Budgetlægningen gennemføres indenfor rammerne af kommunens økonomiske politik, hvori der indgår syv økonomiske pejlemærker, som budgettet skal overholde:
- overskud på det skattefinansierede område inkl. renter, låneoptag og afdrag.
- et bruttoanlægsniveau på 90-110 mio. kr. eksklusiv ældreboliger
- en løbende kassebeholdning (kassekreditreglen), der udgør kr. 3.000 pr. indbygger svarende til ca. 92 mio. kr. i 2022.
- At lånoptagelse (inden for det skattefinansierede område) navnlig sker, hvor der lovgivnings- eller aftalemæssigt er en forudsætning for kommunens finansiering af projekter eller aktiviteter.
- som udgangspunkt en nettoafvikling af kommunens skattefinansierede gæld over de kommende 4 år.
- Økonomiske udfordringer (uden for det lovbundne område) finansieres via omstillinger.
- Takster på brugerfinansierede områder følger omkostningsudviklingen.
Den økonomiske politik betyder, at økonomiske udfordringer eller ønsket om opprioriteringer som udgangspunkt skal finansieres via omstillinger eller omprioritering indenfor udvalgets økonomiske ramme. Det foreslås, at udvalget gennemfører en indledende drøftelse af budgettet med afsæt i regnskabsresultatet for 2021, samt følgende emner:
- Eventuelle udfordringer og områdets strategi for at imødekomme disse
- Eventuelle omprioriteringer som følge områder der ønskes opprioriteret indenfor den afsatte budgetramme.
- Anlæg: En prioriteringsdrøftelse
Som baggrund for drøftelsen vil udvalgets budget blive gennemgået på overordnet niveau af Fællescentret for Økonomi. Udvalgets regnskabsresultat for 2021 vil via en anden sag på mødet ligeledes kunne indgå som baggrund for drøftelsen. Såfremt udvalget beslutter en efterfølgende drøftelse i maj eller juni, kan forvaltningen tilrettelægge denne efter nærmere aftale på mødet.
Fagudvalgets drøftelse vil indgå i det videre arbejde med budget 2023-2026.
Befolkningsprognosen
På byrådets temamøde i april gennemgås befolkningsprognosen. Den økonomiske effekt af befolkningsprognosen vil indgå i basisbudgettet 2023-2026, der fremlægges for byrådet i august. Befolkningsprognosen vil desuden indgå i "kapacitetssagerne" vedrørende dagtilbud og skoler, som behandles i Børne- og Familieudvalget i maj. Der er ligeledes mulighed for at drøfte den generelle effekt af befolkningsprognosen i de øvrige fagudvalg i maj eller juni.
Anlæg
Byrådet har besluttet, at kommunen - eventuelt med en vis indfasning - fremover planlægger anlæg med en 10 års horisont for at understøtte kommunens langsigtede strategiske planlægning. Den økonomiske politik indeholder et pejlemærke om, at bruttoanlæg skal ligge indenfor 90-110 mio. kr. Da Rebild er en vækstkommune, vil budgetlægning af anlæg i høj grad være en prioriteringsdrøftelse af hvilke anlæg, som er helt nødvendige. Vedlagt investeringsoversigt fra budget 2022-2025. Det forventes af fagudvalgene drøfter anlæg igen i juni.
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter budgettet og beslutter hvilke emner, der kan drøftes på de efterfølgende møder i maj og juni.
Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 5. april 2022, pkt. 37:
Drøftet. Budgetdrøftelserne fortsætter på de kommende udvalgsmøder i maj og juni med de drøftede budgetemner.
Supplerende sagsfremstilling 3. maj 2022
Som afsæt for de videre drøftelser giver forvaltningen på mødet et oplæg om driftsudgifterne på udvalgets område. Konsulent Thomas Huber deltager under behandling af punktet.
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at udvalget forsætter drøftelserne af budgettet og beslutter hvilke emner, der evt. skal drøftes på mødet i juni.
Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 3. maj 2022, pkt. 43:
Budgetdrøftelse gennemført. Fortsættes på udvalgets juni-møde.
Henriette Frølund Lyngberg deltog ikke i behandlingen af sagen.
Supplerende sagsfremstilling 7. juni 2022
Budgetdrøftelserne genoptages med deltagelse af tillidsrepræsentant for HK, Trine von der Hude og TR for DS, Ulrik Jensen på vegne af LokalMED CAB. Derudover deltager funktionsleder Helle Ravn og konsulent Thomas Huber under behandling af punktet.
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget fortsætter drøftelserne af budgettet og beslutter hvilke emner, der skal indgå i den videre drøftelse af budget 2023.
Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 7. juni 2022, pkt. 49:
Budgetstatus generelt og specifikt for Beskæftigelsesudvalgets område gennemgået og drøftet.
Indlæg fra medarbejderrepræsentanter taget til efterretning.
Budgetdrøftelserne genoptages på udvalgets august møde.
