Byrådsmedlem Jeppe Ugilt Hansen har anmodet om at følgende optaget på udvalget dagorden:

Som opfølgning på seneste byrådsmøde, så ønsker jeg et punkt på TMU's dagsorden vedr. tilslutningspligter/forblivelsespligter til varmeværker. Formålet er at få revurderet retningslinjerne med henblik på mere lempelige muligheder for at opnå fritagelse. Dvs. at jeg ønsker at forvaltningen kommer med forslag/muligheder til hvordan vi kan gøre det med lempeligt.

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø drøfter sagen.

Udvalget for Teknik og Miljø, 15. marts 2017, pkt. 35:

Et flertal i Udvalget for Teknik og Miljø bestående af Jeppe Ugilt, Ole Frederiksen og Thomas Simoni Thomsen ønskede på et kommende møde at få belyst lempeligere muligheder for at opnå fritagelse for tilslutningspligt til varmeværker samt en orientering om de gældende regler.

Morten Lem ønskede ikke, at den hidtidige praksis omkring tilslutnings- og forblivelsespligt ændres og ønskede alene en orientering om de gældende regler.

Rasmus Rask deltog ikke i behandlingen af sagen.

Fornyet sagsbehandling

Forvaltningens bemærkninger:

Byrådet vedtog Rebild Kommunes varmeplan fra 2010. I kapitel 6 er en handlingsplan for udviklingen af varmeforsyningen i kommunen. Her er tilslutnings- og forblivelsespligt nævnt som eksempler på virkemidler i nye og eksisterende fjernvarmeområder (pkt. 6.1.1, 6.1.2, 6.1.3 og 6.2.1).

Kommunalbestyrelsen kan pålægge ny og eksisterende bebyggelse tilslutnings- og forblivelsespligt til et kollektivt varmeforsyningsanlæg.

Pligten til at være tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg kan pålægges

1. Eksisterende forbrugere
2. Eksisterende bebyggelse (med en 9 års frist til at blive tilsluttet)
3. Fremtidige bebyggelse

Der kan således differentieres mellem ikke tilsluttede og allerede tilsluttede ejendomme samt eksisterende og fremtidige bebyggelse. Pligten bliver pålagt enten med tilslutningsbekendtgørelsens § 2 eller med en lokalplan efter planlovens § 15, stk. 2, nr. 12. Sker det med en lokalplan kan det kun gælde for fremtidige bygninger.

Alle lokalplaner for nye områder eller omdannelsesområder vedtaget siden kommunesammenlægningen indeholder tilslutningspligt for ny bebyggelse.

Formålet med tilslutnings- og forblivelsespligten er bl.a. at undgå usikkerhed om hvor mange forbrugere, der fremover er tilsluttet den kollektive varmeforsyning. Formålet hermed er at sikre det fornødne råderum for en fremtidig planlægning og investering. En øget tilslutning til den kollektive varmeforsyning vil give et mere stabilt økonomisk grundlag for værket og derved medvirke til, at der kan opnås lavere varmepriser. For hver forbruger der fritages fra tilslutningspligten øges den økonomiske byrde for de tilbageværende forbrugere.

Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra tilslutnings- og forblivelsespligten efter tilslutningsbekendtgørelsens § 17 eller planlovens § 19. Kommunen er tillagt et forholdsvist bredt skøn i forhold til hvilke forhold, der kan medføre en dispensation fra tilslutnings- og forblivelsespligten.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at ny eller eksisterende bebyggelse, der er pålagt tilslutningspligt eller forblivelsespligt, skal fritages for pligten, ligesom der i særlige tilfælde kan meddeles forlængelse af tilslutningsfristen på 9 år.

Tilslutnings- og forblivelsespligten forpligtiger ejeren af en ejendom at betale tilslutningsafgift og de faste afgifter (typisk et abonnementsbidrag samt en kvadratmeterafgift). Tilslutnings- og forblivelsespligten er ikke til hindrer for, at der installeres anden lovlig varmekilde. Pligten indebærer ikke et krav om, at der modtages varme.

Opføres ny bebyggelse som lavenergibebyggelse har ejer krav på en dispensation fra tilslutningspligten. Dette gælder kun ved nybyggeri. Efterisoleres en eksisterende bygning, så den overholder kravene til lavenergibebyggelse, har ejer ikke krav på en dispensation. Forvaltningen er ikke bekendt med ansøgninger om dispensation med den begrundelse, at et eksisterende hus er efterisoleret, så det opfylder kravene til lavenergibebyggelse.

