Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø træffer beslutning om udvidede retningslinier for overtagelsen af ovennævnte anlæg:

- Kommunen tilbyder at overtage anlæggene når slidlag er udlagt, og det præciseres, at slidlag først udlægges når 50 % af grundene er bebygget og tidligst efter 1 år til 1 års eftersyn.

- Kommunen tilbyder at overtage anlæggene ud fra en nedre grænse. Der skal være tale om en privat udstykning/byggemodning, som omfatter minimum fire grunde og der skal være vendemulighed for snerydningsmateriel mm. 

Byrådet valgte i 2008 og 2013, at kommunen overtager veje og overordenede stier i byzone i private udstykninger/byggemodninger til kommunale veje og stier. Overtagelsen af førnævnte anlæg sker efter retningslinier nævnt i byrådsbeslutningen fra 2008 og det gælder, at der kun optages veje og overordnede stier ved nye byggemodninger.

Der er udarbejdet et juridisk notat, som er vedhæftet sagsfremstillingen og af dette notat fremgår blandt andet de gældende retningslinier. Notatet beskriver Rebild Kommunes praksis med overtagelsen og beskriver også konsekvenserne ved at ændre praksis og anbefalede udvidede retningslinier for overtagelsen.

De anbefalede udvidede retningslinier og baggrunden herfor er kort beskrevet i det følgende og findes udførligt beskrevet i notatet:

Kommunen vil tidligst tilbyde at overtage anlæggene når slidlag er udlagt og det præciseres, at slidlag først udlægges når 50 procent af grundene er bebygget. Det er også på dette tidspunkt, der som oftest dannes en grundejerforening, jf. lokalplaner. Ved en overtagelse på dette tidspunkt giver kommunen både en service i form af overtagelsen af anlæggene, men er også med til at reducere driftsomkostningerne. Ved byggemodninger kan det ske, at grundene sælges og bebygges hurtigt og det er derfor nødvendigt at tilføje at anlæggene tidligst overtages efter 1 år til 1 års eftersyn, såfremt grundejerforeningen bliver dannet før 1 års eftersyn. Samtidig vil kommunen tilbyde at overtage anlæggene ud fra en nedre grænse. Der skal således være tale om en privat udstykning/byggemodning, som omfatter minimum fire grunde og det skal sikres at byggemodningen sikrer vendemulighed på vejene af hensyn til snerydning, renovation og driften generelt. Dette er med til at undgå, at kommunen overtager "koteletben" uden mulighed for at vende med snerydningsmateriel mm.

Baggrunden er blandt andet, at det ønskes at reducere/minimere kommunens drift- og vedligeholdelsesomkostninger til blandt andet udskiftning af ødelagte kantsten som følge af husbyggeri, reducere omkostningerne generelt, da kommunen er erstatningsansvarlig hvis der sker uheld på anlæggene. I det vedhæftede notat er det udførligt beskrevet, hvilke konsekvenser det har for kommunen, at overtage anlæggene "før tid". 

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø træffer beslutning om, hvorvidt der ønskes iværksat en analyse af konsekvenserne ved fjernelse af rabatten og de bløde og hårde trafikanters behov for krydsning af vejen. 

Det kan forventes, at det vil koste i størrelsesordenen 500-700.000 kr. at fjerne hele midterhellen. For enkeltlokaliteter kan det forventes at koste i størrelsesordenen 50.000 kr. afhængig af udstrækningen. Det anbefales, at der udarbejdes detailoverslag, alternativt indhentes overslag på opgaven, hvis det vælges at gå videre med en fjernelse af midterrabatten. 

Midterbatten på Hobrovej mellem Grangårdsvej og Viborgvej blevet lavet for år tilbage som en del af projekt, hvor der blandt andet var et ønske om at reducere den gennemkørende tunge trafik igennem Støvring by. På anmodning fra den Sociale Fællesliste er der lavet en indledende vurdering af fordele og ulemper ved rabatten samt overslag på fjernelse af rabatten.

Forvaltningen anbefaler, at der laves en egentlig analyse af konsekvenserne ved fjernelse af rabatten og en analyse af hvor de bløde og hårde trafikanters har behov for at krydse vejen.

Forvaltningens indledende vurdering

De primære fordele ved midterrabatten er, at mængden af overhalende trafik minimeres og at den har en hastighedsdæmpende effekt. Midterrabatten vurderes også at have en vis effekt på mængden af gennemkørende trafik og især den tunge trafik. Endelig har rabatten i sammenhæng med hele vejens udformning, herunder materialevalg, en æstetisk funktion.

De primære ulemper ved midterrabatten er, at denne sammen med smalle kørespor gør, at det kan opleves trangt især hvor der er langsgående parkering. Bilisterne kan også generelt opleve rabatten som en gene og den kan opleves som en barriere for svage bløde krydsende trafikanter.

Der er regnet et groft indledende overslag på en fjernelse af rabatten på hele strækningen og på fjernelse af rabatten på en enkelt lokalitet. Ønskes det at fjerne rabatten på flere lokaliteter, kan der indledningsvis ganges op med antal lokaliteter. Forvaltningen kan ikke umiddelbart anbefale, at rabatten fjernes på mange enkeltlokaliteter, da der så vil være strækninger tilbage, som kan virke overraskende for bilisterne med mulige uheld til følge. Endvidere vil der heller ikke ved denne løsning være en æstetisk sammenhæng i vejforløbet. Forvaltningen anbefaler heller ikke umiddelbart i denne indledende vurdering, at midterrabatten sænkes. En sænkning vil højst sandsynligt medføre flere overhalende trafikanter og det kan øge støjniveauet generelt på strækning til gene for beboerne. Det skal tages i betragtning, at såfremt midterrabatten fjernes, kan politiet have en holdning til hastighedsbegrænsningen på strækningen og i sidste ende, kan det betyde at den skal ændres til 50 km/t.