Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø godkender udkastet til varmeprojektforslag med henblik på, at det sendes i høring ved berørte forsyningsselskaber og grundejere i 4 uger.

Økonomi

Aars Fjernvarme opkræver byggemodningsbidraget af udstykker til dækning af de faktiske omkostninger til etablering af det nye distributionsnet i projektområdet. Fjernvarmeværket opkræver stikledningsbidrag ved grundejerne.

Sagsfremstilling

Lokalplan nr. 315 pålægger fremtidige ejendomme tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Det kræver dog godkendelse af et projektforslag for udvidelse af fjernvarmeværkets forsyningsområde til at dække det kommende boligområde.

Det estimerede varmeforbrug er sat til 11,6 MWh/år for et 180 m2 parcelhus jf. kapitel 3.1. Det er højere end energirammen efter Bygningsreglement 2015. Men en rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut SBi 2016:08 viser, at det faktiske forbrug må forventes at værre større.

Projektforslagets gennemførelse kræver etablering af en distributionsledning inde i boligområdet samt stikledninger til de enkelte boliger.

Der er lavet en tillægsberegning af samfundsøkonomien og brugerøkonomien, hvor investeringsudgifterne og vedligeholdelsesudgifterne til et jordvarmeanlæg er reduceret i forhold til i projektforslaget. Hvorfor økonomien nedenfor er angivet med et spænd.

Projektforslaget viser en forbedret samfundsøkonomi på ca. 2,2 mio. kr. til 3,2 mio. kr. ekskl. moms over 20 år ved fjernvarme frem for individuel jordvarme.

Projektforslaget viser en varmepris på ca. 12.880 kr./år inkl. moms ved fjernvarme, og en varmepris på 19.413 kr. til 23.722 kr./år inkl. moms ved individuel jordvarme. I varmeprisen er indregnet investeringer til installationer finansieret ved et lån. Det forventes derfor, at opvarmning med fjernvarme vil være 6.533 til 10.842 kr. billigere om året i forhold til jordvarme med de i projektforslaget givne forudsætninger.

Hvis udkastet godkendes skal det sendes i høring ved berørte forsyningsselskaber og grundejer i 4 uger. Herefter kan projektforslaget endelig vedtages.

Resume

Sagen afgøres i: Udvalget for Teknik og Miljø

Forslag til lokalplan nr. 315 udlægger et område til parcelhuse på Anlægsvej i Suldrup. Byrådet besluttede den 23. november 2017, at sende lokalplanforslaget i offentlig høring.

Nærværende projektforslag er lavet for at belyse, om samfundsøkonomiske hensyn taler for at tilkoble området til fjernvarmen, samt at forsyning af området ikke giver negative virksomhedsøkonomiske eller brugerøkonomiske konsekvenser. Eller om bygningerne skal opvarmes med individuelle varmekilder som fx varmepumper. Varmeprojekter kræver kommunens godkendelse jf. projektbekendtgørelsens § 3, stk. 1. Udkastet til varmeprojektforslag skal politisk godkendes med henblik på at sende det i høring ved forsyningsselskaber samt grundejer jf. projektbekendtgørelsens § 25, stk. 1.

Projektforslaget konkluderer, at det samfundsøkonomisk, virksomhedsøkonomisk og brugerøkonomisk er bedre med fjernvarme frem for jordvarme.

Beslutning

Et flertal i Udvalget for Teknik og Miljø bestående af Ole Frederiksen, Jeppe Ugilt, Thomas Simoni Thomsen og Rasmus Rask besluttede at godkende som indstillet.

Morten Lem ønskede, at byggeriet holdes indenfor den eksisterende kommuneplanramme.

Morten Lem begærede sagen i byrådet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø træffer beslutning om at igangsætte planlægningen for arealet på Gl. Skørpingvej 35, Skørping. 

Sagsfremstilling

Vivabolig har via KUBEN Management fremsendt forslaget til situationsplan, som rummer 4 tæt-lav boliger 2 etager og et lejlighedsbyggeri på 3 etager med 15 boliger. Hele arealet er 0,4 ha - se bilag med forslag til situationsplan. Arealet er beliggende i Skørping by og har tidligere fungeret som parcelhus.

Området er beliggende i rammeområde 08.B50, som giver mulighed for boligbebyggelse i maksimalt 2 etager og en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter. Området har en maksimal bebyggelsesprocent på 30% for den enkelte ejendom. Det betyder, at der skal laves et kommuneplantillæg, der giver mulighed for en højere bebyggelsesprocent og bygningshøjde, samt et større etageantal.

Der skal laves foroffentlighed på projektet, da området ændrer sig væsentligt i forhold til hvad det er i dag.

Sagen har tidligere været politisk behandlet i Økonomiudvalget den 21. juni 2017 punkt 133 i forbindelse med støtte byggeri - Godkendelse af Skema A. Beslutningen blev, at Godkendelse af Skema A afventer det nødvendige planarbejde. 

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Forvaltningen har modtaget et forslag til situationsplan på et areal på Gl. Skørpingvej 35, Skørping. Området indeholder 4 tæt-lav boliger og et etage byggeri til 15 lejligheder. Projektet forudsætter, at der udarbejdes lokalplan og kommuneplantillæg. Udvalget for Teknik og Miljø skal tage stilling til om udarbejdelse af planerne skal igangsættes.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0