aalborg Museum, på vegne af Kulturstyrelsen, har gennemført søgerender på byggemodningsarealet, har de fundet spor af bebyggelser fra den yngre bronzealder til den ældre førromerske jernalder. Disse fund har har medført, at kulturstyrelsen har udarbejdet et maksimumbudget på kr. 145.813,50 eks. moms for forundersøgelserne og på kr. 440.563,75 eks. moms for de videregående undersøgelser.

Det skal bemærkes, at det areal der ejes af Egon Nørlem ikke foretaget hverken forundersøgelser eller hvis påkrævet, videregående undersøgelser, hvorfor der ved køb af dette jord kan forventes yderligere et maksimumbudget for forundersøgelser og de eventuelt videregående undersøgelser.

Såfremt Byrådet godkender at der indgås aftale med den vindende rådgiver vil der blive udarbejdet til byggemodningsprojekt til byrådets godkendelse, hvorefter opgaver udbudes i de nødvendige entrepriser.

Tidsplanen er:

Ultimo marts - godkendelse af rådgiver og frigivelse af bevilling til rådgiveropgaven

April - medio maj - udarbejdelse af konkret projekt med henblik på udbud

Juni - politisk godkendelse af projektet samt beslutning om at sende det i udbud.

Juli - entrepriserne er i udbud

August - godkendelse af licitationsresultat og frigivelse af bevilling

September - byggestart

Anlægsopgaven i marken forventes afsluttet inden jul 2015.

Forvaltningen foreslår, at byrådet i forbindelse med godkendelse af udbudsmaterialet m.v. drøfter, hvorvidt salgsprocessen af grundene skal igangsættes inden anlægsarbejderne er helt afsluttede.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet 

Aalborg Museum har udført søgerender på byggemodningsarealet og fundet spor af bebyggelser som Kulturstyrelsen kræver en nærmere undersøgelse af. De samlede museums/udgravningsomkostninger beløber sig til kr. 586.377,25 eks. moms.

Ved afholdelse af licitation på rådgiverydelser, viste det sig, at Orbicon A/S (ud af 4 rådgiverfirmaer) var billigst på rådgiverydelserne. Omkostningerne for de samlede rådgiverydelser bliver på kr. 326.686,00. Heraf er anlægsomkostningerne for byggemodningen kr. 182.531,00 eks. moms. Midlerne ønskes frigivet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0