Bygningers eksisterende varmekilde kan indgå i kommunens vurdering af, om der bør meddeles fritagelse. Jf. bygningsreglementet skal bygninger opvarmes med kollektiv varme eller vedvarende energi. Dette gælder også ved udskiftning af opvarmningssystemet i eksisterende bygninger medmindre de ligger i områder, hvor kollektiv varmeforsyning ikke er mulig. Som nævnt kan ejer frit installere anden lovlig varmekilde. Det vurderes derfor ikke at kunne være et særligt tilfælde, at en bygning opvarmes med et vedvarende energianlæg (VE-anlæg), hvis det er det eneste, som taler for en dispensation.

Andre forhold som kan indgå i en vurdering om dispensation kan være:

1. Ejer har ejet ejendommen fra før pligten blev pålagt
2. Pligten er pålagt før bebyggelsen er opført
3. Hvor længe har ejendommen været tilsluttet den kollektive varmeforsyning
4. Længden af udmeldelsesfristen
5. Typen af alternativ varmekilde
6. Efterisolering af bygninger til lavenerginiveau
7. Sociale hensyn
8. Varmeværkets økonomi kontra ansøgers økonomi
9. Værkets restkapacitet

Listen er ikke udtømmende. Der kan være andre forhold, som kan indgå i en dispensationsansøgning. De nævnte punkter er yderligere kommenteret i vedlagte notat.

Ved opvejning af varmeværkets økonomi i forhold til ejerens økonomi, er hensynet til varmeværket typisk blevet vægtet højest af hensyn til de tilbageværende forbrugere.

Forvaltningen indstiller:

Den nye placering er væsentlig tættere på det eksisterende varmeværk. Den gamle placering ved Håndværkervej kræver ca. 600 m længere ledning. De 600 m ekstra ledning koster ca. 1,08 mio kr i anlæggelse. Hertil vil der være et øget varmetab på ca. 45 MW/år svarende til ca. 17.100 kr/år eller 342.000 kr over 20 år. I projektforslaget for den gamle placering blev dengang budgetteret med anlægsudgifter på i alt ca. 12,1 mio kr.

Projektet består af 23 rækker á 16 stk. solfangerpaneler. Panelerne dækker et arealet på ca. 1,5 ha. Herudover skal der være en mindre teknikbygning på max 8 m højde og en 1.000 m³ akkumuleringstank på ca. 18 m højde.

Omkring anlægget plantes et 5 m bredt beplantningsbælte, som bliver 3 m højt, mod nord dog 5 m højt.

Den nye placering ligger i et område med grundvandsinteresser. Der vil blive stillet visse krav til anlægget med henblik på sikring af grundvandet.

Den største udfordring ved det nye område er formentlig den visuelle indvirkning på omgivelserne.

Arealet ligger bl.a. indenfor skovbyggelinjen fra Sønderskov syd for arealet. Formålet med skovbyggelinjen er at sikre det frie udsyn til skoven og skovbrynet og for at bevare skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyreliv. Det vurderes, at projektet vil have en indvirkning på opfattelsen af og indkigget til skovbrynet.

Set fra de omkringliggende boliger vil selve panelerne i det store hele blive skjult af læbæltet, når det engang er vokset op. Akkumuleringstanken vil grundet dens højde være delvis synlig. Dog mindskes den visuelle indvirkning ved at placere den ved siden af tankene ved Hedegaard, som har omtrent samme højde. Det nye beplantningsbælte vil dog ændre indkigget til skovbrynet set fra boligerne mod nord. Arealet bliver i dag brugt til juletræer.

Anlægget kan også få indvirkning på større afstande. Fx kan arealet og skovbrynet opleves fra området omkring Bælum Mølle. Her vil solpanelerne være delvis synlige.

Der er lavet visualiseringer af den nye placering set fra nærområdet og fra Bælum Mølle. Visualiseringerne kan sammenholdes med fotos af de eksisterende forhold. Anlæggets omtrentlige placering er vist med rød farve på billederne.

Arealet ligger op ad områder, som på sigt kan komme i spil ved udvidelse af Bælum. I bygennemgangen af Bælum er arealet peget på som et område, der på sigt kan inddrages til boliger. Hvorvidt behovet opstår, og hvad tidshorisonten vil være, er uvist. Bygennemgangen kan for øjeblikket ses på hjemmesiden for forslag til Kommuneplan 2017 http://rebild.viewer.dkplan.niras.dk/plan/21#/3036.

Rebild Kommune ejer Håndværkervej 21, og ville kunne sælge arealet, hvis anlægget opføres her.

Den nye placering vil reducere anlægsomkostningerne til glæde for forbrugerne. 

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø træffer beslutning om, at det fornødne plangrundlag udarbejdes for solvarmeanlægget vest for Hedegaard.

Udvalget for Teknik og Miljø, 10. maj 2017, pkt. 74:

Udvalget besluttede at udsætte sagen.