Supplerende sagsfremstilling 9. august 2022
Funktionsleder i Center Økonomi Helle Ravn og konsulent i Center Arbejdsmarked og Borgerservice Thomas Huber deltager i behandlingen af punktet.
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget fortsætter drøftelserne af budgettet og beslutter hvilke emner, der skal indgå i den videre drøftelse af budget 2023.
Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 9. august 2022, pkt. 59:
Helle Ravn, Fællescenter Økonomi, deltog i punktets behandling.
Budgetstatus for Beskæftigelsesudvalget gennemgået og drøftet.
Budgetstrategien drøftet og taget til efterretning. Til næste udvalgsmøde fremlægger forvaltningen forslag til udmøntning af beløbet fra budgetstrategien (0,4 mio kr).
Supplerende sagsfremstilling 6. september 2022
Funktionsleder i Center Økonomi Helle Ravn og konsulent i Center Arbejdsmarked og Borgerservice Thomas Huber deltager i behandlingen af punktet.
Forvaltningen foreslår at besparelsen udmøntes i to spor:
- En besparelse på 0,1 mio. kr. ved en forventet reduktion i udgifter til husleje mv. for Ungeenheden
- En generel besparelse på 0,3 mio. kr. i udgifterne til tilbud for borgerne tilknyttet jobcentret
Den første besparelse forventes realiseret ved flytningen fra Business Park Nord til Grangårdscentret.
I stedet for at pege på nogle konkrete områder, vil den anden besparelse blive realiseret gennem styrket vurdering samt en skærpet prioritering ift., hvilke tilbud der sættes i værk på tværs af hele jobcentret.
Prioriteringen tager udgangspunkt i følgende principper:
Udbytte af indsatsen
Tilbuddene skal altid have et beskæftigelses- eller uddannelsesrettet mål. Indsatsen iværksættes der, hvor den gør den største forskel og målrettes efterspørgslen på arbejdskraft. Det bedste tilbud vælges ud fra en samlet vurdering af pris og forventet udbytte. Det handler altid om at finde den korteste vej til varig beskæftigelse.
Individuelle tilbud
Tilbuddene tilrettelægges individuelt med udgangspunkt i den enkeltes behov for at styrke de faglige, personlige og sociale kompetencer. Tilrettelæggelse af plan og indsats sker i samarbejde med borger.
Udmøntningen vil ske ved at der prioriteres ud fra ovenstående principper, så tilbud der kun i nogen eller mindre grad lever op til disse afbrydes. Samtidig vil der blive fulgt tættere op på udviklingen i udgifterne til indsatserne samt resultaterne heraf.
Det vil samlet set betyde, at målgrupper med størst perspektiv ift. arbejdsmarkedet vil blive prioriteret, når der iværksættes indsatser, som ligger udover lovgivningens minimumskrav.
Hidtil er der i nogle tilfælde og på udvalgte områder blevet arbejdet med øvrige livsomstændigheder, som udgør betydelige faktorer med stor indflydelse på arbejdsevnen. Dette er sket ud fra et langsigtet perspektiv, hvor egentlige beskæftigelses- eller uddannelsesrettede resultater ikke er realistiske på den korte eller mellemlange bane og hvor bare nogle få skridt i retning af arbejdsmarkedet kræver en betydelig indsats. Men det kan ofte være den eneste mulighed, hvis det overhovedet skal være realistisk, at der på den lange bane kan skabes resultater. Denne indsats forventes at blive reduceret som følge af ovenstående prioritering.
Endelig vil der, i tråd med anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, i endnu højere grad blive fokuseret på den virksomhedsvendte indsats. Dette reducerer dog ikke nødvendigvis udgiften til indsats markant, da mange borgere vil skulle have særligt støtte og/eller skulle forberedes ift. at kunne indgå i en virksomhedsrettet indsats. Der vil derfor formentlig blive brug for at styrke jobcentrets indsats fra egne medarbejdere, herunder jobformidlerer, mentorer etc.
Finansiering af ”Ret til tidlig pension” (Arnepension)
I aftalen om ret til tidlig pension (også kaldet Arne-pension) indgår, at kommunerne skal finansiere 750 mio. kr. i 2023 og 1,1 mia. kr., når ordningen er fuldt indfaset. I Rebild Kommune svarer de til 3,8 mio. kr. i 2023 og 5,5 mio. kr. i 2024 og frem. I forbindelse med budget 2022 blev der afsat 1,2 mio. kr. fra 2023 og frem til delvis dækning af Rebild Kommunes andel af finansieringen.
Såfremt indsatsen på beskæftigelsesområdet skal fortsætte uændret, er der en ubalance på 2,6 mio. kr. i 2023 og 4,3 mio.kr. i 2024 og frem. Ubalancen skal enten udmøntes på beskæftigelsesområdet eller findes som en budgetforbedring andet sted.
Udskriv
Læs højt