Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

1. Cykelsti på Nibevej

Der er projekteret enkeltrettede cykelstier på Nibevej på strækningen mellem Gl. Viborgvej og op til kommunegrænsen mod nord. Fra politisk side ønskes det at få belyst mulighederne for etableringen af en dobbeltrettet cykelsti. Der er afholdt møde med rådgiver primo januar, hvor det blev aftalt, at rådgiver vurderer på mulighederne for etableringen af en dobbeltrettet cykelsti.

På baggrund af skitser, beskriver rådgiver de to løsningsmuligheder, henholdsvis enkeltrettet og dobbeltrettet cykelsti, i forhold til opdateret økonomi, arealerhvervelse og trafiksikkerhed.

Tidsplanen for denne opgave er at rådgiver leverer ovenstående materiale, så det kan blive behandlet på TMU møde 15. marts og TMU kan træffe beslutning om valg af løsning og længde af cykelstien.

Ved valg af en dobbeltrettet sti skal der frigives midler og herefter kan en omprojektering starte ved rådgiver. Ved valg af enkeltrettet cykelsti kan arealerhvervelse starte op forholdsvis hurtigt, da detailprojektering stort set er færdig.

2. Cykelsti på Vælderskoven og Rebildvej

Der er sat penge af til anlæg af en stiforbindelse i 2018 på Vælderskoven mellem Røde Møllevej og Rebildvej samt på Rebildvej mellem Vælderskoven og op til Rebild. Primo januar blev der holdt statusmøde med rådgiver og en overordnet slagplan for det videre forløb blev drøftet. Rådgiver opgraderer tegninger og udarbejder myndighedsansøgninger i 2017.

3. Støjvold ved Vestre Primærvej

Den 16. januar afholdt Vejafdelingen, Naturafdelingen, Driftsenheden og entreprenøren møde ved støjvolden for at få de sidste praktiske ting på plads. Det blev besluttet, hvor meget beplantning, der skal fjernes, før entreprenøren kan etablere støjvolden, samt drøftet en tidsplan. Drift-enheden går i gang med at fælde træerne i uge 4, hvilket forventes afsluttet i uge 6. Entreprenøren oprette et "tip-sted" ved Støjvolden, således at andre entreprenører kan aflevere ren jord til opbygning af støjvolden. Det er ikke muligt at komme med en klar afslutningsdato, da projektet afhænger meget af, hvor meget overskudsjord entreprenøren får ved egne entrepriser, og hvor meget jord der bliver leveret af andre.

Skitse af støjvoldens placering kan ses på bilag: Afmærkning af støjvold 1 og 2.

4. Udbud af udskiftning af gadelys i Rørbæk, Skørping m.m.

I forbindelse med, at der skal ske et nyt udbud af udskiftning af gadelys i Rørbæk, Skørping m.m. arbejdes der på at ændre udbuddet således, at der forhåbentligt kan komme flere tilbud og mere konkurrence end sidste udbud. I den forbindelse inviterer rådgiveren og kommunen interessenter i udbuddet ind til en diskussion om, hvad der kan ændres på, så der vil blive afgivet flere tilbud. Arrangementet finder sted den 2. februar 2017. Herefter forventes et nyt udbud klar, således at de overordnede vilkår kan besluttes på TMU udvalgsmødet d. 15. marts 2017, hvorefter udbuddet kan sendes ud i licitation.

5. Administrationspraksis i landzonesager for opstilling af husstandsvindmøller

Se bilag.

6. Ny dambrugsbekendtgørelse

Ny dambrugsbekendtgørelse er trådt i kraft pr. 1. januar 2017 og sagsbehandling startes nu op på de sager der har afventet den ny bekendtgørelse.

7. Opfølgning og status på mål og opgaver i Center Plan, Byg og Vej og Center Natur og Miljø

Centercheferne fra Center Plan, Byg og Vej og Center Natur og Miljø giver en orientering om status på mål og opgaveløsningen i 2016, samt et overblik over udfordringer og mål for de to centre i 2017.

8. Status for husdyrsagen på Hanehøjvej

Natur og Miljøklagenævnet har d. 18. januar 2017 truffet en delafgørelse i forbindelse med Rebild Kommunes afgørelse på Hanehøjvej 36,  9520 Skørping. Nævnet finder, at de omboende, som har klaget over kommunens afgørelse, ikke vurderes som klageberettigede. Nævnet vil dog realitetsbehandle kommunens afgørelse på et senere tidspunkt, da der fortsat er anerkendt en klager i sagen.

9. Igangsættelse af vådområdeprojekter

Rebild Kommune forventer at påbegynde og afslutte vådområde Lerkenfeld Å i 2017. Alle lodsejere er frivilligt med. Vådområde Simested Å udspring forventes også igangsat, med de lodsejere der frivilligt har solgt jord eller lavet fastholdelsesaftale. Det drejer sig stort set om lodsejere på østsiden af Simested Å.

10. Fælles tur for TMU i Mariagerfjord, Vesthimmerland og Rebild kommuner

På mødet præsenteres udkast til program (datoen er 7. marts). Temaet er genanvendelse og genbrug af affald.

11. TEKNIK & MILJØ ’17

KL’s kommunalpolitiske konference på teknik- og miljøområdet, TEKNIK & MILJØ ’17 afholdes i år den 25. – 26. april 2017 i Forum Horsens. Foreløbigt program kan ses på www.kl.dk/tm17

12. Evaluering af mødet

Resume

Sagen afgøres i: Udvalget for Teknik og Miljø

Beslutning

Morten Lem orienterede om NT´s mobilitetsplan og Plusordning, herunder forslag om udvidet serviceniveau på hovednettet.

Jeppe Ugilt deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø tager orienteringen til efterretning.

Resume

Sagen afgøres i: Udvalget for Teknik og Miljø

Beslutning

Udvalget besluttede de foreslåede ændringer af projekterne.

Jeppe Ugilt deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler

at projektet 2-1 vej på Storhøjvej ændres til et cykelstiprojekt og indgår i trafiksikkerhedsprojektkataloget.
at midlerne fra 2-1 vej projektet, samt 60.000,- fra midlerne til vejforskønnelse og trafiksikkerhed i 2017, går til sideheller på Hjedsbækvej i Suldrup

Udvalget for Teknik og Miljø, 7. december 2016, pkt. 217:

Udvalget for Teknik og Miljø besluttede at udsætte sagen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0